Episode Transcript
I november 2024 rystede en nyhed bilindustrien. Volkswagen Group, verdens næststørste bilproducent, investerede 5,8 milliarder dollars i Rivian. Ikke for at købe dem, ikke for at redde dem, men for at lære af dem. Prøv lige at tænke over det. En tysk bilindustrigigant med næsten 90 års erfaring erkender, at et amerikansk startup, der knap har produceret 100.000 biler, har knækket en kode, som de ikke selv kan. Nu et år senere prøver jeg at gøre status over det joint venture, som de kalder for RV Tech. Og mine opdagelser fortæller en historie om hastighed, frustration og måske fremtidens bilindustri. For at forstå partnerskabet, så skal vi først forstå Volkswagens smertefulde elbilsfortid. I årvis kæmpede koncernens egen softwareafdeling med at levere. Projekter blev forsinket, budgetterne blev sprængt, og nye modeller blev bare udskudt hele tiden. Samtidig kørte den lille startup-virksomhed Rivian rundt i Kalifornien med elektriske pick-upper og SUV'er, der modtog software-opdateringer over the air, som om det var det mest naturlige i hele verden. Deres biler var simpelthen smartphones på hjul, præcis det, at Volkswagen desperat forsøgte at opnå, da de skælede til Tesla, der var langt foran på software-delen. Derfor tog Volkswagen en radikal beslutning. Hvis vi ikke selv kan bygge det, så finder vi altså nogen, der kan bygge det. Og her starter de virkelige spørgsmål. Kan en snart 90 år gammel tysk industrikoncern virkelig arbejde sammen med en amerikansk tech-startup? Og vigtigst af alt, virker det, at de kommer frem til? Lad mig starte med det, der rent faktisk har fungeret. Og her bliver det virkelig interessant. I sommeren 2025 gennemførte et team en test der sendte chokbølger igennem hele Volkswagen-koncernen. De tog en standard Volkswagen testbil og ombyggede den komplet med Rivians sonale hardware og software. Og hvor lang tid tog det så? 12 uger. Ja, det er helt vildt. 12 uger tog det kun. Til sammenligning så havde Volkswagens egen softwareafdeling brugt år på lignende projekter, men uden at nå i mål. Det var lige præcis det, proof of concept, at Volkswagen havde behov for. Altså beviset på, at Rivians teknologi ikke bare var en hype, men at det rent faktisk kunne integreres i deres egen køretøjer. Men hvad er det egentlig, at de har udviklet? Kernen er noget, der hedder sonal arkitektur. Og det betyder egentlig, at i stedet for at have hundredvis af forskellige, separate computer spredt ud over hele bilen, en til vinduerne, en til dørene, en til lyset, så centraliseres alt i få kraftfulde computere, som er placeret i specifikke zoner, altså zonal arkitektur. Det resulterede i flere kilometer mindre kabelføring i deres biler. Et mere enkelt design, lavere omkostninger og vigtigst af alt, fremtidssikre biler, der kan opdateres via internettet, ligesom din smartphone. Men inden du tror, at det hele er fuldstændig rosenrødt, så skal vi også tale om det, der ikke fungerer. For bag i kulisserne, der koger det. Medierapporter har afsløret betydelige spændinger. Volkswagen-medarbejdere føler sig marginaliseret i samarbejdet. De mener, at Rivian prioriterer deres egen R2-model over det her joint venture-arbejde. Og hvad er endnu? Softwareintegrationen, som er selve kernen i hele projektet, den viser sig altså at være sværere end forventet. Flere Volkswagen-modeller er angiveligt forsinket. Her kigger jeg blandt andet på Audi A4 e-tron, Audi Q8 e-tron og selv Porsches kommende K1'er, som er en luksus SUV. Den hænger altså i bremserne. Det er ikke sikkert, at den kommer til at hedde K1, når den kommer ud, fordi det er ligesom konceptnavnet. Men lad os nu se, hvad det ender med. Så ja, så er der også lige den kulturelle kløft. Volkswagen's mærker som Audi, Porsche og Volkswagen selv, de ønsker fleksibilitet. De vil tilpasse softwaren til deres specifikke DNA, men Rivian vil holde systemet strømlignet og standardiseret. Det betyder to fundamentalt forskellige filosofier, at de støder sammen. Volkswagen har reageret ved at åbne et RV-tech-kontor i Berlin, specifikt for at håndtere de europæiske spændinger i den rigtige tidszone. Over 1.500 medarbejdere arbejder nu på tværs af USA, Kanada, Tyskland, Sverige og Serbien. Men størrelsen af organisationen rejser endnu et spørgsmål. Kan de holde det momentum, at de har? Og her bliver historien altså virkelig interessant. For ledelsen har ikke bare erkendt problemerne. De har udvidet deres ambitioner. RV Tech undersøger nu muligheden for at licensere deres platform til andre bilproducenter. Pludselig handler det altså ikke kun om Volkswagen og Rivian. Det handler om at blive bilindustriens nye Android eller iOS-modeller. Som Rivians egen softwarechef formulerede det, fra et forretningsmæssigt synspunkt repræsenterer licensering en helt anden profit end det at producere biler. Han mener altså, at softwarelicensering er langt mere profitabelt end at bygge bilerne selv. Men nu kommer han jo også fra IT-verdenen, og der har vi da set nogle virksomheder, som bare lægger skyhøjde op på fortjeneste. Og der er mere end det. Platformen kan potentielt tilpasses benzin- og dieselbiler. Selvom fokus er på elektriske køretøjer lige pt, så giver fleksibiliteten en sikkerhedsventil i et marked, hvor det her elbilsalg svinger mere end forventet. Især efter bortfaldet af det her statslige tilskud, der har været i flere forskellige lande her i Europa. Den næste store milepæl kommer i 1. kvartal 2026, nemlig vintertest af prototyperne fra Volkswagen, Audi og Scout. Og til jer, der ikke ved, hvad Scout er, så er det et bilmærke, der har lagt stille i ca. 44 år i USA. Men det er altså et anerkendt mærke, som tidligere producerede Jeeps og den type biler til det amerikanske marked. Men den her test er altså en test under ekstreme klimaforhold, og den bliver afgørende for at bevise, om teknologien holder i virkeligheden og ikke kun i laboratoriet. Hvis det lykkes, så lancerer Revian deres R2-model i første halvdel af 2026, Det bliver den første bil, der kommer til at vise verden, hvad partnerskabet med Volkswagen har skabt. Derefter så kommer Volkswagen ID Everyone i 2027 som den første Volkswagen med den nye arkitektur. Den skifter formentlig navn til Volkswagen ID Up. Og apropos det at blive klogere sammen. Hvis du kan lide bilpodcastens julekalender og afsnittet her med et indkig ind i bilindustriens fremtid, så del endelig afsnittet med en bilinteresseret ven. så vi kan blive klogere sammen på, hvordan eller hvor bilindustrien bevæger sig hen. Så virker Volkswagen og Rivians samarbejde? Svaret er lidt som et nyforelsket teenagerpar. Det er kompliceret. På papiret har de opnået mere på et år, end Volkswagen formåede i flere år på selvstændig vis. Teknologien virker, timingen holder og organisationen er på plads. Men de kulturelle samstøde er altså reelle nok. Softwareintegrationen er hårdere end forventet, og presset stiger i takt med, at verden ser på deres samarbejde. Det fascinerende er dog, at begge parter forbliver engagerede. Folkstrakken har investeret milliarder, Rivian har fået den kapitalindsprøjtning, at de desperat havde brug for, og ingen har råd til, at det her fejler. Hvis de får det til at fungere, så ser vi ikke bare to bilproducenter dele teknologi, vi ser potentielt fødselen af en helt ny forretningsmodel, inden for bilindustrien, da de også kommer til at lege deres software ud til andre bilproducenter. Og hvis de fejler, ja, så har Volkswagen brugt 5,8 milliarder dollars på den dyreste lektion i, hvorfor bilproducenter kæmper med at blive tech-virksomheder. Som jeg ser det, så bliver de næste 12 måneder altafgørende. Vintertestene er to lanceringer i det ops-introduktion. Vi følger selvfølgelig med her på Bilpodcasten og håber på det bedste, for jeg kan altid bedst lide at fortælle om positive nyheder. Kan du have en knaldhammerende julehyggelig juleaften? Vi ses eller lyttes ved efter en velfortjent juleferie, eller måske allerede søndag den 28. december, hvis du eller jeg simpelthen ikke kan slippe bilpodcasten. For i bilindustrien der sker der altid noget nyt, og nogle gange, som med Volkswagen og Rivian, så sker der noget, som kan ændre på alt i fremtiden. Rigtig god jul til dig og dem du holder af. Ha' det godt derude. Vi ses.