Familiesport på fire hjul: Kom med bag kulisserne i Vejle Mini Races fascinerende verden

Episode 20250714 July 14, 2025 00:41:37
Familiesport på fire hjul: Kom med bag kulisserne i Vejle Mini Races fascinerende verden
Bilpodcasten
Familiesport på fire hjul: Kom med bag kulisserne i Vejle Mini Races fascinerende verden

Jul 14 2025 | 00:41:37

/

Hosted By

Jacob Kjær Therkildsen Andreas Schmidt Preben Hugo Pedersen

Show Notes

Fra Superliga til fjernstyrede racerbiler: Mød manden der dedikerer sit liv til miniracing! Få et unikt indblik i en fascinerende hobby, der kræver lige så meget engagement som professionel fodbold.

I denne episode af Bilpodcasten besøger vi Vejle Minirace, hvor vi møder René, en passioneret entusiast der afslører, hvorfor fjernstyrede racerbiler fortjener samme respekt som traditionelle sportsgrene. Vi dykker ned i en verden af teknisk kunnen, dedication og familie-support.

Hovedpunkter fra episoden:
• Få indblik i den tekniske side af fjernstyret racing
• Hør om balancen mellem familie og hobby
• Lær om sportens udfordringer og muligheder
• Opdag hvordan du selv kan komme i gang

René deler ærligt om sportens udfordringer, fra de praktiske aspekter ved at vedligeholde en bane til de økonomiske realiteter. Men han viser også, hvordan sporten skaber stærke bånd mellem generationer og fostre danske talenter, der kan konkurrere på internationalt niveau.

Som særlig bonus lover René at lære vores værter at køre fjernstyrede racerbiler i en kommende episode - det bliver garanteret underholdende!

#BilPodcasten #FjernstyredeBiler #Racing #Hobby #DanskMotorsport #VejleMinirace #RC #RCCars #Motorsport #DanishRacing

View Full Transcript

Episode Transcript

Velkommen til Bilpodcasten, og i dag har vi kørt ud til Vejle Minirace. Og som I kan se her foran, for jer der kigger med på vores YouTube-kanal, så står der en række fjernstøde biler foran os. Og det er blandt andet det, vi skal snakke om i dag. Hvad det er for noget, og hvordan man kommer i gang med sådan noget. Og derfor har vi været heldige at få en gæst med, og det er dig, René. Kan du lige starte med at fortælle lidt om dig selv, og hvordan du er kommet i gang med alt det her? Ja, det kan jeg godt. Jeg startede nok som mange drenge i går. blev konfirmeret, fik lidt penge, og fik købt en fjernstyrt bil i en almindelig legetøjsfragning, og syntes, det var jo helt fantastisk. Så gik der ikke længe, så fandt jeg ud af, det er jo så 37 år siden, så der var ikke helt så meget Facebook og sociale medier, men jeg fandt ud af, at der var en klub i Kronberg ude ved Gine. Der tog jeg ud og kiggede. De havde et arrangement, og så var jeg solgt. Så måtte jeg hjem og have en, der ikke var købt i en almindelig legetøjsfragning, men over eller Det vi har her på bordet nu. Var der mange steder dengang, at du... Det var der ikke. Jeg boede jo i Ylholm, lidt nord for Vejle, og det var givet, man skulle til. Jeg tænker også på, hvor du kunne købe. Køb, det var der... Der var flere, end der var i dag. Der var jo flere almindelige butikker. Der var jo ikke noget, der hedde Internet Shop dengang. Så dermed skulle man køre for det. En helt anden måde end i dag. Men... Det vi prøver på, det er jo at sætte fokus på en hobby, som har noget at gøre med biler. Og det er det, at vores sommerepisode handler om her på Bilpodcasten. Og så har vi selvfølgelig forberedt en hel masse forskellige spørgsmål, fordi det er bare sindssygt spændende. Der kommer også noget video på for dem, der ser med på YouTube, så man kan se, hvordan det ser ud, når man kører. Vi har en aftale om, at vi skal have ud på et tidspunkt, hvor der er flere biler end der er i dag. Men noget helt andet det er, og det kommer vi til senere, men du har jo rent faktisk din egen butik nu. Men helt overordnet Vejle Minirace, hvad er det for noget? Vejle Minires, det er jo en klub for folk, der synes, at fjernsøret biler, teknik, skrue, det er spændende. Og det er jo i, som vi ser her, det er jo lidt forskellige størrelser biler, vi kører med, men det er ens for alle, det er, at man skruer i dem. De fleste bygger man heldigvis også stadigvæk. Man kan skifte dele, når det går galt. Det gør det for alle, på et eller andet tidspunkt. Og så kan man sige, så er der bare, der er bare sket rigtig meget på 37 år. til nu. Vi startede klubben her for 2004, og der er en rivende udvikling i det her. Det er meget nemmere i dag, selvom der er nogen, der fortæller mig, at tit er det ikke, men det ved jeg, for jeg har været med dengang, det var rigtig træls det hele. I dag fungerer det hver gang, man kommer i klubben. Man har masser af køretid, der er masser af fart, man skal sådan set bare hygge sig, træne, køre, så det er blevet rigtig lækkert. Hvad er den største forskel fra da du startede, og til nu? Der er, vil jeg sige, der er faktisk på alle parametre i sådan en racerbil her, der er forskellen. Nu har vi jo for eksempel senderstående her, ikke helt så gammelt, som da jeg startede. Den her over med antennen på, der havde man en kanal i, der kunne man køre, hvis man var heldig, 12 mand ad gangen. Den der over, der er så en lille antenne på, den er et helt unikt nummer. Der kan man køre, jeg har, jeg ved det ikke, tusind, flere tusind sammen. Man kunne jo simpelthen senderen med bilen Det er jo inden for den der, hvad der er sket der, så har vi bilerne. Selve bilerne er der selvfølgelig også sket en kæmpe udvikling, kan man se her. Batterierne, også i fjernsøret bil, der er sket helt vanvittigt. Jeg startede med 1200 milliampere i noget, der hedder Nikkel-Kalium-batterier, som ikke kunne hverken holde til at blive ladet op, eller der slet ikke kunne køre med. De sprang i luften nogle gange, hoppede ud af krympeflæksene. Kan vi vide, om det er det, der er elbilerne i dag, så? Nej. Det er jo der, vi er gået over til lige på nu. Nu har vi ingen problemer. Vi bruger ikke engang det største mere. Vi opvejer bilerne. Det, der i fleste tilfælde er bedst vægtforledning på. Så man kigger ikke ret meget. Det er kun de helt kæmpestore baner, hvor man bliver nødt til at have meget energi med. Men ellers så er der faktisk så meget energi i det. Så kan man sige, der hvor der virkelig er sket noget også, hvis man kigger motoren, Faglaseren. Da jeg startede, der var det en gammel motor, man satte to stykker kul ind på, og kørte på en koverkompensator. Det holde de rundt alt omkring fem minutter. Hvis det skulle være rigtig godt, så skulle man have skilt det hele af, renset kulene, taget kompensatoren ud i den lille drejebænk, og have drejet den helt ren igen, for den brændte de tre poler, der nu er inde i sådan en. Den brændte den. Det skal man ikke i dag. Der monterer man sådan en der, og så kan man da overveje, om man har vinterferie. Om man har kørt hele sæsonen, så kan man lige se, om der er lidt skidt i og det er der ikke. Så man kan sagtens køre 2-3 hele sæsonen, og man kører... Jeg vil våge den påstand på en træningsdag i dag, der kører man 2-3 gange så meget tid på banen, som der er ude, og så kan du køre flere år på en motor. Så der er sket meget. Men det er måske også en af de forskelle, der var i forhold til dengang, fordi der var jo mange, der kørte på Eder, eller Benzin, eller Nitro, eller hvad det ville kaldes. Kære barn har mange navne, men Det gjorde man vel primært fordi, at det kunne måske bedre holde til det, end sådan en gammel elmotor, som du siger. Man gjorde det jo fordi, at dengang man siger nitro, det har jeg faktisk aldrig selv, selvom jeg har set mig i en motorsport, blevet en helt vild bit af. Der var jo mange problemer, man havde i maskinerne, de var jo faktisk ikke så nøjagtige. I dag er det blevet en sug, det er jo faktisk den samme udvikling inden for det. Men det der var galt dengang, det var brændstoffen, den kunne man ikke blande præcis nok, så solen den gik bag en sky, så kunne den ikke starte. Men det man kunne, det var, at når den så kom i gang, så kunne man køre lang tid, fordi man kunne tanke. Det her, det har man altid. Fem minutter, det var da jeg startede nærmest ufugelig at nå. Der kunne man sige, at Nitro, der kørte de stadigvæk meget længere. Men larme så også en del mere. Ja, det er jo det. Det er en af de store ulemper. Nå, men vi vil lige springe tilbage til det her, fordi det var jo klubben, vi startede med at spørge ind til. Hvad koster det at være medlem i klubben? Jamen, det koster 600 kroner for voksne og 400 for børn. under 18 år. Og for det, der får man uden også her på anlægget, som vi er nu med overflodbilerne, der får man lov at køre i bund og grund hele ugen, hvis man har lyst til det. Men som sagt, socialt anlæggende, det er ret vigtigt det her. Så vi prøver på at være her torsdag, lørdag og søndag. For at der er hjælp, specielt for de nye. At man ikke har problemer, som jeg ofte ser også det store problematik i det her med at få folk ud i en klub, hvor de synes, det er for professionelt. Så man tør ikke rigtig. Det er faktisk i min verden, både fra klubben og fra min butiksside af, det helt modsatte, det er jo hurtigere, man får folk ud i klubben, jo mindre problem, og jo nemmere, synes jeg også, man fastholder folk i sporten. Fordi der er ikke noget værre end noget, der ikke virker. Det tror jeg, vi alle sammen kender. Og det er der ikke i sådan en klub. I vores klub, der kan vi jo samle en 3-4 med, eller så har vi 100 års erfaring, og det er en slørt bi. Så problemet, det kender vi ikke rigtig ud. Det er bare løst med det samme. Så det ser jeg som en kæmpe det er at få folk ud i klubberne. Hvis man nu ser det her og godt kunne tænke sig at blive medlem, eller man måske har allerede sin egen bil, og godt kunne tænke sig at komme ud og få en prøvedag eller noget af det her, hvordan gør man bedst det? Er der et sted, man kan finde jer? Ja, Facebook, det er jo der, hvor man gør mest og hurtigst. Der kan man skrive til klubben, og man får endda to dage, hvis man ikke har kørt før. Man er nødt til at prøve, hvis man har en ikke-racerbil, som vi har en En lidt mere almindelig bil, er man også hjertens velkomne, så har man to træningsdage, fit og frit hud. Man lige får lov til at prøve, om det er noget, eller hvad det er, inden man skal have pungen op af lommen. Så der er det meget færre. Og nu er det jo sådan, at jeg tænker, at man kører med sin egen bil generelt, men har i nogle biler, man kan prøve, hvis man kommer ud og tænker, det er vel en til at godt se, om det er noget, det har. Vi har en enkelt. Planen er faktisk, at vi skal have flere, både så man kunne lege dem, og også komme ud og prøve dem. så man lige får en idé om, hvor kan jeg overhovedet finde ud af det her. Når man kører modsat, så drejer den også modsat og alle de der ting. Så der arbejdes på det, men vi skal lige have fundet Emilien, og så skal vi også have fundet et sted at have stående, for man kan ikke bare have sådan noget stående, så har det været forsvindt. Ja, det er virkelig ærgerligt. Hvad koster det nu, når vi snakker om ting, der forsvinder? Hvad koster det typisk for at komme i gang, hvis man skal starte op helt grønt? Jamen altså, i min verden, så starter man op for... 22, 25, 100. Så starter man op med den røde cirka, som der står over foran jer der. En 12-tron bil med gammeldags kulmotor. Men er der masser... Den er ikke så hisse, som det jeg sagde før med, at den skulle vedligeholde så meget. Så den kan sagtens holde og køre længe. Superfin bil. Den, der står foran jer der, den tror jeg, den er 12 år gammel. Den har ikke fået skiftet olie i demmeren endnu. Når man snakker med racerkørende, så gør de det næsten ugenligt. Så man kan sige, det kan sagtens køre. Jeg kører faktisk selv med den her. Og jeg kører egentlig med den, fordi jeg synes, at det er vigtigt at vise, at man godt kan hygge sig med noget, der er lidt mere standard, end det godt kan blive. Så det kan godt blive sådan lidt nørdet. Men det der, det er faktisk rigtig sjovt også. Hvor hurtigt kører sådan en her så? Hvis man køber den der med det vilde i, så er den faktisk opgivet til at kunne køre 112 km i timen. 112 km i timen? det er ikke sådan en, man lige vokser fra, lige sådan fra den ene dag til den anden. Nej, man kan jo sige, jeg har jo kørt i de der omkring 37 år, og jeg kan ikke køre, så jeg har faktisk drosselt min, for jeg synes, man får mere ud af det at drossele det, end at køre. Det er jo det, kunderne, de altid siger, både i klubben og i butikken, når man snakker med dem, det er første spørgsmål, hvor hurtigt kan det køre og i min verden, for 50 stykker, hvis vi snakker rigtigt, for 50 km i timen, så er det i min verden et rigtig godt sted at lande, specielt hvis man kører bane, fordi der er egentlig rigtig mange ting, man skal lære. Der er jo nogle, man skal følge rundt, og man skal over nogle hop og noget. Så man skal helt glemme det der med plus 100. Det kan man bruge på en kæmpe boldbane eller en parkeringsplads, men det er også det eneste sted. Man kan ikke styre det, og slet ikke som ny i hvert fald. Nej. Nu har vi snakket lidt om, at de mødes som regel de her tre gange om ugen, men er der andre klubber rundt om i Danmark? Der er faktisk en del. Ja, som de undersøgte lidt, og nu kan man sige, at der er jo også mange kategorier, men hvis der er overholdet, så er der 28 klubber til de forskellige biler, og der er jo mange flere biler, end der er her. Det er jo sådan noget, vi kører med i vores klub, det her, men der er jo også biler, der er væsentligt mindre, og der er også større biler, der er jo på benzin. Og så der er langt flere klasser, end det vi kan se her? Der er mange flere klasser, ja. Fordi det her, det er jo primært off-road. Som jeg lige ser det. Det er den, vi kører med i Vejle Minas. Det er en vinterkørsel, hvor vi kører ind i halen på tæp. Der bruger man sådan en type bil. Når du siger ind i halen, er det her, hvor vi er? Det er ude i Nyhøjen i en sportshal, hvor man ruller 460 kvm tæp ud og lægger bander ud, så det bliver en bane. Så ruller man det sammen, når man er færdig. Hver gang? Hold nu. Så kan man rulle det sammen hurtigere, end man kan lægge det ud faktisk. Jeg tror, at rekorden at rulle firebanen og tæppe ud, det er 12 minutter. Så det er faktisk ikke så slemt igen. Nej. Og der er I så også nogle stykker til det, går vi ud fra? Ja, vi er i hvert fald tit to, der gør det. Fordi det er ikke helt så nemt, som det ser ud til. Det er lige så meget som muligt. Det skal man lige være lidt tæppere, når det skal passe sko. Nu sagde du, at der var masser af klubber rundt omkring i landet. Men konkurrerer I imod de andre klubber? Det gør vi. Vi kører jo nogle gange, så er man heldig at få lavet lidt. men ellers er der jo mere eller mindre mesterskaber i alle klasser. Måske lige den her og så den røde over. Den der indrætsversion ville der være, men den her er så mere til bas og flyver op i toppen af træerne, hvis man er til sådan noget. Men de andre biler, vi ser her, der er mesterskaber i alt det hele. Både indlands og udlands. Og hvordan foregår det så? Er det ligesom noget, der kommer dommer og alt muligt? Der er dommer, der er speaker, der er teknisk kontrol, man skal overholde nogle regler og mål. og vægt, og hvad der nu ellers er, man bestemmer sig for, alt efter, hvad klasse man kører med. Der er kontrol af dæk. De fleste kører man med et kontroldæk, så alle kører med det samme. Så det er mere op til chaufføren, om han er god til at sætte bilen op, end det er, hvor mange dæk, han har råd til at købe. Og hvordan så, når man skal have sådan en konkurrence, eller så når man skal have kvalifikation, kører man mod de andre? Man kører de fleste, man kan sige uden dørs, eller egentlig begge dele, så mange gange, så kommer man ud i klubben om løgnet, træner der hele dagen, hygger sig. Og så søndag, så starter man med søndag morgen med at få to træninger, hvor man ligesom, hvis det er helt tosset, de heat, man er sat i, man kører sammen mellem 6 og 10 mand. Men hvis man falder helt ud der, hvis man nu, alle kører 10 omgange, men der er 3-4 stykker, der kun kører 8, så flytter man dem. Sådan at det bliver så jævnbyrdigt som muligt, så alle igen får mest muligt ud af, at det ikke er noget ved at køre. Det er ikke så slemt på en overflåbebane helt, men hvis man kører on-road for eksempel, så er det helt forfærdeligt og skal give plads, hvis man kører uden for sporet. Det er fuldstændig, ligesom rigtig ræst det her, det er, hvis man kører uden for sporet, der er ingen ræk, man samler skidt op. Og så har man ikke kun ødelagt den ene omgang, så ødelægger man så også de næste to-tre omgange, fordi man skal lige have kørt skidtet af. Hvor mange medlemmer er egentlig her i klubben lige nu? Der er vi, jeg tror, vi er omkring 20'erne. som kommer jævnligt. Som kommer skiftenvis på dagene. Ja, så man kan sagtens rende ind i en 8-stykker-hop, når man kommer en weekend. Normaltvis til et klubløb sidste år, der var vi mellem 12 og 15-16 mange gange til klubløbene, når vi kører klubmesterskab på en aften. Og det er også sjovere, det er altid sjovere at være mange sammen. Så er der altid nogen, man konkurrerer med. Så jo flere man er, jo mere skab bliver der bare. Fordi der er altid en Inden kører lidt stærkere eller lidt langsommere ind, så er der nok konkurrence i det. Vi skal også have snakket lidt om banen, fordi det er jo lidt af et arbejde, kan jeg se dernede. Er det noget, I selv har bygget? Det er noget, vi selv har bygget over en 3-4 måneder, for vi fik arealet herude af, fik rullet tæpperne ud, fik dem lignet sammen, fik lagt de der slanger ud, som er et arvegud fra, man kører fyringsolie ud, så er det sådan brændslanger, man så fylder vand i, for at det bliver liggende. Så havde vi et spor, der var gået om 3-4 måneder, og så gik vi ellers i gang med at bygge hop, og det er jo sådan set, der er det store arbejde. Det er faktisk et kæmpe arbejde, den måde vi har gjort det på. Vi har valgt at bygge dem i træ, beklæde dem med noget tagpap, og så lægger vi et tætpand over. Så skal vi så heldigvis ikke lave, vi er første gang siden 2018, og jeg tror vi kan starte med at køre, det er første gang vi renoverer hop i i år, fordi de har fået lidt fugt ind. Så man kan vælge at lave det nemt, enkelt med noget træpaller, så skal man tit arbejde, og så kan man vælge at gøre det godt, og så skal man ikke gøre det så tit. Det er jo fornuftigt. Nu har vi jo lidt snakket om, at det tager det her 3-4 måneder. Hvor mange var I så til at hjælpe med at lave det? Jamen det er jo altid der, at når det er nyt, så er der flere. Så er det ikke kun 2-3 måneder. Så har man jo hurtigt 10-12-14 mand. Så det er også derfor, at man får hurtigt gjort noget der. Det er værd med det sidste hop, man skal have på. Fordi det er, at folk hellere kører, end de vil skrue i hop. Ja, det er klart. For det sidste hop tager væsentligt længere tid, end det første hop. Men sådan er det bare mange gange. Jo, jo. Hvor lang er banen, den er? Den er, jeg er ikke helt stensikker, jeg tror, det er omkring 200 meter. Ja. Nu kan jeg jo huske, da jeg var oppe og se din butik for allerførste gang, fordi det var meget kort tid efter, du havde åbnet den, der syntes jeg, det var enormt spændende, det her. Og der snakkede du om, at I var ved at skulle søge om eller skulle lave en asfaltbane herude. Ja. Men der har sket lidt i forhold til den. Ja, der skete jo det, at vi var så heldige faktisk at få den. Ja. Og det gik jo også rigtig fint. Der er blevet kørt rigtig mange løb nede. Faktisk rigtig store løb også. Jeg tror, at rekorden var næsten 50 mand til et løb nede, hvor vi havde sat et kæmpe telt op til mænd. Stor grill og det. Og det var asfaltbane, altså plan, så det var med den der bil uden hop. Det var det, vi gjorde dengang. Så var vi bare uheldige, at tiden den... Det var nok fra, at vores hæng blev stor dernede, og de fik for mange ulykker med køreskolebilerne. Ja, fordi at køreskolen ligger jo faktisk at køre rundt om der, hvor den bane den lå. Ja, ja. Så det var et problem. Så den blev desværre fræst op. Og der tror jeg, at hvis man spørger alle dem, der har prøvet den, det er de her, fordi det var... Den var helt unik til vores bane, og det siger jo alle, der nok har en bane, men den var speciel, fordi der var et kæmpe niveau forskel på den. Og vi havde selvfølgelig lagt en masse hop-ups, så det var ligesom at køre en high-speed-kurve, hvor forhinder langsigen for eksempel, den var lagt 85 centimeter op på 4 meter. Så hvis man gik dernede, så troede man lidt, det var løgn. Når man kiggede på det, så tænkte man, åh ja, okay. Når man så gik derovre, så tænkte man, okay, det går faktisk opad i det her. Når man så kom med en fjernstødbil 120 kilometer i timen, så holdte man faktisk bare pedalen i bunden. Så det betød noget. Hvorfor er den så ikke blevet genopbygget et andet sted? Den blev ikke genopbygget, fordi der er meget økonomi i Nadsfaldbanen. Så man kan sige, at det herude, det er jo 50.000 med plus en container til at stå på. Så vi er 80.000 med hop og hvad der nu ellers er herude. Men Nadsfaldbanen, der snakker vi, du nævnte en på to år siden i Sjælland, det er 1,2 meter. Ja, det er voldsomme priser. Så det er en kæmpe stor forskel. Og man kan sige, at i Asfalt, der er der ikke ret mange klubmelder, der melder sig ind til at gøre noget. Det bliver man nødt til at have professionelle til. Ja, det kan være sponsorat. Så I skal lige have fat i Mærskfonden, eller nogen ord, vi skal have. Der er nogle flere, der vil gøre noget. Men vi har ikke droppet det her. Fordi planen var faktisk, at vi flyttede op i den anden ende, hvor vi er nu. At vi skulle have haft fem baner herude, men det blev også sådan lige økonomisk. som man faktisk havde. Hvis man bare kunne have en fjernsøget bil, lige meget næsten hvad man havde, så kunne man komme i Vejleminia, så kunne man bare køre på en af de fem baner. Men det er ikke helt nok dertil nu. Ligger der nogle asfaltbaner sådan her i nærheden? Der ligger en asfaltbane over i Branden, som ikke bliver brugt så meget derovre ved Esbjerg. Så ligger der en nede i Erseeparken nede i Sønderland, som lige er blevet solgt til en ny ejer, der bor ude i Øste faktisk, som vi håber, men den trænger også til ny asfalt. Og så skal man til Fyn, og så arbejder der på et stort ikke i Aalborg. Så Asvaldbaner, det er desværre ikke noget, der er rigtig meget af. Nej, det er de andre, der har vundet en plads. Det er de andre, der er flest af, fordi økonomien er meget nemmere at komme til, selvom 80.000 også er penge. Men det er nemmere at finde, og hvis man kender en, der har noget af, så kan man få taget nogen af pengene af de 80.000, så det bliver væsentligt lavere på løbet. Så den bane, I ligesom har bygget, er det så stort set noget, der er standard i de andre baner, der så er blevet bygget rundt om i Danmark? Ja, inden for den kategori, vi kører med 1-10 år flotor, der er det meget standard. Enten så kører man med tæt, som vi har herude, eller så kører man med kunstgræs. Kunstgræs er så noget dyrere. Nogle synes, det er helt fantastisk, og andre, inklusive mig selv, er ikke så vilde med det, fordi blandt andet, at det er så dyrt. Jeg tænker sådan en vand, som vi har herude, det er 65-70.000 kr. bare i kunstgræs. Og jeg tror ikke, at holdbarheden er så god, som det tæt, vi har på. Så det er noget, vi giver og får brugt til, og der giver vi en 10-12-15.000, alt efter, hvad man er heldig at finde. Hvor tit skal I lægge nye tæt på? Det er første gang, så de har jo kørt fra, da vi startede banen i 2017 til nu. Og nu begynder det at trænge til det. Men det tror jeg ikke, der er noget astrotøft, der er holdt længere. Så en væsentligt billigere løsning i min valg. Vi skal også have snakket lidt om bilerne. Altså, det ser jo spændende ud, når det står her foran, og så er der jo en kæmpe forskel i størrelserne af dem. Men kan du sige lidt om, hvor store de er, de her biler, I kører med? Jamen, det er jo 1-10 on-road. Den er omkring 19 centimeter bred. Og så er vi over i noget 1-10 off-road her, hvor vi snakker 25 centimeter. Så er der en racing-truck, som den der her i race-format. Den kan jeg faktisk ikke helt måle. Jeg tror, det er lige omkring 30 centimeter. Og så er der altså sådan en montotruks her, som er lidt uden for kategorien, men heller ikke er helt så hurtig på banen. Den er bedre, hvis den kommer ud i noget krat og noget moskæs på stranden eller i skoven. Der er den bedre end de andre. Men nu står den her jo fuldstændig uden skjold på, den der er til baneres. Og jeg går ud fra, at du kan faktisk købe lige nok det, du har lyst til, og så sætte på den. Den kan man bare bygge fuldstændig, ligesom man selv vil. Der er, jeg tror, en 7-8 fra Brigander, der laver den. Og så kan man ellers, det køber man bare sammen skrog eller chassin, uden noget som helst. Og så bygger man op, hvad man selv har lyst til. Om man vil have den ene save, eller om man vil have den anden. Igen med senderen til det, batterierne, motoren. Så der er det en god idé at komme et sted hen, inden at gå i en klub og forhøre sig lidt, eventuelt om der er noget brugt. Hvis man skal i gang med det, eller i hvert fald finde en god forhandler, der vil give en god forklaring på, hvad man egentlig har brug for, og hvad man ikke har brug for. For man kan sagtens få en masse, man ikke har brug for. Men når vi snakker om overdelen der, der kommer på, så er det vel, du kan vel vælge at sige, den skal lide en Touring BMW eller Porsche eller en Viper. Det kan man, ja. Man kører i GT-klasser blandt andet. Man kører også i den hurtigste klasse. Der kører man med sådan noget, der ikke rigtig ligner ret meget. Det kommer tættere på nogle LMP-biler. Men ja, det er en 4-dør sedan, man lige blommer. De er blevet noget trådt på. Det er i hvert fald ikke en, man kører til Gardasøen i. Sådan en, hvis man ser på bagse. Det lover jeg, for der er ingen højde bag i den. Nej. Men det er desværre blevet en lidt sådan en aerodynamisk kapløb med, at man får godkendt mange gange en ny kor også om året eller to. Ja. Men de ligner ikke ret meget biler. Nej. Så kører man noget, der hedder forholdstræk i den. Der har man prøvet at blive beholdet, at det faktisk skal ligne lidt en bil, som man kan se. Og så som samme GT, der ligner GT3, 4 stykker fra den rigtige racerbane. Og så har man Nogle få stager, vi er ikke helt nok i landet endnu, tror jeg, der har man indført LMP-klasser, der faktisk ligner Heibergarn. De er bare lidt sarte, for det kan man også se, de er jo lidt stærkere i kulfiber på racerbanen, men den her, når man tager det der Lexan, som alle vores korsere laver, jamen når man skal klemme det ud til de fine spoiler og det der, så skal man ikke køre helt så meget sammen, eller så falder tingene sådan lidt af efterhånden. Så der er GT-kurserne den foretrukne familie. Og nu står vi sådan lidt og starter et prisspand på de her 2.500, så er man i gang med noget helt nyt. Hvor voldsom kan det blive? Jamen det kan blive, vi snakker jo ikke 100.000 af det her, men det kan blive ret dyrt, vil jeg sige. Jeg synes, det er måske ikke noget, man skal sætte helt så meget fokus på, fordi man kan sige, det er jo ligesom alt muligt andet. Det er, at det her, det er jo... Klublivet herude, der siger jeg, jamen, få sådan brugt en, der man kan have en rigtig sjov. Skal du have en racer, som nu er det, der står her, så kan man finde noget brugt til 3500, hvor man kommer rigtig godt ud at køre. 5.500-6.000, så får man et nyt byggeort selv. Det er det, jeg har fokus på. Hvis man vil det hele, man kan nørde alt for meget i det her, til vi skal nævne det. Og der er selvfølgelig også nogen, der kører, og hvis man kører en gang om ugen, så skal man heller ikke have så meget grej, som hvis man kører løb. Det er klart. Hver weekend. Det er klart. Så har man behov for at have mere. Men du sagde, at hvis man nu finder den her brugt, det er jo den billigste af dem, ikke? Ja. Hvad kan den... Den tænker jeg, man kan få for en tusind kroner. Ja, og så skal man have senderen oveni. Så er senderen med. Når den er med? Det er, vi snakker, de der 22-25 kroner, der er DMS sendere og batterier lavet. Så det er køreklart. Du går bare ud og kører. Jeg har hørt forkert det. Jeg synes, du sagde en tusind kroner. Jamen det er, hvis det er brugt. Hvis det er brugt. Men ny... Ja, ny er det, og de der 22-25 kroner er brugt, der er det en Og så er man faktisk ude at køre. Men det er ikke lige så fine sendere som dem der? Nej, det er det ikke, for dem kan man ikke engang få, for det er blødt. Så der er det lige en anden en. Hvad koster de? Jamen altså, man kan sige i dag, sådan pro-sender, som er nymodens, som der står derovre, som alligevel ikke er helt nymodens, men den ligger for, der skal man arbejde i en 2500 fra senderen og op til, jeg tror de slutter ved 5000. Men det er vel lige før, du bliver nødt til det, så du ikke kommer med sådan en gammel frekvens, der kan forstyrre alt muligt andet, eller hvad? Det her, det er fordi, det er noget, vi har afsvaret en anden klub af, fordi der er ingen, der kører med det her. Nej. Jeg kan ikke huske, hvornår sidst jeg har set sådan en sender. Nej. Det er alle sammen i dag 2,4 GHz. De kender hinanden kun og intet andet. Men hvis det der, så er Rolls-Royce den dyre sender derovre, så kan man sikkert også få nogen, der er billigere, eller hvad? Jamen, man kan jo som... Det er jo der, det er let, skal jeg have været med i rigtig mange år. Fordi da jeg startede for 37 år siden, der kostede en sender slet ikke noget, der lignede det der. Der var hver en disk eller noget. Der kostede en sender 1.095. I dag, der kan du få en sender, der styrer bilen hele tiden. I gamle dage, der kunne du godt få den på at køre, hvis der var en walkie-talkie eller et eller andet. Men du kan i dag få en sender for 162 kroner. Hold da op. Så på 37 år, der er teknologien blevet meget bedre, og så er prisen faldet for 1.000. 495 til... Hvis du nu stod her, det var jo ligesom snak om, at der var mange klasser og det. Skal man have en fjernbetjening til hver klasse, eller kan den køre på flere biler? Der kan man sige, at når man går op i sådan en byring som den derovre, jeg tror, at den der står der, den kan have 20 biler, hvor man bare køber en løs modtager, sætter i den næste bil og den næste bil, og så skriver man bare den her, og så kobler man om. Man kan få sender fra 495, tror jeg, vi starter fra. så kan de have 10 biler. Og det er meget billigere at købe en løs modtager, end at købe en ny sender. Og så er det det næste, det er også erfaring, det er, at dengang man havde flere sendere, der glemte man altid den, man skulle bruge. Så det er nemmere kun at have én sender, og så skal man bare huske bilen. Det er altså voldsomt irriterende, hvis man har kørt hele vejen til Aalborg for at prøve asfaltbrænden. Og så den én sender, man ikke har med, det er den, der ligger derhjemme, og det var den, man skulle bruge. Så det er noget nemmere at lave. Men nu talte jeg jo lige med en af medlemmerne her fra klubben udenfor, da vi stod nede ved banen. Og han sagde, at det kan godt være, at man kan bygge noget i bilen, så jeg kan se, hvor hurtigt den kører. Men hvad pokker skal jeg bruge det til? Fordi jeg skal jo kigge ud på banen. Det er jo ikke, at jeg står og kigger ned i displayet, når jeg kører. Det kan man faktisk med nogle af dem. Der kan man få nogle apps til sin telefon, så man kan overføre alle dataerne. Det må man heldigvis ikke til konkurrence. Så det er ikke noget, man bruger. Heldigvis, siger du. Men det er jo bare en fordyrende ting, hvad skal man bruge til, hvis man kører herude på 65-70 km i timen. Men når vi kører asfalt på store baner, hvor vi kører over 100 km, altså hvis man kigger ned i sin center og kigger op igen, så kan man ikke huske, hvor bilen er. Så man har ikke noget at bruge til. Man har rigeligt med at koncentrere sig om at få den rundt på banen. Er der et specielt mærke, som I er fan af her i Vejle Minirace? Ja, altså man kan sige, der kører, altså når vi snakker overflod, så kører der den her, som står her, det er en Yokomo, der er blevet produceret i Japan, og så er der også nogle stykker, der har noget af Social, der er fra USA, og så har vi faktisk også Sumaker, som er et gammelt firma, som jeg faktisk også nåede det første, da jeg startede med at køre i klubbekonkurrence, noget der blev lavet i England. Det er sådan lige de biler, vi falder lidt til herude. Jeg synes, I nævnte, at der var en fabrik, På et tidspunkt har I været nede i Sydeuropa eller Østeuropa at køre? Ja, i Slovakia, der er en, hvor de producerer det hele inhouse. Også biler? Også biler, ja. Altså med biler. Ikke sender, ikke korser, men selve chassiset. Det står man for. Og værktøjer og alt det. De har jo mere eller mindre alt det hele selv med egen arv. Men dem har I ikke rigtig nogen af i klubben? Dem har vi ikke så mange af her i klubben. Det er mere på Sjælland, de er, fordi der er en stor forhandling. Nu snakkede du jo så lidt om, at man selv kan skrue og bygge det op. Hvor meget kan man egentlig, altså kan man næsten lave det ned til, hver del kan man skifte? Altså når man snakker den store her, så er det mere kostom, at jeg skal have en lille bagarm, som egentlig er dårligere end den, der er blå i plastik. Det er sådan noget, man nørder i den der. Det er bare, at det skal se godt ud. Det skal være blære. Går man over i dem her over, så er det en helt nyt kapitel. Der er alt udskiftet. mere eller mindre. Det er ikke en fyn, men man kan få det hele som tuningsdel, men meget kan man få. Andre hår her, så kan man få plastikbærarm, man kan få plastikbærarm med grafittil, så den er meget stivere. Man kan måske nogle gange få en bærarm, der er 2-3 mm længere, så bilen bliver bredere. Man kan jo få, jeg ved ikke, hvor mange forskellige sæt fjeder. Man kan få nogle, der bliver ens, når man trykker på dem, så er de ens hele vejen ind, så kan man få nogle, der er progressive, så de er til at starte med. der tager den lige nogle gode bumpe lige så stille, og så hvis man kommer til et sving, og skal bruge masser, så bliver den hård, så det første er en blød, og så bliver den lige på lidt hård. Jamen, så kan man skifte ulve, masser af typer. Stemplerne inde i støvdømmerne, der er rig mulighed for at bruge huller i. Man er sådan rimelig enige om, hvad man kører med mange gange. De forskellige, der er de fleste, på sådan en her, der kører man to huller med 1,8 mm i for, hvor ulven suser op igennem. 2 mm ibage. Men i bund og grund, så kan man faktisk... Det er noget af det, man selv kan gøre noget. Og hvis man er rigtig dygtig, så kan man jo gøre det længe, inden der er nogen, der opdager det. For det er faktisk lige sådan at se det stempel. Det er jo egentlig noget aluminium. Så hvis man er dygtig og finder ud af, at man skal faktisk lige bruge et 1 mm hul sammen med de andre der, så bliver det lige en hundrededel hurtigere på omgang. Så har man jo vundet det indtil der er nogen, der finder ud af det. Og det er det, der kan man sige. Der er ikke noget, der er helt vildt ulovligt i det, hvis den holder sig inden for moden. Nej, okay. Så må jeg sige, i bund og rum, det er et spørgsmål om, hvor interesseret man er det, og hvor meget man har lyst til at sidde og nørde med det, så kan man virkelig strække det langt, hvad man kan det her, så det er næsten ligesom at lege med en stor bil, men bare i en mere økonomisk forlagtiv pulje, kan man sige. Hvad laver det med det her, i stedet for? Men jeg kan egentlig, altså nu sidder jeg og kigger på den kors, der står foran, og jeg kan jo godt se, at du kan jo skrue på fjederne og så videre. Går I så meget op i det dernede, så I er nede og nørde i det, at den skal være lidt hårdere i den ene side, for så ligger den bedre på den bane. Hvis vi snakker om nu overflod, som dem her, ja, den der, det er jo så... Ja, den kan ikke bruges hernede, nej. Den her, den justerer man frihøjt, og man har nogle måler til at... Her nede på vores bane, der tænker jeg, at den skal være omkring 16-17 i forhåret og 18 i bag, i frihøjt indenunder, hvor der er luft fra bordet op til chassiset. Og så justerer man hjulvinkler, så når det er det, man sådan gør i i det daglige hernede mange gange, så prøver man også at lige, det er nemt at flytte støde dem, men der kan man også lave vinklen om, så de ligger mere ned, eller rejst op. Der er også kringer på sådan her, så dem kan man også, det er det mere nemme. Så kan man også excellere i de følge, for at ændre hvor meget, der er den narkotik. Så der er meget, der gør. Dermed ham der, den lidt ældre sag, der står der, man også kan få som moderne, når vi går indendørs, så sker der noget. så firehjulsudmåler vi den. Vi vægtudmåler den, mange af dem. Og det er et helt kapitel i sig selv, og faktisk at lære at forstå det, hvis det skal nørdes til de aller hurtigste klasser. Dermed, hvis man knapper så hurtigt, så er det selvfølgelig også væsentligt, men det har ikke helt så stor betydning, som det er, når vi skal ud og køre, hvor det går rigtig stærkt. Der skal et helst plads. Men det er jo selvfølgelig også noget, du ved noget om, fordi nu har du tilfældigvis en søn, som kører op i den hele hårde liga. Var der ikke noget med, at han var blevet europamester her? Det gjorde han i sidste år, ja. I Belgien. Det er jo noget, man drømmer om, når man starter. Og så er der jo mange, der aldrig når det. Og så er der nogle heldige. I hver klasse kan man kun blive det en gang om året. Så det er ikke noget, man bare lige bliver. hvor du sagde rent faktisk, at han er nået dertil, han har fået sponsorater og rejsebudgetter. Ja, det når man jo til, når man begynder at gøre det, og det er de mange af dem, når de begynder at køre i udlandet, fordi så begynder det også at blive en lille smule dyrere, end når man kun kører hjemme, når man skal til at rejse meget. Der er nogen, der rejser rigtig meget. Så kan man nøjes med at starte i det bløde og tage lidt til Tyskland og møde nogle nye kammerater, og man kan tage meget længere væk. Så man kan sige, det er jo igen... Det er spændende i det her, altså vi har jo folk, vi kunne jo tage til Japan i næste uge, hvis vi vil det, så kan vi skrive til nogen dernede, vi har mødt, da vi jo er dernede og kører. Så man har jo venner faktisk i hele verden via sin fjernstyret bil, og det synes jeg jo, det er ret fedt faktisk, at man kan det. Og så skal vi ikke snakke om, hvad det har kostet farmand at få et stykke til at komme så langt. Nej, heldigvis så ved jeg faktisk ikke, men det er helt sikkert et større beløb, men den chance, den skulle han have. Jeg havde den ikke selv. Jeg havde ikke så meget støtte. Jeg havde uheldig at have en skilsmissefamilie, som ikke havde de samme hviler. Og heller ikke ville det samme, som jeg gør. Så jeg bestemte fra dag 1 af, at hvis han ville det og han kunne det, så lavede vi vores familieplan sådan, at han har kørt fjernsødebilen. Og det har været, om der er bryllup eller 40-års fødselsdag eller 50-års fødselsdag, så kører jeg fjernsødebilen, og så tager vi det, vi kan. Det kan man sige med fjernsynet bil, der møder man tit, okay, skal Frederik ikke med til det her? Han skal jo bare ud og køre fjernsynet bil. Hvor jeg laver om, jamen, hvis han har spillet Superliga-fodbold eller noget, så har det været, det er bare godt, han skal have det, for det er rigtig godt. Og der synes jeg ikke, der skal være den forskel egentlig, fordi det her, det er lige så meget, at han bruger i min verden mere tid på at skrue i hans racerbil, end de gør på at spille Superliga-fodbold. Det tror jeg godt, jeg tror garanteret. det kan jeg attestere til, at det er sandt. Men man kan sige, at økonomien er ikke helt kommet dertil. Det er jo i hvert fald ikke på samme måde, som når du spiller fodbold, men det er jo nok også lidt at gøre med, at publikum, det er mere en niche, det her. Der er ikke så mange, der ser det, og der er heller ikke så mange, der går op i det, ligesom for eksempel e-sport, som jo er blevet stort inden for de sidste år. Men det er jo så også fordi, at der er virkelig mange unge mennesker, som går op i at spille computer, hvor der er lidt længere imellem snapsene her. Det er der, ja. Og det der er i, det er når man er lille, så er det svært at blive stor. Jeg har været her i mange år, og det er svært, fordi der skal virkelig gøres noget. Ikke nok med, at man skal have en bil at skrue i. Man skal også have en bane at køre på. Man skal have en klub. Der er mange ting, hvor man kan sige, at det nye e-sport, det er noget nemmere. I min verden i hvert fald, der skal være en computer. Og det er også dyrt, helt sikkert. Der er masser af teknik. Men der er flere fraktorer i det her. for at det lykkes i min verden, end det er. Der er heller ikke så nemt, vi får ikke over den bane, ligesom en fodboldklub, der er græs og slået, når man kommer. Der er omdannelsesfaciliteter, vi bygger det hele selv. Så vi bruger utrolig meget tid på at bygge og gøre klar, hvor andre sport, der er store, de har altså i min verden lidt nemmere. Men nu snakker I om, er der sådan noget, der er noget unionagtigt, hvor man siger, her kan folk gå ind og se, her, nu bliver der kørt løb derhenne, og så kan de turde se et løb, for eksempel Det kan man, ja. Vi kører i både noget, der hedder DASU, der er ikke helt så mange løb, og så kører vi noget, der hedder DSMU, som er noget jysk-fynsk, som har været der i mange år, men hvor vi også kører på Sjælland. Og det er inde på noget, der hedder MyASM. Der kan man se tilmelding blandt andet. Eller under DSMU på en hjemmeside. Så kan man komme ud og se, hvad der sker. Men René, tusind tak, fordi du tog dig tid til det her, og så synes jeg da lige, at jeg vil løfte sløret for serierne, at vi skal da ud og se din butik også. Hvis man har lyst til det, så kan man kigge med på Bilpodcasten, og så skal vi besøge butikken, og så se, hvad man kan købe ting og sager der. Det bliver spændende. Det glæder jeg mig til at vise jer frem. Men der er jo også en ting mere, og jeg har jo også en, det jeg også glæder mig til, at vi skal have jer ud og køre med fjernsøde biler. Jeg håber seriøst på, at jeg får 100 retter. Det er der jo heldigvis kun en, der får, og så er der en, der skal greje længe jo. Men det tror jeg, det bliver rigtig skævt. Ja, vi har en bred skulder på den, du må gerne redde. Altså, min skulder er heldigvis bredere end din. Og jeg ved, du er lidt venner, så jeg stiller mig bare ind foran dig, så kan du ikke se noget. Nej, det er det alligevel. Men det er snydetricks, det der. Men det må man gerne have sig selv. Man kunne lige justere lidt. Det er mig, der justerer overfor dig. Nå, du justerer med dine skylde. Det tror jeg bliver godt, for så får I også en fornemmelse af, hvad det er. Vi laver selvfølgelig de mest topprofessionelle biler. Nej, jeg tror vi skal prøve at finde noget, hvor der er noget fornuftigt. Vi skal komme ud og prøve noget, hvor I oplever, at lidt suset er det alligevel, og så at der faktisk er teknik selv i de mindre professionelle biler også. Og så må vi jo se, hvis I så er rigtig gode til det, så må vi se, om vi har noget andet også, og vi skal ud og prøve noget. Vi vil jo i hvert fald gerne give et indblik i at sige, at det her er noget, man kan gå til uanset alder og indgangsvinkel og forståelse for de her biler. At alle, det er noget, man kan komme ud og prøve det her. Og det er faktisk noget, der er rigtig, rigtig sjovt, og du får et rigtig godt socialliv med det samtidig med. Og det synes vi jo er spændende at kan viderebringe. Det er det. Det kan jo... Ellers så var jeg ikke... Nej, det er jo lidt det. Og man kan sige, at de starter jo unge, de slutter jo gamle. Vi har haft over 70 i klubben. Og den bedste kører, må vi nok sige... Det er ikke en, der er her i klubben, men han startede med at stå med sult i mellem trammerne ude på tårnet. Og så kom han træt, og så glemte han at køre fjernsødbil. Men han er også flere gange europamester i dag, faktisk. Jeg tror, han er 17-18 år i dag. Så vi har et godt afsigt i Danmark. Vi har også noget verdensmester og noget igennem tiden. Så vi har egentlig gjort det godt, efter vi er et miniput-land. Vi har ikke mange baner. Vi har knap så gode forhold, som vi har i det store udland mange gange. Men... men vi foster nogle gode nogen, fordi der bliver kæmpet for det. Og så tror jeg, at der er meget god opretning blandt forældre i mange af dem. Jeg kender, og har faktisk, min egen søn, han kører jo mod tre af dem, dem har jeg kørt med, fædrene. Så vi står jo og, ja, jeg ved ikke lige, hvad vi gør, men vi kan nok ikke helt så godt lide hinanden, som vi kunne have gjort. Men vi har faktisk kæmpet på banerne. Og det er det, der er lidt sket, det er, vi er kommet til, alle os tre, der har kørt rigtig meget sammen, da jeg var ung, jamen vi har fået vores børn i gang, jamen helt lige for seks år af. Men nu her, nu begynder der faktisk at, der er en lille trend til, at gamle folk, jeg har kørt med, begynder at komme med, lidt selvfølgelig ældre børn nu, men faktisk også vender tilbage igen, og synes det er spændende det her også, at de er også kommet i tanke om nok, at det der med, der er lige lidt mere end at trykke F5, så får man en ny bil. at børnene de lærer, hvis man kører en ind i en traphjælp, så skal man faktisk lige op og gøre noget. Man skal ikke bare lige trykke på en knap, så har man en ny bil. Men der er lidt konsekvens ved det her, hvis man kører lidt kaldt. Ikke fordi man hverken slår sig eller noget, men man tænker nok lidt mere over det, at det kan godt gå et stykke. Igen, tusind tak, fordi du tog dig tid til det her. Det var en fornøjelse, både at høre om det, men også at møde dig og så se banen herude. Og det håber jeg også, at alle jer, der har kigget med her på Bilpodcasten, har nytt. Vi glæder os til at lave en ny video til jer allerede om nu. Tak for i dag.

Other Episodes

Episode 2

October 03, 2022 00:36:47
Episode Cover

Fra fossilbil til elbil, hvad skal du være opmærksom på?

Fossilbil til elbil Vi ser i dagens episode på fordele og ulemper ved at køre i elbil, og forsøger at stille et nuanceret billede...

Listen

Episode 250217

February 17, 2025 01:03:14
Episode Cover

STOR DUEL: Tesla Model Y vs Xpeng G6

Tesla Model Y mod Xpeng G6: Hvilken bil bruger MINDST strøm på en lang tur? Svaret vil overraske dig! Vi tester to af markedets...

Listen

Episode 1

January 08, 2024 00:29:51
Episode Cover

Tesla Model Y mod Xpeng G9 challenge 2024 - Hvem vinder

Tesla Model Y og Xpeng G9, er nogle af de mest omtalte elbiler og mest populære biler pt. Vi starter året op med en...

Listen