Episode Transcript
Velkommen til anden del her på Bilpodcasten, hvor vi følger op på sommerferieafsnittet, altså hvor vi har kørt på langtur i en elbil. Over 3.500 km blev det til, og vi er nu nået til tidspunkt, hvor vi forlader Lene Beyers Hotel i Østrig, kører ned til Italien, ned ved Bibione, og så tilbage til Østrig igen. Jeg fortæller lidt om oplevelserne, jeg fortæller lidt om, hvordan og hvorledes vi har oplevet det med at lade og køre elbil, og hvor stort det forbrug har været, og laver en total opsamling på det løbende. Mit navn er Jacob, og velkommen til dagens episode af Bilpodcasten. Så er det ved at være slut her nede fra Hotel Edelweiss nede ved Lindebejer, og i den forbindelse skal vi selvfølgelig lige ind og lave et tjek på, hvor meget strøm der er på bilen. Vi har lagt og kørt lidt rundt, så selvfølgelig har vi brugt lidt strøm hernede. Og det der er lidt sjovt, det er, at når man kører ned ad bakken hernede, så får du altså 1-2, måske endda helt op til 3% strøm på. Men nu går jeg lige ind i bilen, så I kan se, hvor meget strøm der er tilbage. Så jeg vender lige kameraet en gang. Og...
Som I kan se, så er ruten allerede lagt ind. Vi skal stoppe to gange, inden vi når ned til vores bestemmelsested nede i Italien. Den siger, at vi skal stoppe ved Kitzbühel i Østrig, og så en gang ved Palmanuar i Italien. Om jeg fik sagt det rigtigt, det ved jeg ikke. Det tror jeg ikke, jeg gjorde, men det er så noget af det, at det staves. Men ruten, alt i alt, den tager cirka fem timer. Der er 329 kilometer. Vi lavede 12 minutter den første gang, og anden gang lavede vi 20 minutter Og grunden til, at vi lavede så lang tid, det er fordi, at jeg har sagt til bilen, at jeg godt kunne tænke mig at have 60% strøm på, når vi kommer frem. Fordi så er det lige let at køre med i den periode, vi er der. Vi har faktisk slet ikke lavet her, imens vi har været ved Lene, fordi vi havde lige omkring 50% strøm på, da vi var her, og så har vi kun kørt to enkle ture. Så var der en dag, hvor vi lige tog toget ned til Indsbruk, men det gjorde vi altså hernede fra Vørgel. Så det var rigtig, rigtig fint.
Men det var lige en check-in her, og vi mangler faktisk lige en ting i forbindelse med den her check-in, og det er at komme ind og så se, hvor langt har vi egentlig kørt, og hvor meget strøm har vi brugt indtil nu. Så jeg vender lige kameraet en til gang. Og her i sommerferien, der har vi kørt 1312 km. Vi har i alt brugt 233,7 kWh, og det gennemsnitlige forbrug er 178,2 kWh pr. kørt kilometer. Men... Jeg tjekker ind igen, når vi når ned til Italien. Og her på falderebet, hvor vi forlader Anders og Lene Beyers hotel nede i Idder i Østrig, så vil jeg bare lige lægge et godt ord ind for dem, fordi hold nu fast, det har de altså virkelig formået at gøre til noget familiært. Altså man føler, at man er en del af fællesskabet, når man er der. Og det er så sjovt, det minder lidt om badehotel. Når man kommer hjem, så taler man med de andre gæster, og man sidder det samme sted, som man plejer osv. Og man lærer faktisk hinanden at kende rigtig godt med fornavn.
Og det har været en virkelig god oplevelse, og jeg føler et eller andet sted, at vi har fået nogle venner med hjem derfra. Og det er jo sådan, at det gerne skulle være, når man har været på ferie, men man oplever det ikke andre steder. Her har du bare et unikt fællesskab, fordi alle andre er danskere, og de kom også med nogle forslag til, hvad man kunne opleve osv. Så en varm anbefaling til at tage ned og besøge deres hotel herfra. Nu er vi så nået frem til det første sted, hvor vi skulle oplade her i Østrig på vej til Italien, ved en lille by, der hedder Kitzbühel. Og her parkerer man altså ind under et hus, hvor der lige er sådan en 4 Tesla-ladestandere. Og i forbindelse med det, der vil jeg bare sige, at det her var en af de få steder, hvor vi blev begrænset på opladningshastigheden. Den havde en maksimal hastighed på 60 kW. Så tager det altså noget længere tid, end de anslåede 12 minutter at lade bilen op,
Og den bliver altså begrænset til de her 60 kW, når der kom en bil ind og holde ved siden af, fordi den her maksimale strøm, der var til rådighed, den blev bare delt ud imellem de her fire biler. Så jeg kan forestille mig, at hvis man var den eneste bil, der lavede det, så er det ganske udmærket. Men det her var virkelig et tidspunkt, hvor jeg tænkte, at det kunne bare på ingen måde gå at have forvarmet bilen og så brugt strøm på det, fordi vi jo netop kun kunne lade med 60 kW. Men sådan bliver man klogere en gang imellem. Heldigvis så kostede det kun 9,82 euro at lade bilen op, og vi tog i alt 29,5 kWh på den her gang. Og så er det ellers bare at komme videre, og nu nærmer vi os virkelig nogle hårdnålsving, fordi vi skal op over bjergene og også igennem bjergene. Som man kan se her på videoen, så har jeg filmet lidt fra Teslans kamera, hvor vi kører igennem nogle af de her tunneller, som er lukket på den ene side og åbne på den anden side.
Det var ret fedt. Og i forbindelse med det her, så skulle vi igennem Arlbergtunnelen. Arlbergtunnelen er en vejtunnel under Arlbergbjergmassivet, som går mellem byen St. Anton am Arlberg i delstaten Tyrol til byen Lanken am Arlberg i delstaten Vorarlberg. Og den har altså en total længde på 13,9 næsten 14 kilometer og er Østrigs helt klart længste vejtunnel, På det tidspunkt, hvor tunnelen blev bygget, der var det den længste tunnel i verden, men den er altså blevet overgået siden. Og nu her på videoen, der viser jeg også nogle af de her ekstreme hårdnottet sving, som man kom til at køre i. Man følte næsten, at man kørte racerløb, lige bortset fra, at jeg havde en frue ved siden af, som ikke brydte sig om, at jeg kørte særlig stærke svinge, og det bliver jeg selvfølgelig nødt til at respektere. Men igen, Østrig, det er bare virkelig et smukt land at køre i,
Og man kan godt se, da vi kommer på den anden side af bjerget og er nået over grænsen til Italien, at der bliver tingene altså bare lidt mere tørt at se på, fordi der er noget mere varme på den anden side af de her bjergkæder. Det næste stop, vi skal lave, det er nede ved sådan en kæmpe outlet nede i Italien. Og her, der nåede vi altså lige at vente et halvanden minut cirka, inden at der var en plads til os. Så det gik egentlig rimelig fint. Desværre, så var de også begrænset på den mængde strøm, at der var i udtaget hernede ved Palmanova i Italien, og derfor så tog det altså lidt længere tid at lade op, men altså, vi skulle ind og have lidt at spise og lidt at drikke, og så var der det her kæmpe outlet, hvor man kunne gå og se i, så vi følte ikke rigtigt, at vi ventede på bilen. Der var faktisk ret meget at kigge på. Og vi valgte også at lade den lidt ekstra højt op, fordi at nu skulle vi ned til Bibione, hvor der ikke rigtigt er nogen Tesla Supercharger nede, der er kun de her langsomme ladere,
Og derfor så gav jeg den lige 62% strøm. Og den del, den kostede mig 19,82 euro. Og så er det bare lige at komme det sidste stykke ned til Italien. Og her på videoen, der demonstrerer jeg lige min perfekte kunde som elbilsansociast og podcaster. Fordi jeg har kørt i den forkerte bane i forhold til, hvad jeg kunne betale med. Altså min bil, den var jo ikke registreret, så jeg bare kunne køre igennem. Og det symbol, der er, det er, at det viser... Det viser nærmest et symbol, som minder lidt om det symbol, der er, når du kan lægge din telefon på, og så betale med NFC, altså bare hvor du lægger telefonen på, og så betaler du for at køre igennem. Det kunne man altså ikke derovre. Selvom der stod kort, så kunne du alligevel ikke købe ud der. Men heldigvis, så ham bagved, han havde altså lurt, at det var bare en dum dansker, der holdt foran ham. Så derfor valgte han at holde lidt længere afstand, så jeg kunne bakke ud, og så komme over til det rigtige betalingsanlæg. Men nej, hvor er jeg træt af de her betalingsanlæg i Italien.
Der, hvor der var spidsbelastning, der holdt man jo i kø. Jeg ved ikke, hvor længe for at komme igennem dem. Så er vi langt om længe nået frem til vores bestemte sted i Bibione i Italien. Og her, der kan man se skønheden af et hotel, som de godt nok lige havde glemt, at det skulle renoveres, inden at vi tjekkede ind. Ej, det er bare en joke. Det hotel, der er der, det var sådan et spøgelseshotel, der lå nede til stranden, hvor alle de andre, de var rigtig fine. Vi boede på noget, der hed Villa Ville, og det var sådan et fint lejlighedskompleks, hvor der var en lille pool ind imellem, De to lejlighedskomplekser, som havde noget fælles der. Og vi boede lige oppe på første salen med en altan ud over gaden. Det var super fint. Noget, der ikke var så super fint, det var altså parkeringsforholdene her. Fordi det var faktisk meningen, at vi skulle have holdt over i et hjørne. Men på det tidspunkt, hvor vi kom, der var der endnu mindre plads end her, hvor den sorte Tesla har sneen sig ind. Og den parkerede også, inden den hvide bil kom ind.
Hvis de havde lavet stregerne bare lidt anderledes på den her parkeringsplads, så er jeg sikker på, at man bedre kunne have holdt der. Men det havde de desværre ikke, og derfor var det altså lidt anspændt. Vi var til gengæld heldige, fordi vi havde to biler med og fået en privat parkering omme på den anden side bag en port, hvor min svigersøn kunne holde foran, da de også kom derned og joinede os hernede i Bibione. Så det var helt fantastisk. På videoen demonstrerer jeg også lige, hvordan låsen fungerer på døren til lejligheden. Og det er altså nærmest ligesom sådan en bankboks, hvor der er fire pale, der går ud og låser døren. Det ser ekstremt voldsomt ud. Så der er ingen risiko for indbrud. Nu kom jeg jo fuldstændig fra det her med, at jeg lige skulle huske at tjekke batteri osv. på bilen, når jeg kom ned til Bibione. Men vi har altså ikke kørt ret meget hernede. Vi har valgt at holde stille, og vi holder herinde bag sådan en låge. Det er faktisk helt vildt fedt, at vi lige har fået privatparkering herinde bag det. Men...
Der, der holder bilen simpelthen. Så nu går jeg lige hen, og så prøver jeg lige at se, hvordan det ser ud med strømmen, og hvor langt vi er kørt osv. efter, at vi er kommet herned til Bibione. Nu ser vi lige. Og jeg er hoppet ind i bilen, og så prøver jeg lige at vende kameraet, så I kan kigge med. Og her, der skal vi lige ind og se sommerferie 2025. Vi har kørt 1.651 km. Vi har brugt 283,1 kWh på køreturen. Og det gennemsnitlige forbrug er 171,5 Wh pr. kørt kilometer. Og det må man bare sige, at der er jeg jo næsten helt stolt af den lille bil. Og nu er der ingen grund til, at jeg sidder med solbriller, fordi jeg sidder inde i bilen. Men det er altså skarp sol, der er hernede i Bibione. Der er vanvittigt godt vejr.
Og på den tur, at vi har kørt herned, der var temperaturen gennemsnitlig på et sted mellem 32 og 36 grader på den sidste strækning. Og derfor siger man jo normalt, at en elbil bliver straffet i forhold til, hvor stort et forbrug der er og strømtab osv. på batteriet. Fordi man siger, at hver gang du enten kommer under eller over 21,5 grader, så for hver grad, at den stiger eller falder, der skulle rækkevidden falde med cirka 1%. Det er altså ikke helt det, jeg har oplevet. Men man kan så sige, at på den sidste del af turen, som vi har kørt hernede, der har vi ikke kørt ret meget på motorvejen. Det har kun været måske 20-25%. Resten har altså været i de her bjergeveje osv. Og man må bare sige, at en elbil på bjergeveje, det virker bare. Altså der er mange gange, hvor vi har kørt nedad, hvor jeg har fået 2-3% ekstra strøm på. Den bruger selvfølgelig også noget, når den kører op, men...
Altså mit strømforbrug på de der ture, det er jo helt abnormt lavt. Jeg har været helt nede på under 100 af de her watt-timer per kørt kilometer. Det er ret vildt. Det har jeg altså ikke oplevet i Danmark. Men hvad kan man så opleve i Bibione? Altså Bibione, der er ingen tvivl om, det er et oplagt turistmål. Det er jo et område på omkring 28,5 kvadratkilometer nede ved den nordlige del af Italien ud til Adriaterhavet. og byen er kendt for næsten 10 km lange sandstrande, og så er der 12.000 beboere i byen og en pokkers masse turister, og det oplevede vi også, imens vi var der. Så hvis man ikke er til de helt store turistmål, så er det her nok ikke stedet, at man skal køre hen. Men jeg kan varmt anbefale, hvis man kommer til Bibione, at man spiser inde på en restaurant, der hedder Atmosfæra. Det gjorde vi her, da vi næsten havde fået samlet hele familien. Jeg mangler lige min store dreng.
og så et par bonusbørn fra et tidligere ægteskab. Men det er ikke altid, at det kan lade sig gøre, at man får alle med. Men vi fik virkelig noget lækker mad at spise inde på restauranten. Tre af os valgte pasta, og to af os valgte pizza. Og der er det lidt underligt med pizzaerne. Jeg synes egentlig ikke, at de er lige så gode i Italien, som man kan få dem på italienske restauranter i Danmark. Men deres pastaretter, hold nu fast, mand. Dem kan de altså godt finde ud af at lave. Efterfølgende skulle vi selvfølgelig ud og opleve byen. Og der er altså virkelig et natteliv og et leben at kigge på. Men det er altså hovedsageligt et badeområde på grund af den her enormt lange strand på 11 kilometer, som er utrolig bred. Og derfor så var vi der også mange dage nede ved stranden og hyggede os dernede og nød liv. Og det var rart, fordi så kom man fuldstændig ned i gear. Men selvfølgelig så skulle vi også rundt og kigge på byen, og der er altså masser at se på i Bibione. Og der var også lige tid til en is ved en af de mange forskellige isbarer.
Så var der en dag, hvor vi oplevede et lokal marked, og der var også proppet med mennesker. Og man kunne købe alle mulige forskellige speciale ting ved nogle af de her båder. Men deres kager, de er altså ikke lige så gode i Italien, som de er i Danmark. Det må jeg bare sige. Vi mødte også lidt forskelligt dyreliv dernede. Der var især mange sikader, men der var også nogle enkelte firben, som egentlig er meget fascinerende. Men noget af det, vi brugte allermest tid på dernede, det var selvfølgelig at komme ud og spise alle sammen. Og det er jo sjovt, at nu her, når vi var på roadtrip, at det kunne lade sig gøre at mødes med min datter og sviger søn nede i Bibione, og så have en uge sammen der, inden vi skulle videre. Desværre så kom sviger søn en galt af steder og fik hold i nakken, så min datter og sviger søn måtte lige tage et par dage på værelset, uden at de kunne komme så mange andre steder hen, og så nyde udsigten fra terrassen. Ellers så, Bibione har jo et stort torv, hvor der blandt andet var musik nogle af dagene, og der var også forskellige springvand, man kunne se på. Det er faktisk en ren og pæn by,
Og så var der sådan et springmand, hvor de skiftede farve, hvor der lige var fotosession en dag, hvor vi var gået derhen. Og selvfølgelig så blomster kærligheden også i Bibione, da Sofia hun mener, at vi skulle give hinanden et kys her, da billedet blev taget, og det gjorde vi så. Min bedre halvdel havde følst af en af dagen dernede, det var faktisk den dag, hvor vi skulle til at afsted, så det skulle selvfølgelig også lige fejres. Men for at vende tilbage til bilrelateret indhold, så kommer der lige en video, som jeg optog, imens vi var dernede. Så jeg har lige været ude og handle på gåbenen. Og det har jeg fordi, at der ikke er vanvittigt mange ladestandere hernede i Bibione. I hvert fald ikke til de udbydder, man plejer at bruge. Det går nu altså nok alt sammen, og benene de er også godt at blive rørt. Især når man får masser af godt italiensk mad at spise osv. Men nu går det hjemad. Og jeg kan kun sige, at Bibione er i hvert fald en skøn by. Der er masser af muligheder, masser at lave hernede. Men det er også lidt et turisthelvede, hvis man ikke er til sådan noget. Så det skal man lige tage med i mente.
Men jeg kan i hvert fald godt anbefale, at vi hygger os hernede for at slappe godt af, inden vi skal videre mod Østrig en gang til. Inden jeg forlader Bibione, så skal jeg selvfølgelig lige komme med den opdaterede status på, hvad vi har brugt på turen. Og indtil nu havde vi kørt de her 1651 km. Vi havde et registreret forbrug på 263,1 kWh. Og den sidste køretur, altså fra Østrig og ned til Bibione i Italien, Det har kostet os 222,76 kr. at køre i elbilen. Havde vi været afsted i en benzinbil, som kører 14,5 km liter, havde turen kostet os 304,26 kr. Og hvis vi havde kørt i en dieselbil, der går 17 km liter, havde turen kostet os 262,25 kr. Så på den her strækning var det altså billigst at køre det i elbilen.
På den næste strækning, der skal vi kun lade to gange, fordi det er en af de kortere ture, men jeg gerne lige vil have noget ekstra strøm på, inden vi lander ved hotellet. Ellers så kunne vi have nøjes med at lade én gang. Men her, der er det meningen, at vi skal ud og finde den her sommerrodelbaren. Fordi programmet var planlagt sådan, at vi ikke skulle køre så langt, for at vi lige netop kunne nå det, inden vi nåede frem til vores hotel. Men her, der gik det altså fuldstændig galt for vejledningen til det. Fordi der bliver bare tastet ind, hvor den der rodelbaren ligger, og det er jo oppe midt i bjergene. Så vi bliver let ud på nogle frygtelige grusveje, hvor man bare tænker, at det her er fuldstændig galt. Og på et tidspunkt, da vi havde kørt længere, end hvad jeg lige viser i videoen, jamen der mødte vi bare store sten og alt muligt andet, så der blev vi simpelthen nødt til at vende om. Men man skal altså huske lige at sætte destinationen til parkeringspladsen, nede for enden af bjerget. Altså man tror simpelthen, det er løgn, men nu er vi altså kommet til det her Køtsjaks Mountain, og skal bo på noget, der hedder K2 Brunnenhaus, som ligger sådan lidt i forbindelse med en kirke.
som er herovre bagved. Og når man så lige drejer sig omkring, og så ser det, vi skal bo i, altså jeg vil sige, jeg er lidt chokeret. Det ligner bare noget, der er løgn, når man sådan kigger på det. Men vent, så I kommer op og ser, der bliver vi altså positivt overrasket. Jeg filmer lige, når jeg går ind i lejligheden, så skal I bare tage løgger. Men det er K2 Brunnenhaus. Nu er vi så gået ind, Og det ligner stadigvæk noget, der ser farlig ud herinde. Men det her er altså forgangen. Og så kan man se, at der står lidt rå murværk derovre. Det her er morgenmadsrestauranten, vil jeg gætte på. Det bliver spændende at se, hvilken morgenmad, der kommer til at blive serveret derinde. Og så har de altså ikke været for fine til at give dem de vilde navne, de her værelser. Der har vi Luxury og Superior værelserne.
simmeren. Så går vi op af opgangen, og det ser altså heller ikke sådan specielt hyggeligt ud, det her. De kører sådan et eller andet tog på håndlisten der til trappen, så vi kunne ligne sådan en skyggetog. Her, der har vi så Alpenweiseværelset. Fortsætter op på øverste etage. Og Så kommer vi op til Søndentavn hos deres snupper. Og så høj alt skal vi bo på Barbehar. Så prøver vi at gå ind i værelset, og det første man kommer til, det er et køkken, som er sådan lidt et stort køkken til en lejlighed eller sådan noget af den stil. Så er der lige et par trin op, inden man kommer ind i soveafdelingen, og der er de der rå murværk. Men her, der har man altså en seng der, og en seng derovre, og så en dobbelt seng. Og ellers så synes jeg faktisk, at det her, det er et
Mega fedt værelse. Det ser virkelig hyggeligt ud. Så er det lavet noget sjovt med nogle lamper, der sidder oppe over spærrene. Det bliver lige lidt spændende at se, hvordan det ser ud, når vi får tændt dem. Og herinde, der har vi så badet. Igen, så er det nystandsat. Så der er altså gjort noget her. Om man kan lide stilen eller ej, det vil jeg så lade være op til seeren, eller op til dig. Men i hvert fald, så synes jeg, at det her, det bliver ret fedt. Det bliver et fedt sted at bo. Og så glæder jeg mig til at komme ud og se lidt på området her, nu hvor vi er tilbage i Østrig. En udmærket udsigt her. Noget jeg glemte at sige lige før, i forbindelse med præsentationen af K2 Brunnenhaus, det var, at nede i hallen eller entréen, hvor man kommer ind, der er der en stump-tjener, som er fyldt
op med sådan nogle garager til motorcykler. Så jeg vil altså virkelig gerne tage imod motorcykler på det her Bed & Breakfast Hotel. Og de var bare til fri afbenyttelse. Det kunne jeg super godt lide. Men i stedet for at fortælle alt for meget om Køtsaks Mountain, som ellers er et skønt sted, så vil jeg lige hoppe tilbage til forbruget. På vores sidste køretur fra Italien og op til Østrig, altså Køtsaks Mountain, der har vi kørt i alt på hele turen 1867 km. Vi har registreret forbrug på den sidste strækning på 324 kWh. Økonomien i elbilen var 155,66 kr. Havde vi kørt i en benzinbil, så havde den samme strækning kostet os 195 kr. Havde vi kørt i en dieselbil, så havde strækningen kostet os 158,06 kr. Så det er altså næsten det samme på det her stykke. Men efter en god gang søvn, der lykkedes det os simpelthen at finde frem til det her sted,
som er Nassfeldt, og det er fra Nassfeldts store liftanlæg, at man skal tage en lift op for at komme op til det område, hvor man kan køre med de her sommerrullbarns. Og på vej deroppe, der kan man se, at ved Nassfeldt, der er der både mountainbikebaner ned ad bjerget, og der er igen den her fantastiske udsigt hele vejen op, hvor vi også spotter lidt forskellige vandfald. Og vi bliver bekræftet i, at det er det rigtige sted, vi er kommet hen, for da vi er nået til mellemstationen, der kan vi se et helt læs af de her kælke, vi skal køre med, på sommerrullebanen, som står klar til at blive fyldt i liftene, så de kan nå op til, hvor vi skal køre fra. Oppe på toppen af bjerget, der er der flere forskellige ting, ligesom der altid plejer at være, som man kan give sig til. Der er både spisesteder, men der er altså også nogle ting, man kan klatre på. Blandt andet så sætter jeg mig på en tramotorcykel, og det synes jeg var lidt sjovt, fordi jeg også kører motorcykel derhjemme. Men er der engang, er der bare en fantastisk udsigt, og vi skal skynde os lidt heroppe, fordi skyerne er ved at trække ind over fjellet,
Og derfor så tænker vi, at vi bliver nødt til at komme ned af i en hulens fart, inden der kommer alt for mange mennesker. Men det var dog alligevel fantastisk på toppen. Så nu vil jeg lige stille om til mit indre legebarn på vej ned af den her sommerrodelbarn. Så er vi på tur ved rodelbarnen. Har vi nogen med om bagved? Nej, Sofia og dem er ikke bagved. Jeg skal lige vente lidt på dem. Men det er sjovt. Og måske ikke. Der brænder sig vel lidt her. Og ned igennem et hul. Whee! Hohoho! Hvad siger du der? Ikke sjovt! Det er mega sjovt. Det er alle penge værd det her. Jeg troede jeg gav 64-66 euro, for at vi alle tre kunne komme med en lift hele vejen op til toppen her, og så prøve den her sommerrodelbane. Det er skide sjovt, for at sige det vildt. Nu er der fart på.
Vi er lige dernede. Der slutter turen, desværre. Men det er fandme virkelig sjovt. Fandme virkelig sjovt. Woohoo! High five! Efter en virkelig sjov tur på Nassfeldt og i den her sommerrullebaren, så gik turen ned ad bjerget igen, hvor man er der engang lige studser over den smukke natur og en badesø, man lige kom forbi. Det er altså bare et fantastisk land Østrig, hvis man godt kan lide den vilde natur. Men da vi kommer tilbage til vores Bed & Breakfast, der møder vi et par englændere, som begge to er over 60 år gamle, og de har altså kørt på den her Vespa-scooter. Hele vejen fra England og så ned til Østrig, og nu skal de tilbage op igennem Tyskland og Frankrig, indtil de kommer til England, og så er de ved at være hjemme igen. Men det er en voldsomt lang tur, de har taget på den der Vespascooter, hvor de kører omkring 180 km om dagen. Men det er bare enormt inspirerende, når man møder sådan nogle mennesker og hører om deres oplevelser, som de har haft på turen. Men glæd jer til næste gang, hvor vi laver den sidste opfølgning på vores sommerferie-episode, og her dykker vi for alvor ned i forbruget.
og hvad der er værd at spare eller ikke at spare ved at køre elbil kontra benzin- eller dieselbil. Vi ses om en uge.
