15 - Kæmpe batterianlæg i Danmark

Velkommen til Bilpodcastens julekalender, hvor vi i går blev klogere på risikoen for brand i elbiler. Og i dag skal vi se nærmere på et af Danmarks absolut største batterianlæg til læring af strøm. Så lad os håbe, at det ikke bryder i brand. Men hvor meget forskel kan ét batteri gøre for hele Danmarks grønne elnet? I Skive er Greenlab i gang med at få et af landets største batterilager opført. Et BESS-anlæg. på hele 44 MWh, udviklet i samarbejde med EuroVent Energy og BOS Power. Det kommer til at stå klart i udgangen af 2025, og målet er at give elnettet mere fleksibilitet og mere stabilitet, når vinden er svag eller forbrugt det topper. Hvis du ikke lige fangede forkortelsen BESS, så kan jeg fortælle dig, at det står for Battery Energy Storage System, og på dansk er det et batterilæringsanlæg. Vi hører hele tiden om fleksible anlæg. Men hvorfor er flex det nye sort i et grønt energisystem? Det er det, fordi når vi bygger flere vind- og solenergianlæg, så svinger produktionen rigtig meget. Et stort batteri kan så flytte strømmen i tid, og på den måde kan vi lade op, når der er overskud, og levere, når der er underskud. Det bør i princippet dæmpe prisstødene. og på den måde udnytter vi den grønne strøm bedre og minsker behovet for fossile backup-løsninger. I praksis bliver batteriet en lokal støddæmper, der gør nettet mere robust sekund for sekund. Det nye anlæg er på 44 MW-timer. Det er svært at forholde sig til sådan et tal, men det er virkelig meget i virkeligheden. 44 MW-timer svarer groft til, at man kan levere 44 MW i en time, 22 MW i to timer eller 11 MW i fire timer. alt efter konfigurationen. Den slags kapacitet kan balancere en hel industriparks forbrug i kritiske minutter og timer. Jeg har bare lige for sjovt prøvet at omregne forbruget til en gennemsnitlig dansk familie, som bruger de her 11 kWh i døgnet. 44.000 kWh divideret med 11 kWh. Det er altså 4.000 familier, som kan få strøm i et helt døgn. Det sætter altså tingene i et andet perspektiv. Pointen ved GreenLab er, at man kobler produktionen og forbruget og læring så tæt sammen, at energien simpelthen cirkulerer effektivt lokalt og aflaster resten af landet, når det gælder. Hvad betyder det for virksomhederne og for os andre? For virksomhederne omkring GreenLab-projektet betyder det stabile driftsvilkår, færre afbrydelser og mulighed for at køre processer grønnere, uden at man skal frygte de her udsving, der er. For samfundet betyder det, at grøn strøm kan bruges smartere, og vi ikke taber værdifulde kilowattimer på gulvet, fordi vi ikke når at bruge dem. Jo mere vi udbygger den her form for læring, jo mere kan vi lukke ned for den fossile kapacitet, fordi systemet simpelthen holder balancen alligevel. Men hvorfor lige nu, og hvorfor i skive? Det er et spørgsmål om timing og så om økosystemet. Green Lab samler aktører, der både producerer og forbruger og lærer energi. Med partnere som EuroVent Energy og BOS Power, så bliver teknologien sat ind og sat i spil lige præcis der, hvor den gør allermest gavn. At anlægget forventes færdigt ved årets udgang her i 2025, det siger også noget om tempoet. Batterilager er altså rykket fra pilotprojekt til infrastruktur, fordi de løser en konkret flaskehals på elnettet lynhurtigt oven i købet. Hvad er det næste skridt, og hvad skal vi holde øje med? Der er tre ting, som jeg ser det. Det første er varigheden. Fordi hvor længe kan sådan en batteri som det her leveres i en nominelle effekt? Det afgør i hvert fald, hvilke tjenester, der kan byde ind. Så har vi investeringsrisikoen. Der er tydelige fordele at vinde, når jeg ser på frekvensregulering, kapacitetsbetaling og så også på spidsbelastningen, som dæmper den her investeringsrisiko. Og så har vi integrationen. Jo bedre sammenkoblingen er med de lokale produktionsvirksomheder, og mulighederne for fleksibel forbrug, jo højere bliver værdien per megawattime lagret energi. Så ganske kort, Green Labs 44 megawattimer store batteri er ikke bare et stort batteri, det er simpelthen et stykke manglende infrastruktur, som jeg ser det, der gør den her grønne produktion mere værd, fordi den kan bruges, når den behøves, og ikke bare flyder ud i sandet, når der er alt for meget vindenergi, for eksempel, og solen den også skinner samtidig med. Den slags projekter gør energisystemet mere effektivt, mere stabilt og mere modstandsdygtigt. Jeg synes, det er enormt spændende at krydse fingre for, at det bliver en kæmpe succes. Og jeg tror også på, at det her bliver den spæde start på en helt ny type virksomhed, vi kommer til at se mange flere af i Danmark. I dag handlede bilpodcastens julekalender ikke bare om elbiler, eller faktisk overhovedet ikke om elbiler, men mere om den indirekte teknik, som kommer til at betyde noget for alle os elbilsejere i fremtiden, fordi det har noget at gøre med lademulighederne, men det har også noget at gøre med priserne fremadrettet. Hvis du er blevet klogere sammen med mig her på Bilpodcasten, så del endelig afsnittet med en ven, som også er vild med den her fremtidige teknologi og den grønne omstilling, fordi det vil hjælpe os kanal rigtig meget. I Bilpodcastens julekalender i morgen, der kommer jeg tilbage på sporet igen, Vi skal nemlig blive klogere på, hvor grøn en elbil efterhånden er ved at være i forhold til en benzinbil. Kan du have en knaldhammerende julehyggelig december? Vi ses eller lyttes ved her på Bilpodcasten i morgen, så vi kan blive klogere sammen. Ha' det godt med dig.