Leasing eller lån til ny bil? Spar penge med vores guide!

Episode 32 August 05, 2024 00:20:54
Leasing eller lån til ny bil? Spar penge med vores guide!
Bilpodcasten
Leasing eller lån til ny bil? Spar penge med vores guide!

Aug 05 2024 | 00:20:54

/

Hosted By

Jacob Kjær Therkildsen Andreas Schmidt

Show Notes

Velkommen til den her ekstremt vigtige episode af Bilpodcasten. Stedet, hvor du bliver klogere sammen med os.

I dag dykker vi ned i emnet leasing kontra lån til både ny bil og elbil. Hvad kan bedst svare sig? Vi gennemgår fordele og ulemper ved begge finansieringsmuligheder og deler erfaringer fra det virkelige liv, som kan hjælpe dig med at træffe det bedste valg.

I episoden hører du bl.a. om Lars, som stødte på store problemer med sin leasingaftale, fordi han ikke havde sat sig ordentligt ind i betingelserne. Vi dykker ned i forskellen mellem operationel og finansiel leasing og forklarer, hvordan du undgår de faldgruber, som Lars oplevede. Derudover ser vi også på, hvornår det kan være en fordel at låne til sin bil i stedet for at lease, og hvad du skal være opmærksom på, hvis du vælger denne løsning.

Tidligere har vi talt om, hvad du skal være opmærksom på ved køb af brugt elbil eller bil, og den episode kan du finde på vores kanal. Denne episode er en must-listen for alle, der står overfor at skulle vælge mellem leasing og lån til deres næste bil. Vi håber, at vores råd kan hjælpe dig med at spare penge og undgå de mest almindelige fælder. Lyt med og bliv klogere på dine muligheder, så du kan træffe den bedste beslutning for dig og din økonomi.

Tak fordi du lytter med, og husk at abonnere på Bilpodcasten for flere nyttige tips og råd til bilkøb og bilfinansiering!

 

Vigtige links

Følg med på vores Facebook side, og husk at abonnere på bilpodcasten i din podcast app.

Direkte link til denne episode på YouTube: https://youtu.be/1qWGoNVjgao 

Link til vores Facebook side: www.facebook.com/Bilpodcasten-104565232380232

Link til vores hjemmeside: www.bilpodcasten.dk

Link til vores instagram: https://www.instagram.com/bilpodcasten/

Link til vores YouTube kanal: Bilpodcasten - YouTube

Her kan du kontakte os, hvis du har input til podcasten, spørgsmål eller nogle emner som du gerne vil have, at vi tager med i en senere episode af Bilpodcasten.

View Full Transcript

Episode Transcript

Hej og velkommen til den her ekstremt vigtige episode af Bilpodcasten. Stedet, hvor du bliver klogere sammen med os. For i dag skal vi nemlig til at snakke om leasing eller lån til ny bil eller elbil. Hvad kan bedst svare sig? Jeg kommer ind på samtlige fordele og ulemper, som jeg i hvert fald har fundet frem til. Fordi det er også noget af det, der interesserer mig rigtig meget. Og hvis jeg kan hjælpe dig med at spare nogle penge, så er det det, vi gør. Velkommen til. Men inden at vi for alvor dykker ned i episoden, så vil jeg nævne, at vi tidligere her på Bilpodcasten har lavet en episode, hvor vi lige netop dykkede ned i det her med, hvad skal du være opmærksom på, når du skal ud og købe en brugt elbil eller en brugt bil. Den kan du med fordel gå ind og finde inde på vores YouTube-kanal eller inde på vores podcast og så enten se eller lytte til den. Men vi må hellere komme i gang. Vi skal finde ud af, om det bedst kan svare sig for dig at lease en elbil eller låne til en elbil. Nu skal du høre en historie fra det virkelige liv, som viser, hvor galt det kan gå, hvis du ikke sætter dig ind i det her med, hvad pokker leasing er for noget. En af mine venner, og lige for at gøre ham anonym, så kalder vi ham Lars, han havde ikke rigtig sat sig ind i, hvad det ville betyde at lease en elbil. Og i den forbindelse havde han hørt, at leasing var både billigere og lettere, så han sprang direkte ud i en leasingaftale ved en bilforhandler sidste gang, han skulle til at skifte bil. Men efter et par måneder, så begyndte problemerne at dukke op. Lars overskred hurtigt hans kilometerbegrænsning, og blev mødt med store ekstraregninger, da han skulle aflevere bilen efter en leasingperiode. Han opdagede også, at han ikke kunne ændre noget i forbindelse med hans elbil, som han ellers var superglad for, men det betød bare, at han blev fanget i en aftale, som ikke rigtig passede til hans kørevaner eller livsstil, for han kunne simpelthen ikke tilpasse bilen, som han ønskede. Det var lige en lille historie fra det virkelige liv, som fortæller lidt om, hvor galt det kan gå, hvis man ikke sætter sig ind i tingene. Men nu vil jeg prøve at hjælpe dig godt på vej. Først og fremmest helt kort, så skal vi lige at finde ud af, jamen hvad er leasing egentlig? Leasing, det er i bund og grund en langtidsleje af en bil, hvor du betaler en månedlig ydelse for at få lov til at bruge bilen, men uden at eje den. Det er vigtigt, at du kender forskellen på operationel leasing kontra finansiel leasing. Og det vil jeg prøve at forklare dig nu, så du ikke bliver fanget i en fælde den dag, hvor du skal aflevere din elbil eller bil tilbage. Det første jeg lige vil forklare om, det er operationel leasing. Det er den leasingaftale, som er mest udbredt på det private marked, men du kan også godt bruge den til erhverv. Her betaler du en førstegangs ydelse, når du leaser bilen. Det kan i nogle tilfælde være helt ned til 0 kr., men ellers er det et større beløb. Efterfølgende kommer der en månedlig fast ydelse for at bruge bilen. Ydelsen eller leasingaftalen er afhængig af, hvor mange kilometer du forventer, at du skal køre i bilen i den periode, at du har den. Og derfor snakker man tit om, at man kører enten 10, 15, 20 eller 25.000 km om året, og de kan også godt fås længere, men det begynder bare at blive rigtig dyrt, når du leaser en bil, hvis du kører flere kilometer end i hvert fald 25.000. Ved leasingaftalens afslutning, så afleverer man bilen tilbage til et anvist afleveringssted, og man kan så vælge at lease en ny bil, uden man overhovedet behøver at bekymre sig om bilens restværdi eller gældsald. Gældsald? Det er jo så utroligt, at jeg kan stå og sige gældsal. Åh nej. Når din leasingaftale slutter, så skal du aflevere bilen tilbage ved et anvist afleveringssted, og du kan så vælge, om du vil lease en ny bil, uden at du overhovedet behøver at tænke på, hvad er bilens rest for dig, og skal du sørge for også at sælge den til en anden. Nu skal vi til at snakke lidt om finansiel leasing, og her skal I altså virkelig spidse ører, fordi Her kan du komme til at brænde fingrene for alvor. Finansiel leasing er en leasingtype, hvor lånetageren bærer den finansielle risiko. Normalt så ser man den ofte brugt til erhvervskunder, men jeg har også set den brugt til private kunder, primært ved brugte biler. Og i den forbindelse, der skal du være opmærksom på, at det foregår egentlig på samme måde som operationel leasing med, at du betaler et fast beløb for at bruge bilen i den periode, hvor du leaser den. Der med finansiel leasing, der får du finansieret din bil og har brugsretten i hele låneperioden. Til forskel for operationel leasing, som vi talte om før, så skal du, når låneperioden udløber, så skal du indfri bilen til den aftalte restværdi, altså den værdi, I bliver uenige om, som står i den her finansielle leasingkontrakt. Det betyder, at du skal anvise en køber, der vil købe bilen til den restværdi, og hvis du ikke kan finde det, Hvis nu for eksempel siger, at restværdien er 100.000 kroner på mobilen, du kan kun finde en køber, som vil give 80.000, så er det altså dig som lånetager af bilen, der skal betale de sidste 20.000 kroner. Og her er der altså virkelig noget at brænde nallerne på. Du skal også være opmærksom på, at ved finansiel leasing, der er det altid restværdien, der står oplyst uden afgift. Og det her er måske knap så vigtigt ved billigere elbiler, fordi der ikke rigtig er nogen afgift på dem endnu, men du skal være ekstremt opmærksom på det ved en almindelig bil, fordi der er jo høje afgifter på almindelige biler. Så hvis du synes, at det her beløb, der er sat i kontrakten, det er da billigt, fordi bilen kan sagtens sælges for 100.000, så tager du altså fejl, fordi det er altså 100.000 uden afgiften. Så det er ikke sikkert, at den kan indfris til den værdi, og så hænger du altså på den. Så pas meget på i forbindelse med, at du skriver under på en leasingkontrakt med finansiel leasing, fordi hvem pokker ved, hvad bilen er værd om tre år, når din leasingkontrakt udløber. Nå, men hvad er fordelene ved leasing? Leasing kan være attraktiv af flere grunde. For det første skal du ud med en lavere udbetaling, end du skal, hvis du fx skal ud at købe en bil. For det andet inkluderer leasingaftalen som regel service og vedligeholdelse, hvilket kan gøre det noget nemmere for dig, når du skal budgetere med, hvor meget det koster dig at have den pågældende bil i den periode. For det tredje, så giver leasing mulighed for at skifte bil oftere. For det fjerde, så skal du ikke tænke på værdien af bilen i forbindelse med et videre salg, fordi du afleverer den bare tilbage til leasingselskabet, medmindre at du har indgået en finansiel leasingkontrakt. For det femte, så er der i rigtig mange af de her leasingaftaler også vejhjælp inkluderet, så det er også en udgift, at du sparer. Det er altså fem fordele, der er ved leasing. Men leasing har selvfølgelig også sine ulemper, og dem vil jeg komme ind på nu her. Den første ulempe, det er kilometerbegrænsningen. Hvis du kommer til at køre over x antal kilometer, altså det, der står i din leasingkontrakt, så bliver det dyrt for dig, fordi så bliver du pålagt en straf per kørt kilometer, og den er altså ret voldsom. Det kan være 2-3 kroner. Det kan også være mere. Det står i din kontrakt, så vær meget opmærksom på, hvad det koster dig, hvis du kommer til at køre flere kilometer, end hvad I har aftalt. Så er det bedre, at du bekender kulør, og så ringer ind til dit leasingbyrå eller din bilforhandler, som har stået for leasingaftalen, og så får justeret det til, og så på den måde betaler det ekstra, det vil have kostet. Det kan man jo selvfølgelig regne sig frem til. For det andet, så ejer du ikke din leasingbil, det vil sige, du har altså ikke mulighed for at tilpasse den. Du kan ikke bare lige få lov til at sætte ekstra udstyr ind i bilen, hvis du synes, der mangler kabinebelysning, så må du ikke begynde at montere det. Eller hvis den mangler et dashboardkamera, så må du heller ikke begynde at montere det. Bilen skal altså stå i fuldstændig urørt stand, og original, når du leverer den tilbage til leasingselskabet. For det tredje, så er der ofte en bindingperiode i forbindelse med de her leasingaftaler. Den er som regel minimum 11 eller 12 måneder, så du kan opsige den med en måneds varselse. Det vil sige, at på 11. måned, så kan du opsige den, og så kan du komme ud af din leasingaftale efter 12 måneder. Hvis du gør det inden, så er der som regel en straf pålagt i forbindelse med at komme ud af din leasingaftale. Der kan være alle mulige grunde til, at du lige pludselig står med en bil, du ikke har behov for længere, og derfor skal du ud af den før tid. Det skal du lige være opmærksom på. Hvis det er en risiko, at du står med, så skal du passe lidt på der. Det er også det at sige, at i forbindelse med indgåelse af din leasingkontrakt, så har du som regel betalt en stor førstegangsydelse. Den får du ikke tilbage, når du afleverer bilen. Så når du så stopper med din leasing før tid, så er det færre måneder, at den her førstegangsydelse i princippet kan deles ud over. Og det betyder jo, at det er dyrere for dig at have bilen per måned. En anden ulempe, som også kan være en fordel, det er, at du skifter bil ofte. Men det betyder også, at hvis du for eksempel skal ud af din leasingkontrakt efter et år, så skal du være sikker på, at der står en ny bil til dig, som du kan komme over i. Og der har du igen en førstegangsydelse, og det koster jo så lidt på den lange bane. Til gengæld kører du jo altså i nye biler hele tiden, og det er jo i hvert fald ofte rart. Man skal jo lige vende sig til noget nyt, sådan er det også, når du skifter mobiltelefon. Men Hvis du er skruet sådan sammen, ligesom jeg er, så kan du godt lide at få noget nyt og synes, det er spændende. Som regel er det jo let at komme ud af det her, fordi du bare afleverer bilen tilbage. Men husk nu lige det her med, hvis det er en finansiel leasingkontrakt, du har indgået, så skal du altså selv sørge for, at der bliver fundet en køber til den bil, du har afleveret. Vi skal selvfølgelig også snakke lidt fordele og ulemper til det her med billån. Og i den forbindelse har jeg også haft en veninde, som kom virkelig galt af sted i forbindelse med, at hun lånte til en ny elbil. For hun har ikke rigtig sat sig ind i konsekvenserne og ulemperne, der er ved at tage et billån hjem til f.eks. en elbil eller en ny bil. Og i og med, at hun meget gerne ville skifte elbil ret hurtigt efter, at hun havde fået den for at opgradere til en ny model, så blev det en omkostelig affære for hende. For det første er der jo en stor afskrivning med det samme, du kører ud over kantstenen med din nye bil eller elbil, uanset hvad det er. For det andet har vi lige været igennem en periode med... elbiler, som bare er raslet ned i pris, og havde du købt en dieselbil, så er det det samme, der er sket for dem. Så det vil altså sige, at prisen på din nye bil kontra det, du kunne sælge den for, der var bare en kæmpe forskel. Og det betød, at da hun stod og skulle sælge hendes elbil igen, jamen der var værdien af elbilen faldet noget mere, end hun havde nået at betale af på den, selvom hun egentlig havde lagt 20% i udbetaling, som du gør normalt. Og det betød jo bare, at nu her, hvor hun skulle ud og have hendes nye fordi hun vil have en opgraderet version, så skulle hun ud og finde endnu flere penge, fordi hun stadigvæk skulle betale af på det gamle lån. Og det er altså en situation, jeg meget gerne vil redde dig fra, i forbindelse med, at du skal til at kigge på, om du skal lease eller låne til din nye elbil. Og derfor fortæller jeg dig om fordele og ulemper ved billån nu. Men hvad er et billån så for noget? Et billån er, hvor du låner penge enten af en bank eller en virksomhed, så du kan gå ud og købe en bil. For der er ikke nogen, der siger, at du skal låne pengene der, hvor du køber bilen. Det er der mange bilforhandlere, der gerne vil have dig til at tro, fordi de også får en form for kommission for at låne dig pengene. Og derfor har de jo en bedre forretning ved at låne dig pengene ud, når de sælger bilen til dig. Så de vil altid fortælle dig, at det er simpelthen det bedste. Du får ikke noget bedre lån end her hos mig. Men prøv lige at høre din bank først og fremmest, fordi det kan godt være, at de kan konkurrere på prisen og nogle gange også på renterne. Og i denne forbindelse skal du være opmærksom på, at hvis det er en elbil, du låner til, så er der flere forskellige banker, der er begyndt at udlåne penge til elbiler til en lavere rente. Og på den måde kan du virkelig gøre dig en fornuftig handel eller lave et fornuftigt lån til din nye bil eller elbil. Når det er så sagt, så er der også noget, der hedder pandt i bilen. Og pandt i bilen fungerer på den måde, at Den person eller den virksomhed, som låner dig pengene, de kan sige, at vi skal have sikkerhed i din bil. Og det fungerer på den måde, at hvis du ikke kan betale lån tilbage, så kan lånegiveren bede dig om at sælge bilen, eller i hvert fald tage bilen i kompensation, og så sælge bilen og så få indfriet lånet. Og hvis der ikke er nok penge i forbindelse med salg af bilen til, at lånet kan blive indfriet, så skylder du stadigvæk nogle penge til lånegiveren. Nogle gange kan det resultere i lavere rente på billån, fordi det også fungerer som en form for sikkerhed for lånegiveren. For at klæde dig bedre på i forbindelse med, at du skal ud og sammenligne de forskellige billån, du har mulighed for at få, er der nogle termer, der er vigtige at forstå. Det første er rente og OOP. OOP står for årlig omkostning i procent. Renten er en vigtig faktor, da den påvirker den samlede omkostning. OOP Det giver dig en bedre forståelse for de samlede omkostninger ved lånen, da den inkluderer både rente og eventuelle gebyr. Løbetiden er en anden ting, der er vigtig at kende til. Løbetiden på lånen påvirker den månedlige ydelse. Jo længere løbetiden er, jo lavere bliver din ydelse. Men du vil også ende med at betale mere i rente, fordi du så har længere tid til at betale lånet af på. Udbetalingen er den mængde penge, du skal have med i hånden eller have stående på din bankkonto, når du skal tage lån i en bil. Ofte er det ca. 20% du skal finde, men der er også nogle steder, hvor du kan låne ned til 0%, alt efter hvor ny bilen er. Det er klart, at jo flere penge du lægger i forbindelse med udbetalingen, jo lavere bliver de her renteomkostninger og dermed også den ydelse, du skal betale i måneden. Nogle lån tilbyder fleksibilitet med hensyn til at ændre betalingsplanen eller foretage nogle ekstraordinære indbetalinger uden straf. Det kan være nyttigt, hvis din økonomiske situation ændrer sig. Der er der ikke noget værre, end at du kan se, at du har et billån, som du betaler af over 6 år, men du egentlig har pengene stående på din konto, så du kan betale dem nu her, i stedet for at blive ved med at betale renter de næste 3 år. Så er det jo drøn i Atena, at du ikke kan få lov til at betale det hele ind, og så slippe fra de her renter over 3 år. For renter, ja, det kan godt være, at du kan trække dem fra på din selvangivelse, men det er stadig ikke nogen god forretning, du kommer altså til at betale mere på den måde. Så er der forsikring. For der er nogle gange, at lånegiveren til dit billån kræver en bestemt forsikring, fordi så er de også forsikrende i forbindelse med, at der måske sker noget, og du er udsat for et uheld, eller bilen bliver stjålet. Det skal du være opmærksom på, fordi det er noget af det, du skal tage med i dit budget, når du skal til at regne på, om det bedst kan svare sig for dig at låne til din bil, eller lease din elbil eller bil. Så er vi nået til fordelene i forbindelse med et billån, og dem er der tre stykker af, som jeg lige har fået øje på. Det kan godt være, at du selv kan se flere. Men en af de største fordele er jo selvfølgelig, at du ejer bilen. Det kan godt være, at du har lånt pengene til den, men det er dig, der har taget pengene hjem i et lån og betalt for bilen ved forhandleren. Det vil sige, at du kan gøre med bilen præcis, som du har lyst til. Hvis du har lyst til at sætte ekstra lys på den, eller hvad du nu end har lyst til, så længe det er lovligt, så gør du bare det. Det er ikke noget problem. En anden fordel er, at du ikke har den her kilometerbegrænsning, så du risikerer ikke en eller anden kæmpe straf ved dit leasingselskab, hvis du kører over ekstra til kilometer om året. Men det er klart, at hvis du kører mange kilometer i en bil, så falder værdien også hurtigere, end hvis du ikke kører så mange kilometer, fordi der selvfølgelig er flere købere om en bil på det brugte marked, som ikke har gået så langt. Den tredje fordel er, at du kan beholde bilen lige så lang tid, at du har lyst til. Du skal ikke aflevere den tilbage til et leasingselskab efter 12 måneder eller 36 måneder, eller hvad der nu står i din leasingkontrakt. Ulemperne ved et billån? Jamen der er økonomidelen. Normalt så vil man sige, at det er billigere, hvis du selv låner til en elbil frem for at lease den. Sådan er det ikke længere. Der er altså virkelig kommet mange gode leasingaftaler på markedet. Og hvis du står og skal købe en helt ny bil eller elbil, og du ikke har til udbetaling, jamen så bliver ydelsen altså rigtig høj. Hvis du trækker de her 20% fra, altså fordi du har pengene til udbetaling, så er ydelsen som regel lavere. end hvis det var ved leasing. Men hvis vi skal sammenligne det helt nøgtern, at du ikke har noget til udbetaling, fordi du også har en leasingaftale, hvor du heller ikke skal betale noget, så vil det være dyrere for dig og hårdere økonomisk at tage et billån hjem. Ulempe nummer to er, at det er dig, der hænger på bilens værditab igennem den tid, du ejer den, fordi du skal sørge for at sælge din bil videre til en eventuel køber i fremtiden, når du skal ud og have en ny bil eller elbil. Ulempe nummer tre er, at du også står for ansvaret i forbindelse med vedligeholdelse. Der følger ikke nogen serviceaftale med, der følger heller ikke nogen forsikring med, og der følger heller ikke vejhjælp med. Alt det er noget, du skal sørge for at købe ved siden af, at du har taget lån hjem til din bil. Hvad er så bedst for dig? Det kommer an på dine personlige omstændigheder, kørselsbehovet og økonomien. Husk nu at lave dit hjemmearbejde grundigt i forbindelse med, om du skal vælge, om du skal låne til en bil, eller om du skal lease din kommende bil. Men jeg kan give dig følgende ledetrøde. Jeg vil vælge at købe min bil, hvis det er sådan, at jeg vidste, at jeg skulle beholde den i minimum 4-6 år. Fordi her giver det som regel bedst økonomisk mening, og når du har bilen i så lang tid, så har du også behov for på et tidspunkt måske at lave nogle ændringer til bilen. Og det kan du altså bare ikke, hvis det ikke er din egen bil. Desuden er omkostningerne, hvis du... Jeg kender ikke engang nogen, der vil lease en bil ud i 4-6 år, medmindre at det er finansiel leasing. Jeg kan på ingen måde anbefale, at du går ud og laver en kontrakt på finansiel leasing, medmindre at det er en specialbil, for så kan du som regel ikke andet. Der, hvor det så kan give en kæmpe fordel at gå ud og lease din bil eller elbil, det er som regel, hvis det er en ny bil, at vi snakker om, og hvis du kun regner med, at du vil beholde den i mellem et år og tre år. Fordi her er der altså en økonomisk gevinst ved... at vælge en leasingaftale frem for at købe bilen, plus at du har altså muligheden for at lave den her operationelle leasingaftale, som vi snakkede om, hvor det ikke er dig, der hænger på restværdien, når den engang skal skibes videre. Du afleverer den bare tilbage til leasingselskabet, og så er du ude over det kapitel. Det er også en kæmpe fordel nu her, hvor vi har set de sidste to år, at man overhovedet ikke har kunnet regne med elbilsmarkedet, fordi priserne bare er faret op og ned, og du aner jo ikke, hvad der kommer til at ske igennem det næste stykke tid. Derfor vil jeg helt klart anbefale, at hvis du kun skal bruge en elbil, eller du måske ikke er klar over, om elbilen er noget for dig, fordi du ikke lige kender til behovet, eller du ikke har prøvet det før, så vil jeg anbefale, at du starter med at lease den. Du kan altid tage en korttidsleasing, hvor du kun leaser den i et år, hvis det er fordi, du ikke rigtig ved, om du er klar til at køre el, frem for at køre diesel og fossilbil. Så det må være op til dig og den situation, du befinder dig i, hvad du skal vælge. Uanset hvad, så håber jeg virkelig, at du får valgt en bil eller elbil, som gør dig glad og giver dig et smil på læben, hver gang du sætter dig ud i den. Fordi det gør unægteligt værditabet noget nemmere at tolerere. For der er ingen tvivl om, at en bil er noget af det værste, du kan købe i verden. Det falder altid i værdi, medmindre det er en gammel klassiker. Fordi der er altså nogle af dem, hvis du har forstand på det, så kan du altså lave mange penge på den måde. Der findes virksomheder her i Danmark, som lige netop investerer i nogle af de her specialbiler. På den måde kan man forandre sine penge næsten bedre, end hvis du sætter pengene i fast ejendom. Det kunne godt være, at vi måske skulle prøve at lave et afsnit om det på et tidspunkt her i Bilpodcasten. Det vil jeg lige overveje. Du er altid velkommen med spørgsmål her på Bilpodcasten i forbindelse med køb af en fremtidig elbil, eller hvis du har andre udfordringer, du står og tumler med. Så vil vi prøve at hjælpe dig på vej, eller også laver vi en episode om det, som vi har gjort tidligere, i forbindelse med nogle af vores andre lyttere eller seere, som følger med på Bilpodcasten. Tusind tak, fordi du lyttede eller så med her på Bilpodcasten. Husk nu at abonnere, og så følg os for flere indsigter fra bilverdenen. Ha' det godt derude. Vi ses.

Other Episodes

Episode 10

March 13, 2023 00:17:48
Episode Cover

Forslag om nye regler for kørekort og bøder i EU, Gennembrud indenfor solid state batterier og forbud mod fossilbiler i Europa udskydes

I dagens episode fra Bilpodcasten, ser vi på de korte nyheder. Men har du husket at stemme på hvilken bil vi skal testkører i...

Listen

Episode 41

September 30, 2024 00:45:10
Episode Cover

Volvo EX30 Anmeldelse: Kompakt elbil med overraskende præstationer

I denne episode af Bilpodcasten tager Jacob og gæsteanmelder Preben dig med på en dybdegående tur i Volvo EX30. Her er et kort resumé...

Listen

Episode 38

October 09, 2023 00:53:55
Episode Cover

Audi Q8 Etron Sportsback - En bilanmeldelse fra Bilpodcasten

Tag med os på en dybdegående rejse ind i bilverdenens fremtid, når vi anmelder den utrolige Audi Q8 Etron Sportsback! I denne spændende episode...

Listen