Episode Transcript
Købsbonus til elbiler. Hvad er nu det for noget? Det har jeg forsøgt at blive klogere på, og jeg tror, der er godt nyt på vej til de europæiske bilproducenter, og heldigvis for det. Episoden i dag kommer på en måde til at være en opfølging på en tidligere video, at jeg har lavet omkring EU's strafafgift. Og det er en af de her værktøjer, politikerne bruger for at få bilproducenterne i hele verden til at tænke mere på klimaet, hvis de vil sælge bilerne fortsat i EU. Men hvis du vil blive klogere på det, så kan du se min tidligere video, hvor jeg også har lavet nogle regneeksempler, som jeg har taget med, og jeg sætter lige et link ind her oppe i hjørnet på den her YouTube-video. Og hvis du lytter med på podcasten, så sætter jeg et link ind i beskrivelsen. Men nyheden omkring købsbonus til elbiler, det handler især om, at EU's politikere nu for alvor har indset, at den europæiske bilindustri, den lider, og den har svært ved at følge med. Og Trump, han gør det absolut ikke lettere.
Det er interessant at se, hvordan Tyskland og Danmark repræsenterer to vidt forskellige tilgange til den her elbilsomstilling, som vi er i gang med. I Danmark har vi længe nyt godt af vores favorable afgiftsforhold til elbilerne, og det har givet os et ret stort forspring. Jeg husker tydeligt, hvordan salget af elbiler nærmest eksploderede, da vi først fik de rigtige incitamenter på plads, og lade netværket det også kunne følge med. Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, har givet komme med en udmelding omkring købsbonus på elbiler i EU, og den er særlig interessant af flere grunde. Jeg prøver lige at læse dem op her. For det første anerkender den, at den europæiske bilindustri er under pres. For det andet viser den en pragmatisk tilgang til den grønne omstilling. For det tredje åbner den også for en harmonisering af købsincitamenter eller fordele på tværs af hele EU.
Og det er de punkter, jeg vil prøve at uddybe i den her episode af Bilpodcasten. Så den første del handler altså om anerkendelse af den europæiske bilindustri, der er under et enormt pres. Og det er godt nyt, fordi det betyder, at alvoren sådan for alvor er ved at gå op for EU's politikere i forbindelse med det her. Og lad mig lige forklare lidt om, hvad jeg mener med presset på den europæiske bilindustri. Fordi det er faktisk et ret spændende emne, eller en ret spændende udvikling, som minder mest af alt om det her kæmpe teknologikabløb, vi ser inden for batteriudviklingen. Når Scholz taler om, at bilindustrien er under pres, så handler det om flere sammenhængende faktorer. For det første er det konkurrencen for Kina. Den kan vi vist overhovedet ikke komme udenom. Det ser vi tydeligt, både på vores vej, men også i resten af EU. Tænk på det lidt som et batteri, der er under høj belastning, og presset kommer bare fra flere sider på samme tid.
Kinesiske bilproducenter som for eksempel Byd og MG eller BUD og MG, de kommer med attraktive elbiler til konkurrencedygtige priser. Og så har vi også lige Tesla, som kom med en elbil for fem år siden, der bare var langt foran de europæiske producenter. Og de har ofte mere moderne produktionsanlæg specifikt bygget til elbiler, fordi de jo har startet med deciderede elbilsfabrikker. Kineserne har også en væsentlig fordel i forhold til bil- eller batteriproduktionen. Tænk bare på Cattles, altså C-A-T-L's dominans. Det er jo en kinesisk producent af elbilsbatterier. Så det har de jo næsten in-house derovre. For det andet, så er der omstillingsudfordringerne. Ligesom vi oplever den berømte rækkeviddeangst med elbiler, så oplever de europæiske bilproducenter også deres egen form for rækkeviddeangst. Nok nærmere kaldt omstillingsangst. Fordi at det kommer til at kræve kæmpe store investeringer i nye produktionslinjer,
Der bliver også behov for omfattende efteruddannelse af alle deres medarbejdere, fordi de skal til at lave en helt ny form for biltype. Der er også helt nye forsyningskæder, der skal etableres for at få de her dele hjem til elbilerne, som man ikke før har arbejdet med i forbindelse med produktion af biler. For det tredje har vi den faldende efterspørgsel på elbiler i EU, og det skaber altså også et pres. Men det er formentlig selvforskyldt, for man har fra politikernes side lavet de her Lidt for gunstige vilkår for elbilerne, så forbrugerne har altså købt dem, før deres lokale marked og infrastrukturen var klar. Så når de her økonomiske fordele fjernes igen, så er det klart, så er der ikke lige så mange til at blive ved med at købe bilerne, fordi markedet jo simpelthen ikke er klar, eller du kan ikke lade bilerne op i det omfang, som man kan i Danmark. Det minder lidt om batteriniveauet, når det falder hurtigere end forventet. Tyskland oplever derfor et marked, som har et markant fald i elbilsalget,
efter fjernelse af de her støtteordninger. Samtidig med det er der høje renter, som påvirker folks købeløst. Og så er der usikkerheden omkring fremtidige regulativer og støtteordninger, som jo altså heller ikke hjælper. Fordi hvis der er noget, man ikke har lyst til, så er det at købe ind på noget, som man ikke er klar over, om der kommer en eller anden støtteordning til, så man kan få det billigere. For det fjerde har vi det teknologiske kapløb. Ligesom med batteriudviklingen, hvor nye kemier og teknologier konstant dukker op, så skal europæiske producenter også følge med på rigtig mange forskellige fronter. Det er blandt andet softwareudvikling, det er batteriteknologien, og så er det den selvkørende teknologi. Og inden for det selvkørende, der synes jeg jo, vi er godt på vej her i EU. Og det pres, det er særlig markant i forhold til traditionelle producenter, som for eksempel Volkswagen, Mercedes, BMW, Renault, og i princippet alle de andre europæiske bilproducenter, der skal til at balancere deres eksisterende produktion af fossile biler,
med investeringer i forhold til de her fremtidens nye elbiler. Så hvis de ikke følger med, så går det, som jeg ser det, ligesom for Kodak, der lavede filmruller til kameraer, eller Nokia, som var ledende inden for mobiltelefonmarkedet igennem rigtig, rigtig mange år. De faldt simpelthen i søvn, og markedet stormede bare videre. De stod bare tilbage på brongen og vinkede farvel til det der tog, der kørte derud. Så den situation skal vi ikke ud i. Del 2 viser en pragmatisk tilgang til den grønne omstilling. Den pragmatiske tilgang handler grundlæggende om at finde praktiske løsninger, som både tager højde for miljøhensyn og industriens realiteter. Lad mig lige prøve at give dig et konkret eksempel fra vores egen danske erfaring med elbilsomstillingen. Da vi i Danmark begyndte at rulle nogle af de her afgiftsfritagelser ud for elbiler, så så vi lynhurtigt, hvordan det påvirkede markedet. Det virkede simpelthen, fordi løsningen var pragmatisk,
og den gjorde det økonomisk attraktivt for den almindelige bilkøber at vælge en elbil, samtidig med at den her infrastruktur den gradvis kunne følge med efter spørgselen. Det dur jo ikke, at man får presset en masse folk over i at køre elbil, hvis du ikke har ladestandere og en infrastruktur, der kan følge med. Det er præcis samme tankegang, at Scholz nu lægger op til på EU-plan. I stedet for at fokusere på ideologiske diskussioner om klimapolitik, Så kigger han på, hvad der rent faktisk kan få hjulene til at rulle. Og her mener jeg bogstaveligt talt mod en grønnere bilpakke. Den pragmatiske tilgang indebærer flere vigtige elementer. For det første er der jo en anerkendelse af, at omstillingen koster penge for både forbrugerne og industrien. Der er en forståelse for, at forskellige EU-lande har forskellige udgangspunkter. Og så er der en anerkendelse af, at timingen er altafgørende. Særligt nu her, hvor konkurrencen fra Kina intensiveres,
Og det samme ser vi jo lidt fra USA i forbindelse med det her valg, der lige har været. Det mener man faktisk om udviklingen, som vi så på solceller for nogle år tilbage. Her lærte vi, at den teknologiske udvikling og grøn omstilling går hånd i hånd med økonomiske fordele og så den her industrielle omstilling. Scholz' tilgang er derfor interessant, fordi den ikke bare handler om at nå klimamålene, men også om at sikre, at den europæiske bilindustri kommer helskindet igennem den her kæmpe transformation, at de er gang i lige nu. Det er lidt ligesom når vi optimerer på en elbils rækkevidde. Det handler ikke kun om at nå frem til målet, men det handler simpelthen om at gøre det på den mest effektive måde overhovedet. Hvad synes du om den her balance, at der er imellem klimahandsyn og så industriens behov? Er det den rigtige vej at gå, eller skal man bare gøre ligesom i USA og så skide lidt mere på klimaet og så bare køre på for at redde bilindustrien? Nu er vi så nået til tredjedel i forbindelse med den her episode, og det kommer til at handle lidt om,
at EU forsøger at lave en harmonisering af købsfagdelen på tværs af Europa. Tænk på EU som sådan et kæmpestort puslespil af forskellige lande, hvor hvert land lige nu har deres egen tilgang til den her elbilstøtteordning. Præcis ligesom når vi ser på ladestanderne, hvor mange lande har rigtig mange hurtiglader, mens andre halter bagefter. Det er den forskel, at EU nu overvejer at udlene ved hjælp af den her fælles købsbonus, fordi så kan du da i hvert fald få gang i elbilsalt, og dermed også nogen. folk, som har lyst til at sælge noget strøm ude på vejene. Lad mig give dig et konkret eksempel på, hvordan det kunne fungere. Lige nu har vi i Danmark relativt favorable forhold i forhold til elbilskøbere med lave afgifter. I Tyskland har de fjernet deres støtteordninger, og i andre EU-lande ser billedet helt anderledes ud. Det skaber en ujævn udvikling i elbilsmarkedet, lidt ligesom hvis nogle af dine battericeller yder dårligere end andre, så bliver hele batteriet påvirket.
Og det er netop det, at Scholz forsøger at komme udenom, samtidig med, at han vil redde en helt tysk industri. Han ser på det som om, at en fælles EU-bonus vil betyde samme grundlæggende støtte-niveau i alle EU-lande. Det er jo selvfølgelig et minus for os, fordi vi får ikke glæde af de her billige elbiler fra andre lande, fordi der har været et støttebeløb med bilen, dengang den blev solgt, og så sælger folk den videre, og så kan man spare det støttebeløb, fordi det har den tidligere køber jo tjent. Men det giver mere forudsigelige vilkår både for forbrugerne og producenterne i Europa. Og det vil medvirke til at styrke konkurrenceevnen over for særligt kinesiske producenter. Når jeg taler om styrket konkurrenceevne gennem en fælles købsbonus, så handler det grundlæggende om de her stordriftsfordele og markedstabilitet. Og det vil jeg lige prøve at forklare dig lidt om, hvordan politikerne forhåbentlig ser på det i forhold til Kina.
De kinesiske producenter har jo en kæmpe stor fordel igennem deres enorme hjemmemarked og de her statslige støtteordninger. Tænk bare på BYD, som kan producere både biler og batterier i en kæmpe skala, fordi Kina er så stort som det er. Med en fælles EU-købsbonus vil europæiske bilproducenter få nogle af de samme fordele, nemlig et stort samlet marked med ensartet vilkår. Så det jeg mener helt konkret, og som jeg tror politikerne mener, det er, at når alle EU-lande har samme grundlæggende støtteniveau, så bliver det nemmere at planlægge produktionen og distributionen. Det giver bedre mulighed for at optimere de her produktionsomkostninger, der selvfølgelig er, når du skal til at omlægge til elbiler. Og en større produktionsvolumen, det giver jo selvfølgelig lavere enhedsomkostninger. Det er klart. Og det hele medvirker til at give mere stabile investeringsvilkår. Men jeg mener bare ikke, at det kan stå alene.
Der skal noget mere til, som for eksempel investeringer i batteriproduktion her i Europa, teknologiudvikling og så også infrastruktur. For det hjælper jo ikke, at vi laver en hel masse elbiler, men vi kan ikke sælge dem i landene omkring os, fordi de ikke har infrastrukturen, der kan lade dem op. Jeg synes allerede nu, at jeg ser en tendens i flere lande, som begynder at minde om det Danmark, vi så for bare tre år siden. Og derfor krydser jeg fingre for, at vi kommer med, så al produktion af biler eller elbiler ikke ender uden for EU. Det vil simpelthen være en katastrofe, synes jeg. Men hvad kan vi så konkludere ud fra det her? Er vi på vej mod målet, eller skyder EU forkert igen? Det er et del med et godt spørgsmål, som tiden helt sikkert kommer til at vise mere. Men fastholdelse af det her 2030-mål om udfasning af forbrændingsmotorer, det viser jo bare, at EU står fast på den grønne dagsordning. Det kræver selvfølgelig, at vi får alle med på vognen, både bogstaveligt talt, men også billedet talt.
Den europæiske bilindustri befinder sig i en vanvittig stor krise lige nu, hvor presset for de her udefrakommende producenter og de massive investeringer i omstillingen til eldrift skaber kæmpe udfordringer. Det er også et helt nyt område, at de bevæger sig indenfor. Samtidig ser vi store forskelle i elbilsal på tværs af EU. Nogle lande kører i overhandlingsbanen, f.eks. Danmark med vores favorable afgifter, mens andre lande holder i nødsport som Tyskland efter fjernelse af deres støtteordninger. Men noget af det, jeg synes er særlig interessant, er, at Tyskland overvejer en national skatterabat specifikt for tyskproducerede elbiler. Det minder lidt om USA's tilgang til deres Inflation Reduction Act, hvor oprindelsesland spiller en væsentlig rolle i forhold til støtteordningerne. Her synes jeg dog, at der skabes et ulige marked, hvor man indirekte kan se på det som statsstøtten til kinesiske producenter i Kina. Og så tænker jeg bare...
Vi kan vel ikke se skidt på statsstøtten i Kina og så samtidig lave noget her i EU, der minder om det nede i Tyskland. Det synes jeg måske ikke giver helt mening. Men udspil handler ikke kun om at nå klimamålene frem mod 2035. Det er lidt som at opgradere hele EU's elbilsøkosystem på én gang, med bedre betingelser for både forbrugerne og producenterne, samtidig med at vi holder kursen mod en grønnere transportsektor. Præcis ligesom et velafbalanceret batteri, leverer det den optimale ydelse, når alle sælgerne arbejder sammen. Men hvad tænker du om initiativerne? Tror du, at fælles EU-købsbonus kan være med til at accelerere den her grønne omstilling i landet, hvor elbilsalg lige nu halder efter? Kommenter gerne nede i kommentarsporet, men husk at holde den gode tone, fordi der skal være plads til alle her på Bilpodcasten. Vi kan ikke alle sammen være enige, men det er okay at ydre sin holdning. Ha' det godt derude og pas på hinanden, for vi lever jo kun én gang.
Og vi ses igen næste søndag.
