Episode Transcript
Hvad er egentlig bedst? Er det elbiler eller er det brintbiler? Det er et spørgsmål, der er kommet ind fra en lytter, og det vil jeg forsøge at svare på i denne episode. Og det har virkelig været en spændende episode at forberede. Jeg glæder mig rigtig meget til at fortælle dig om, hvad det er, at jeg har nået frem til. Så velkommen til Bilpodcasten. I dag dykker jeg ned i en af de absolut største diskussioner inden for bilverdenen lige nu. Tror du, at det bliver brintbiler eller elbiler, der kommer til at blive den fremtidige transportform? Det første jeg kigger på, er teknologien sådan helt overordnet. Elbiler er designet med et stort batteri, som lager strøm typisk i form af lithium-ion batterier. Når du sætter din elbil til opladning, så fyldes batteriet op med elektricitet direkte fra elnettet. Det kan ske derhjemme, på arbejdspladsen eller ved en offentlig ladestatter. Når du trykker på speederen, så trækker strømmen fra batteriet og føres direkte ned i en eller flere elmotorer, som driver hjulene.
Der er ingen udstødning, ingen olie, ingen gearkasse i klassisk forstand og meget få bevægelige dele sammenlignet med biler, der kører på benzin eller diesel. Resultatet er en støjsvag, vibrationsfri og emissionsfri kørsel fra selve elbilen. Elbiler har været på markedet i flere årtier, men det er først de sidste 10 år, de virkelig har fået fodfeste, drevet frem af teknologiske fremskridt, politiske beslutninger og et bredt modeludvalg fra både nye og velkendte bilproducenter. Vi skal også kigge lidt på brintbilerne. Brintbiler eller brintbrændselcellebiler fungerer på en lidt anden måde. De har også en elmotor, men i stedet for et stort batteri har de en brændselcelle, der omdanner brint, altså hydrogen, og ild fra luften til elektricitet direkte i bilen. Det eneste, der kommer ud af udstødningen, er vanddamp.
Du tanker brint på en tankstation, præcis som du vil tanke en benzin- eller en dieselbil. Brændselcellen producerer strøm til elmotoren løbende, imens du kører. Derfor er rækkevidden ofte lang. Nogle producenter lover omkring 600-700 km på en tank. Brinteknologien har også eksisteret længe, men det er først igennem de senere år, at brintbiler er blevet tilgængelige for almindelige forbrugere, Blandt andet igennem modeller som Toyota Mirai og Hyundai Nexo, som dog ikke er så kendt på det danske marked, lige PT i hvert fald. Brintbiler har dog en mere begrænset infrastruktur, da der kun findes ganske få tankstationer til brint. Teknologien er stadigvæk dyr at producere og udbrede som bredt og helt overordnet. Det er ikke kun i Danmark, men i hele Europa. I Danmark er samtlige brintstationer lukket lige PT.
Fælles for begge teknologier er altså, at de drives af el, men forskellen ligger i, hvordan strømmen skabes og lades. Elbiler får strøm direkte opladet på batteriet, mens brintbiler selv skaber strømmen ved hjælp af brint under selve kørselen. Det har betydning for infrastrukturen, rækkeviden, opladnings- og tankningstiden samt miljøbelastningen, men alt det vender jeg tilbage til senere i denne episode af Bilpodcasten. Vi skal kigge på fordele og ulemper. Jeg starter med elbilerne. Fordelene ved elbiler er tydelige. De er energieffektive, de har lavere driftsomkostninger, infrastrukturen til opladning er i rivende udvikling, og der er et stort modeludvalg fra mange forskellige producenter. De går ikke så let i stykker, selvom pressen godt kan få det til at lyde anderledes, når man læser i de her kulørte ugeblade, eller
alle mulige andre steder, hvor du finder dine nyheder omkring elbiler. Og så er tankningen, eller rettere sagt opladningen, billig, især derhjemme. Men der er altså også ulemper. Batterier er stadigvæk en dyr komponent i elbiler. Produktionen af højvæltsbatteriet er energitungt, og det påvirker miljøet i produktionen. Rækkevidden kan også være en udfordring, især i kolde klimaer, som vi har det her i Danmark om vinteren, eller i områder, hvor det er ekstremt varmt, altså plus 35 grader og op efter. Opladningstiden kommer ikke i nærheden af brint, altså det her med, hvor hurtigt du får strøm på bilen igen, og det skaber nogle gange ladekør, især i spidsbelastningstidspunkterne. Jeg vil også kigge lidt på brintbilerne, og når jeg ser på brintbilerne og deres teknologi, så ser jeg følgende fordele. Optankning sker på få minutter, og den har en lang rækkevidde, ofte over 600 km på en tank. Brintbiler bruger ikke fossilbrændstoffer, men udleder kun vand,
fra udstødning, når de kører. Udlemperne er til gengæld, at infrastrukturen er begrænset i alle lande, ikke kun i Danmark. Der er en høj teknologi- og produktionspris i forbindelse med udviklingen af de her brintbiler og brintmotorer. Udviklingen af brintmotorer er stadig ved at være i de her tidlige faser, altså der er ikke ret meget erfaring inden for området endnu. Produktionen af grøn brint er stadig en udfordring, og det betyder ofte, at den kommer til at køre på grå energi eller sort energi. Brintbiler er også mindre energieffektive under kørsel end elbiler er. Den tredje del, jeg vil komme ind på, er miljøbelastningen. Lad os se på, hvordan elbiler og brintbiler påvirker miljøet igennem hele deres livscyklus, altså fra produktion til skråtning. Jeg starter med at se på elbilen. Først har vi produktionen af selve elbilen. Batterier, altså litium-ion-batterier, kræver litium-koboldt,
Nikkel, grafit. Udvindingen af de materialer kan medføre miljøskader, blandt andet vandforureningen, f.eks. ved litiumminerne i Chile, og så er der en høj CO2-belastning i det hele taget i forbindelse med den her udvinding. Energiforbruget. Produktionen af et elbilsbatteri udleder imellem 5 og 15 ton CO2 afhængig af størrelse og energikilde i fabrikken. Det svarer til 1-3 års kørsel i en benzinbil, alt efter hvor i verden elbilen Den kommer til at køre, og hvor langt den kører. Strømkilden er afgørende, hvis elbilen den lades med grøn strøm, altså vind, sol og vandkraft, så er den CO2-neutral i brugsfasen. Lader du med kul- eller gasstrøm, så kan udlænding stige til mellem 50 og 100 gram CO2 pr. km. Det er stadigvæk lavere end benzinbilers 120-150 gram CO2 pr. km. Eller dieselbilernes 150-190 gram CO2 pr. km.
Effektiviteten af elbiler omdanner 75-90 grams af energien til fremdrift, hvilket er langt bedre end benzinbiler, som kun har 15-25% effektivitet. Vi skal også snakke om levetid og skråtning. Batterilevetiden, altså et batteri, taber typisk mellem 1-2% kapacitet per år. Efter 10-15 år kan det stadig bruges til sekundære formål, f.eks. hjemmeenergilæring eller som bil nr. 2, der måske ikke skal køre så langt. og der forskes i mange forskellige nye typer. Blandt andet har jeg næsten lige lavet eller fortalt om et selvhælende batteri her på Bilpodcasten. Det er også en episode, du eventuelt kunne gå ind og kigge på bagefter. I forhold til affaldshåndtering, jamen uanset hvad, så er batteriet bare en miljøudfordring, hvis de ikke håndteres korrekt, vel og mærke. EU's lovgivning kræver nu, at 70% af batteriet skal genbruges. Når vi taler om genanvendelse, så kan et gammelt højvoldsbatteri genbruges til energilæringen,
eller demonteres for, at du kan genanvende de materialer og metaller, der er i batteriet. Svenske Stena Recycling siger, at de kan genanvende helt op til 98% af materialerne i de gamle batterier, men det kræver selvfølgelig også noget energi. Jeg vil også gennemgå de samme faser for brintbilerne. For hvor grøn er den grønne brintbil egentlig? Først skal det handle om produktionen af brint. Du har måske hørt om grå eller grøn brint. naturgas via damp per formeringsteknik, og det udleder mellem 9 og 12 kilo CO2 per kilo brint. Det er den mest almindelige type brint i dag, og ca. 95% af verdens brint. Grøn brint, det er det, der skabes med elektrolyse via vedvarende energi. CO2-neutralt er det, og der er kun 1% af verdens brintproduktion i dag, der kommer herfra. Ved elektrolyse sker der også et energitab, for det er stadigvæk en relativt ineffektiv proces. Kun
60-70% af energien fra sol og vind ender som brugbare brint, når man laver den her elektrolyseproces. I brugsfasen har du også emissionsfri kørsel. Brintbilen udleder kun vanddamp, som jeg nævnte tidligere ved kørselen. Hvis brinten er produceret af fossile brændstoffer, så er den samlede CO2-udledning højere end ved elbiler, som bliver opladet med kulstrøm. I forhold til effektivitet er det kun omkring 25-35% af den oprindelige energi fra vind og sol, som kommer helt ud til hjulene. Til sammenligning var det her tal 75-90% for elbiler. Hvis vi kigger på infrastrukturen og transport, jamen der er et energitab ved transport, fordi brint skal komprimeres eller nedkøles til minus 253 grader Celsius, for at transporten kan klares på sikker vis. Det kræver ekstra energi og øger prisen. Tankstationerne skal bygges. Det er dyrt. Det koster mellem 20-30 mio. kr. pr. stykke. Og så kræver det store mængder brændt, for at de bliver økonomisk rentable igen. Vores politikere har stadig planer om, at der skal være brændstationer i Danmark igen fra 2027. Men jeg har hørt rygter om, at der er ændringer på vej. Jeg tager lige et tænkt eksempel. Hvis begge teknologier kører 100% på grøn energi, så vinder elbilen klart på energieffektiviteten.
Mere end dobbelt så langt på samme mængde vindenergi med nuværende teknologi. Det siger jeg ikke så let. Brinteknologien kan altså dog stadigvæk hjælpe med at lære overskydsdom fra vedvarende energikilder, som ellers går tabt f.eks. ved alt for meget vind om natten eller for meget sol om sommeren i dagstimerne. Vores grønne anlæg bliver større og større, og det betyder, at vi ofte kommer til at stå i den situation, hvor vi producerer for meget. Så det er helt klart en teknologi, vi skal kigge ind i. Men der er meget, som tyder på, at det ikke bliver til personbiler, at den her teknologi er velegnet. Jeg har lige lavet en oversigt over CO2-belastninger i forhold til CO2-label og klimatræ.dk, og nu vil jeg lige gennemgå det schema. Jeg har delt det op i fire forskellige biltyper. Det er elbilen, det er brintbilen, det er benzinbilen og så er det dieselbilen. Jeg har valgt at se bort fra hybridbilerne, da de ikke rigtig er relevant så meget i Danmark længere.
Men hvis vi tager elbilen, og så ser på, hvor meget CO2-udledning er der ved produktion af sådan en elbil, så har du typisk mellem 5 og 15 tons CO2, når du producerer en elbil, alt efter hvor stor den skal være og hvor stort batteriet er. Jo større batteriet er, jo større bliver det her CO2-svinderi, som det jo egentlig er. Brintbilen har mellem 12 og 18 tons CO2 i forbindelse med produktionen. I benzinbilen er du nede mellem 5 og 10 tons CO2, og i dieselbilen er du nede mellem 6 og 12 tons CO2. I gamle dage sagde man jo rent faktisk, at det var meget værre at producere en elbil, end det var at producere en benzinbil. Men de tal er altså ved at flytte på sig, fordi nogle af de mest ansvarlige økonomiske eller CO2-bevidste fabrikker, der er rundt omkring, de kan altså nu producere elbiler, hvor de kun har 5 tons CO2-udledning per elbil. Det siger jeg ikke så let.
og det er altså noget, man skal holde øje med. Hvis jeg kigger på CO2-udledningen over 100 km, og her tager jeg udlændingspunkt i Danmark, vi siger, at 80% af strømmen kommer fra grøn strøm. Faktisk i Danmark er vi helt oppe på et sted mellem 80 og 83% af strømmen, der kommer fra grøn strøm. Kigger jeg så på 100.000 km forbrug, eller kørsel med en elbil, så giver det mig en udledning på et sted mellem 3,3 og 4 tons CO2. Rindbilen, Den har en lidt større udledning, fordi den jo også har det her spild på brinten, og den ikke er så effektiv, og det koster noget at lave brinten på de her store Power2X-værker. Brintbilen har så en udledning på 4-6 tons CO2 for de her 100.000 km. Ser vi på benzinbilen, så er det et sted mellem 12 og 15 tons CO2, og dieselbilen er mellem 15 og 19 tons CO2. Det er selvfølgelig alt efter, hvor langt de går på literen.
Hvis vi så prøver at se lidt på, hvordan ser det ud for hovedparten af Europa, eller i hvert fald det meste af Europa, for de begynder at komme med alle sammen med den grønne strøm, og så går jeg ind med 50% grøn strøm over 100.000 km, så har elbilen en udledning på 6-8 tons CO2, brintbilen er 8-10 tons CO2, benzinbilen er 12-15 tons CO2, og dieselbilen er 15-19 tons CO2. Så lad os se på, hvor holdbare teknologierne er, og hvad det kommer til at koste at holde dem kørende. Og jeg starter igen med elbilerne. Elbiler har en kendt levetid for batteriet på omkring 8-15 år, eller op til et sted mellem 300-500.000 km. Så hvis du kun kører 20.000 km om året, så kan du endda regne med helt op til 15-25 års levetid. Før dit batteri bliver så dårligt, at du skal finde andre måder at bruge det på,
eller at det eventuelt skal genanvendes. Batterier koster typisk et sted mellem 80.000 og 120.000 kr. at udskifte, men de fleste batterier kører i mange år uden større problemer. Servicebehovet er altså lavt, og der er færre bevægelige dele generelt på elbiler. Ser vi så på brændbilerne. Brændselsceller er designet til at kunne holde et sted mellem 150.000 til 250.000 km, før de kan kræve en udskiftning. Selve tanken og systemerne er robuste, men teknologien er altså stadigvæk relativt ny, og der kommer en større serviceomkostning, hvis den her brændselcelle skal skiftes. Dog så bruger brændbilen ikke olie. De kræver mindre vedligehold end de her traditionelle forbrændingsmotorer. Men da der ikke er så mange, som har prøvet at lave en decideret udskiftning af en brændselcelle, er priserne derfor forholdsvis høje, og det er en specialviden.
Jeg er blevet oplyst, at priserne er i cirka samme niveau, som det koster at udskifte sådan et højvoldsbatteri i en elbil, altså typisk de her 80-120.000 kr. Generelt kan man sige om service og vedligehold på biletyperne, at elbilerne har en mere moden teknologi og efterhånden har dokumenteret en lang levetid for batteriet, mens brintbilerne stadig er under udvikling og deres brændselceller kan have en begrænset levetid. Brændselcellen forventes dog at kunne holde hele bilens levetid, som i dag har et gennemsnit, der ikke er højere end 250.000 km. Men vi skal også kigge på fremtidsperspektiverne. Ja, hvad så med fremtiden? Vil den ene teknologi overhale den anden? Her kommer min umiddelbare holdning. Og jeg starter igen med at se på elbilerne. Elbiler er allerede i kraftig vækst og forventes minimum at dominere markedet de næste 10-20 år. Og så ved vi jo ikke, om der kommer en ny teknologi. Men priserne falder.
Batteriteknologien forbedres, og infrastrukturen bliver bedre. De er klart den mest udbredte løsning i Europa og i Asien i dag. Og der er mange spændende forskningsresultater på helt nye batteriteknologier, blandt andet baseret på både salt, bagepulver, sten og meget mere. Når først der kommer et gennembrud inden for de områder, så bliver det altså bare vanvittigt svært at konkurrere med, fordi det er jo produkter, der er lidt tilgængelige og nem at få fat på, og de er billige. Og så har vi også lige infrastrukturen, som også er godt på vej for opladning og anmeldelse af den her grønne energi. Så har vi brintbilerne. Brintbiler har stadig potentiale, men som jeg ser det, så er det altså mest til tung transport eller langdistancepørsel. Teknologien forbedres løbende, og jeg forventer da også, at priserne kommer til at falde, især hvis produktionen af grøn brint øges. Men det kræver altså lige en hel del investering i infrastrukturen.
Toyota og BMW har indgået en samarbejdsaftale med at udvikle de her brintbiler, så det er absolut ikke en dødsejler endnu. Men jeg har virkelig svært ved at forestille mig, at man drøbber de her elbiler igen, når ladenetværket er så udbygget, som det er i dag. Og politikerne skubber jo altså også på i den retning. Det er en kæmpe investering, som meget gerne skulle komme ind igen. Men det er jo min umiddelbare holdning. Og hvad siger forskerne så til det hele? IPCC, altså den internationale forkortelse for FN's klimapanel, anbefaler elbiler til personbiler, fordi de er mere energieffektive. Brint anses som bedst egnet til tungtransport, skibe og fly, hvor batterierne ikke kan levere nok energi per kilo. Så kort sagt, elbiler er klart mest energieffektive og miljøvenlige i dag, mens brintbiler kun kan slå igennem, hvis verden investerer massivt i grøn brintproduktion.
Begge teknologier har brug for mere bæredygtig råstofudvinding og bedre genanvendelsesløsninger. Jeg har læst en længere rapport, som antyder, at det her kæmpe brintanlæg, Power2X-anlægget, som er ved at blive opført nede fra Eritrea, det har en elektrolysekapacitet på op imod 1 gigawatt og kan kun levere brint nok til at drive ca. 2,5-3% af Mersks samlede flåde af containerskive i forhold til deres årlige forbrug af brint, når det er fuldt udbygget. Den første fase af det her anlæg, det er ved at blive produceret nu her, eller blive bygget nu, og det kan kun klare 0,2 gigawatt om året. Og den forventede anlægssum er over 150 millioner danske kroner. Og her til, der har Energistyrelsen ydet den støtte på 48 millioner kroner. Så det er altså ikke helt ubetydelige summer, hvis det skal udrylles til at kunne klare en helt ny infrastruktur. Der er altså lang vej igennem. Ud fra den viden, jeg har opsøgt at være igennem,
i forhold til forberedelsen af den her episode af Bilpodcasten, så tror jeg altså ikke, at vi skal forvente, at vi kommer til at køre rundt i brintbiler forløbig. Så hvis du er en af dem, der vil vente på brintbilen, i stedet for at købe en elbil, så må jeg bare desværre skuffe dig. For jeg tror virkelig, at du kommer til at vente længe, hvis det overhovedet kommer til at ske. Men altså, selv Bill Gates tog jo fejl, da han sagde, at internettet er en døgnflue. Jeg har bare utrolig svært ved at se det efter alt det her, som jeg har læst igennem, før jeg kunne lave den her episode af Bilpodcasten. Men hvis du kender nogen, der tror på brintbilen og har stærke holdninger til det, så må du meget gerne dele den her episode med hende eller ham, fordi de kunne måske være med til at bringe nyttig viden ind i kommentarsporet på vores YouTube-kanal. Jeg har i hvert fald ikke fundet frem til det i forbindelse med min research, så det kunne være fedt, hvis der kom nogle nye input der. Men husk at bevare den gode tone, for der skal være plads til alle her på Bilpodcasten.
også selvom vi ikke har den samme holdning. Det er altså meget, meget vigtigt. I den næste episode af Bilpodcasten, der sætter jeg fokus på Toyota, både på grund af en lytterhenvendelse, men også fordi, at jeg bliver nødt til at følge op på den her episode, da det er en af de bilmærker, som jo er længst fremme i forbindelse med brintbiler her i verden. Og hvis du synes, at det her afsnit var spændende, så synes jeg, at du skal prøve at gå ind og se en af de absolut første videoer, som jeg lavede her på Bilpodcasten, hvor jeg sammenlignede solid-state-batterier med litium-ion-batterier. Og den kan du finde ved at gå ind på Bilpodcastens YouTube-kanal og så søge på Bilpodcasten og solid-state-batterier. Eller hvis du kigger med her på YouTube, så sætter jeg et link op i øverste højre hjørne eller nede i beskrivelsen. Det kan du også bare trykke på. Og jeg beklager på forhånd den her sindssyge tegnehånd, jeg har fået lavet i den video, som kan have en tendens til at give stress, når man kigger på den, fordi den tegner så hurtigt.
Men det var altså min spædestart her på YouTube. Tak fordi du lyttede med eller så med her på Bilpodcasten. Husk at abonnere for flere spændende bilnyheder, biltest eller dybtegående analyser. Vi ses om en uge på Bilpodcasten, så vi kan blive klogere sammen. Ha' det godt derude.
