Episode Transcript
Velkommen til Bilpodcasten, og i dag skal vi have snakket lidt om nogle nyheder, som vi synes er yderst relevante for vores lyttere og seere her i Bilpodcasten. Og den nyhed, at jeg har fundet til dig, der sidder og kigger med eller lytter med, den kommer til at handle om et grønnere dæk, som ikke går på kompromis med ydeevnen eller sikkerheden. Men Preben, hvad har du fundet frem? Jeg har fundet noget, som betyder noget for alle. Hvad koster det at have et abonnement, f.eks. ved Clevers og Det bliver også spændende at følge med i. Men Jacob, hvad er det for noget med det her dæk? Jamen det er lidt en sjov historie, fordi jeg var inde og kigge på en hjemmeside, som hedder carmoses.com. Han er jo sådan lidt en profet, kan man kalde ham, fordi han finder altid de nyeste ting, der kommer til at ske inden for bilverdenen. Og måden han gør det på, det er simpelthen ved at holde øje med de forskellige patentkontorer, der er rundt omkring i hele verden. Og der har han altså snudt sig frem til, at Stellantis ønsker at
lave et brændstofbesparende dæk til bl.a. elbiler, men også fossilbiler, som skal indeholde æggeskaller. Æggeskaller til dæk? Hvordan havde jeg kørt den proces lige? Jamen, nu prøver jeg lige at læse den lidt op for dig, fordi det er jo ikke kunst, Atlantis. Her snakker vi rent faktisk om Fiat og Chrysler Automotives, altså FCA. Og jeg kommer til at referere til dem gang på gang i denne episode som FCA. Og de har været en del af Stellantis helt siden 2019. Men de har altså indgivet et patent til United States Patent and Trademark Office for en innovativ anmeldelse af kalciumoksid, som bliver udvundet af æggeskaller til brug i bildæk. Og det her materiale fungerer både som fyldstof, men også som koblingsmiddel. Og det giver så de her bemærkelsesværdige fordele, såsom forbedret rullemodstand og forbedret greb under indvandring.
især våde forhold. Derudover så præsenterer den jo også et mere bæredygtigt alternativ til de traditionelle dækmaterialer, som ellers er i overensstemmelse med presset for de her miljøvenlige billøsninger, at vi ser. Man ser jo gang på gang, at der er behov for, at alle de her forskellige producenter og bilproducenter, de forsøger at komme lidt grønnere igennem deres nuværende produktion, og det er i hvert fald en måde at tænke alternativt her. Og hvordan er man lige kommet frem til, at æggeskaller kan bruges? Jamen det viser sig, at i de her æggeskaller, der er der det her materiale, som er kalsiumoksid, eller det kan man udvende af æggeskallerne. Og tidligere, der har man brugt noget, der hedder kønrøg, som er sådan et parakyl. Nu er jeg ved at dumme mig lidt, fordi det er jo virkelig svære ord, at jeg skal få udtalt her. Men kønrøg, det er et parakrystallinsk,
som er utrolig let i forhold til, hvor meget det fylder. Koldstoffet her er meget udbredt i dækkonstruktionen som forstærkende fyldstof eller farvestof. Og udover brugen i dæk, så har det også fungeret som blækpigment, og i nogle lande har man ovenikøbet brugt det som farvestof i fødevare. Det gør man så kun, hvis det er lavet på vegetabilske materialer. Jeg har sgu lidt til at sige, at det lyder ikke helt sundt, hvis det kommer os over de farvestoffer. Nej, det gør det ikke, men vi kender jo alle sammen kulør fra vores madlavninger, når vi gerne vil have brun sovs. Men Fiat Chrysler Automotives, de mener altså, at de har fundet et mere bæredygtigt alternativ med det her kalciumoxid, som bliver udvundet af æggeskaller. Og det synes jeg jo bare er ret fedt, når man kan tage noget, som vi egentlig indtil nu har set på som et affaldsprodukt af noget, vi spiser. Lige pludselig så kan du bruge det til noget andet.
Altså jeg ved godt, at vi tidligere også har brugt det i haven, og vi har brugt det til høns og alt muligt andet. Men her er det altså en helt ny måde, at de har fundet frem til, at man kan bruge de her æggeskaller på. Ja, det kunne jo være vanvittigt fascinerende, hvis man kunne komme ind i den hjerne, der er kommet på det her, og sige, hvordan er ideen opstået? Ja, det må Gud altså vide. Der er nogen, der er klogere end mig der, det er helt sikkert. Men i den her patentansøgning, som FCA har søgt, der står der, at nogen eller alle de elementer af kønrøg eller selika, der traditionelt bruges i dækfremstillingen, de skal erstattes af det her kalsiumoxid. Selvom virksomheden, altså FCA, de ikke er kommet med detaljerne på, hvordan og hvorledes de her affaldsbehandlingstrin skal være for at udvinde og forfine kalsiumoxiden til brugen i dækkene, så signalerer de alligevel et skub i den rigtige retning i forhold til brugen af de her mere konventionelle materialer, som
var knap så miljøvenlige, som de her nye er. Og hvis vi så lige skal opsummere det lidt, så giver det jo altså nogle fordele. Og i den her patentansøgning, så fremhæver FCA for eksempel, at der er en forbedret ydeevne, fordi det skulle være med til at reducere rullemodstanden i dækkene, og så forbedre vejgrebet, især under vodtfører, uden at gå på kompromis med slidstyrken. Og det vil jeg altså gerne se, før jeg tror på det. at det er lidt den der, at vi har fundet et magisk stofvær, som kan gøre det hele til noget unikt. Og det lyder næsten for godt til at være sandt, ikke? Og det lyder meget godt, synes jeg. Altså, det lyder virkelig godt i forhold til... Fordi de nævner jo flere fordele. Jeg prøver lige at tage dem. Der er listet fem forskellige fordele op. Og den første, det var forbedret udgivende, så er der ressourceeffektiviteten. Og der skriver de, at det tilbyder en...
mere bæredygtig udnyttelse af ressourcerne ved at indarbejde bioaffald, altså æggeskallerne. Og det er de jo ret i. Det må man sige, og det er jo rigtig smart, at meget, som bliver affaldsstof, det er jo meget af det, man arbejder på i dag, at sige, kan vi få mere ud af det produkt, end bare smide det ud? Ja, og det er jo det her med, og det har de faktisk, de har to punkter, som lidt dækker det samme, fordi de skriver miljøvenlig genbrug, og det er jo, at æggeskallerne, de tidligere har været afset eller set som et affaldsprodukt, som har været brugt til gødning i haven eller til høns, Og i de fleste tilfælde, så endte det jo direkte på lossepladsen. Jeg tvivler dog på, at vi kommer til at få en spand herhjemme i den lokale husholdning, hvor du lige skal smide nogle æggeskaller i. Det her må være fra storproduktion et eller andet sted, eller kassering af en masse æg. Ja, det kan ikke være noget, der skal bruges til dæk, og der skal være til så mange dæk, at det skal have en indflydelse. Ja, fordi for sjov, inden jeg lavede den her forberedelsen til den her episode, så var jeg lige inde og undersøge, hvor mange æg spiser en gennemsnitlig dansker. Og der...
kom jeg frem til, at det var et sted mellem 90 og 100 æg om året. Og så spurgte jeg ind til, eller så prøvede jeg at undersøge, jamen hvad vejer sådan et æg så? Jamen et almindeligt æg, der er der æggeskaller i, der svarer til 5-6 gram, så for at gøre det lidt nemt at regne med, så kan vi sige 5 gram, det vil sige 500 gram æggeskaller per mand, det er det, du kan samle sammen, hvis du smider alle dine æggeskaller i spanden, og så sender dem til Fjerd og Chrysler. Ja, og når man så tænker på, at man ikke ved proportionerne af, hvor meget der skal tillægge os, Der tænker man, at det lyder godt nok, som om der skal nogle æg igennem. Ja, altså man kan vide, når du laver en brændom på de dæk der, om det kommer til at lukke, så den ikke hører mig. Ja, det kunne virkelig være sjovt. Det lukker ligesom skidende æg, som vi kalder det i Danmark. Nej, det håber jeg ikke. Nå, men den næste fordel, de så har, det er brændstofbesparelser. Der er en lavere rullemodstand, og det bidrager selvfølgelig til reduceret brændstofforbrug.
Og det øger jo effektiviteten, og det vil vi jo både have til fossile biler, men vi vil også have det til elbiler. Og så skulle det give en mere sikker kørsel, og det er det her med, at der er et forbedret vejgreb, især i vodtfører, og det er jo en kæmpe sikkerhedsfordel. Ja, især i det klima, som vi har i Danmark, som vi godt ved, at det kan være meget vodt, og det kan være meget mørkt nogle gange, så ville det være fantastisk at have den ekstra sikkerhed. Ja, det ville det nemlig være. Men... Det efterlader lige nogle spørgsmål, hvor man godt kan være lidt bekymret, fordi jeg tænker, kan jeg vide, om de her dæk kan blive ved med at være sorte? Altså tænk nu, hvis man kommer til at se biler køre rundt på sådan nogle ikke-skalsfarvede dæk. Det ville jeg synes var rigtig ærgerligt. Det ville i hvert fald kunne lave en hel industri at sige, kan vi male vores dæk sorte igen? Ja, og så kan det jo være, at de alligevel bliver nødt til at bruge noget af det her køndrøg, som er med til at farve dækkene. Øhm...
Man har jo så nogle gange set, at folk, der kører meget drifting, de får nogle gange nogle farver i dæk, fordi så ser det jo pænt ud, at du kan lave røg med en anden farve end bare sort eller grå røg. Når du får sådan en hel cremefarve der hele vejen rundt. Ja, sådan en hel cremefarve fremadrettet. Nå, men Fiat og Chrysler Automotive har endnu ikke afsløret, hvordan den her kalsiumoksid, den bliver udvundet ikke i skallerne, eller hvordan forarbejdet skal være, før de kan bruge det til dækfremstillingen. Så det kan jeg godt være lidt i tvivl om, men er der noget, de ikke fortæller her? Kommer det til at svine mere der, så det alligevel ikke bliver så grønt, som man går og håber på? Ja, og det er jo det, som man først ved, når hele processen er gennemgået, så man rent faktisk har mulighed for at tage et dæk og gennemprøve det selv. Ja, og få det bragt op i stor skala, for før, der kan man jo ikke rigtig sige noget om det. Men uanset hvad, så synes jeg jo, det er herligt, at
producenterne af f.eks. dæk, de arbejder på at få lavet nogle produkter, som belaster klimaet knap så meget, som vi har set indtil nu. Så jeg tager glædeligt imod alle de tiltag, der kommer, men jeg vil gerne lige have dem testet først, og så sikre mig, at jeg kan stole på dækkene. Også hvis det skal lukke det skidende af. Ja, det vil vi også meget nødigt ud i. Men Preben, hvad er din nyhed omkring Clever? De stiger i pris osv. Hvad var det for noget? Det har noget med at gøre, at Clever vil prøve at ensarte nogle ting, og vi ved jo alle sammen, det betyder noget, hvor meget man skal betale for sine ting, når det er, at du skal køre med din elbil. De har simpelthen valgt at sige, at nu hæver de deres abonnement for dem, som ikke har en Clever-ladboks derhjemme på abonnement. Det stiger simpelthen 100 kroner, så det kommer til at koste 899. Det vil så sige, at det er de 100 kroner,
så kan du stadigvæk lave alt det, du vil derude, og lave alt det, du vil derhjemme. Men hvis du har en boks derhjemme, så står det jo den mulighed, at prisen forbliver det samme, som med de her 799. Jeg formoder, at det er noget, de vil ensart fremadrettet, både for at gøre det nemmere for dem selv, men også for at gøre det nemmere for folk at sammenligne de her ting. Når du siger, at hvis du har en boks derhjemme, så er det jo bare, at du har et klæberabonnement plus muligheden for hjemmeladning. Så det er jo lige meget. Det behøves måske ikke nødvendigvis at være en Clever-boks. Det kan godt være, at du har en anden boks, som kan bruges ved Clever. Det ved jeg ikke. Men i hvert fald, så kan du kun lade i udbyen, så er det jo som du siger, så stiger det 100 kroner. Og det var fra 1. juni, var det så? Ja. Og man kan jo snakke om at sige, er det en nyhed, som kommer til at have en indflydelse? Det synes jeg simpelthen ikke, det gør. Det er ikke 100 kroner om måneden, der afgør, om du kommer til at få dit...
Man kan sige, at det er bilbudget til at hænge sammen. Nej, men der er måske mange, som står og skal skifte år til en elbil, som kan være lidt i tvivl om, hvor meget strøm kommer jeg egentlig til at bruge. Nu har jeg kørt i over et halvt år i min elbil, og jeg er ved at lave en episode, hvor jeg forbereder alle de her forskellige dataer for, hvad jeg har brugt. Og jeg har ikke et klæberabonnement, og jeg vil sige, at jeg ikke er kommet over 800 kroner endnu i måneden. Men jeg har også haft et halvt år, hvor jeg har kørt lidt i forhold til, hvad jeg plejer. Jeg har kun kørt ca. 9.000 km i bilen på det halve år. Men på intet tidspunkt er jeg kommet over 650 kr., tror jeg, at den dyreste måned var. Og det er endda, selvom vi er kommet hen over vintermånederne, hvor prisen på el er højere. Og vel at mærke, så får jeg ikke elafgiftsreformation, fordi jeg har solceller på taget. Skal vi lige kaste lidt op over det? Ja, en lille smule. Gern lige brakke sig ud af der hjørnet.
Og det er jo også noget, fordi der kommer til at sige, at der har en procentvis stigning. Så det vil sige, at hvis det skal give mening for dig at have det her abonnement, så skal du altså til at køre over 14.000 km om året i forhold til 12.000 før. Så det er ikke store tal, vi snakker om. Det kommer igen an på, hvis du nu har en Tesla. Den er relativt energieffektiv, så der kører du altså langt på din strøm. Men har du en stor, firkantet minibus eller en... en Audi e-tron af de første udgaver, så bruger de bare voldsomt meget strøm per kørt kilometer i forhold til en Tesla. Og der kan det altså godt være, at du ikke er i nærheden af 14.000 kilometer, før det kan svare sig. For der er jo da en forskel på, om du kan køre 6 kilometer per kilowattime, eller om du kan køre 3. Ja, og det er jo det her, det er jo et gennemsnit, de altid regner ud fra, fordi de kan ikke tage ud fra hver enkelt bilmodel, der er lavet.
Så det er det, de har ligesom kommet frem til som et gennemsnit. Jeg har lige en kort afbrydelse af episoden her. For senere, der laver jeg en beregning, som modbeviser tallene i artiklen, så bliv hængende, og så får de helt rigtige tal. Men lige før, der sagde jeg, om vi lige skulle kaste lidt op i forhold til det her med solcellerne. Og grunden til, at jeg siger det, det er fordi, at vi har forsøgt at få fat i politikere, men de er ikke så glade for at snakke om det, fordi de ved godt, det er et problem. Men vi forsøger hele tiden at få fat i politikere, som... gerne vil udtale sig omkring, hvordan det kan være, at du som solcelleejer ikke kan få elafgiftsrefusion til din elbil, når du lader fra strømmen, der kommer ud fra nettet og direkte ned på elbilen. For du kan se det på en måler separat, og du har en anden måler, der styrer din solcellestrøm. Så det kan jo ikke være rigtigt, at man ikke kan få elafgiftsrefusion, ligesom alle mulige andre. At du skal være dårlig og stille, fordi du vælger at prøve på at gå i den grønne retning, det synes jeg simpelthen ikke kan være rigtigt.
Det kan faktisk bedre svare sig for mig, fordi man får så lidt ud af den strøm, du sælger til nettet på dine solceller. Det kan bedre svare sig for mig at slukke for mine solceller, melde dem af, lade være med at producere strøm til solcellennettet, og så bare få elafgiftsrevision, fordi jeg har en elbil. Det giver bare ingen mening. Det er jo skandaløst, når vi snakker om, at vi skal være grønlander, vi skal være foregangsagtige, og vi skal kunne bruge viden osv. Og så gør vi det faktisk sværere for de borgere, der rent faktisk prøver at gøre det. Det er jo fuldstændig skandaløst, og det er derfor, vi prøver at få fat i politikeren. Og det er jo selvfølgelig et arbejde, vi stadigvæk gør, og vi bliver ved med at prøve, indtil vi forhåbentlig får nogle af dem i tale. Så er det helt klart noget, der kommer en udtalelse og en episode af her på Bilpodcasten. Det er helt sikkert. Nå, men der var en anden stigning også i forbindelse med det her i Bremen. Ja, det er jo så ikke en stigning, det er jo faktisk et fald. Det er jo det, der er så underligt. For normalt så får du en refudering på de her 89... Ja, refusion.
som er de her 89,5 øre pr. kilo hver time, der kommer simpelthen et fald på 0,5 øre. Så hold nu lige fast. Det kommer altså til at koste dig en 20'er mere om året. Om året. Det er så vanvittigt let, så det burde ikke engang være noget, der havde indfølt sig. Jeg kan godt se for Clever, som måske har 100.000 abonnenter, så begynder vi at snakke nogle penge henad og sige dem, men det er så lidt, så der ikke er nogen indflydelse for, om du skal købe en elbil eller ej. Det skal ikke være det, der afholder dig fra det. Og det er det, jeg synes, det er vigtigt at tage med ud fra det her, at din stigning og det fald, der er, det er noget, som er så lille en indflydelse på dit bilbudget, at det skal ikke være det, der gør, om du vil have en elbil eller ej. Altså jeg kan også godt forstå, at klipperne bliver nødt til at gøre det, fordi der er jo ingen, der kan drive en forretning, som giver underskud. Og det er jo klart, at de biler,
eller abonnenter, som de har, som ikke har en hjemmelader, men som kun lader ude på netværket, jamen for det første, så belaster de jo også standerne hele tiden. Men for det andet, så tanker de jo derude, hvor de ellers ville kunne sælge strømmen til, nu ved jeg ikke, hvad Clever tager efterhånden, er det 3 kroner, 4 kroner? Ja, jeg mener det. Per kilowatt time, hvis du kommer dertil og ikke har et abonnement. Jamen, så er det klart, at så er det jo noget dyrere. Det er også dyrere, når du bruger en hurtig lader, uanset... hvad for et abonnement, eller hvem du kører hen til, så koster det bare mere, end hvis du kan lade derhjemme. Og det koster også mere, hvis du lader ude i byen på en af de her lidt langsommere ladere, hvor du kan lade op til 22 kW på. Men sådan er det bare, når man oplader ude i byen. Så derfor giver det rigtig god mening i forhold til det her med, det er igen lidt den her artikel, den forholder sig ikke rigtig til, om du kun kan lade ude. Fordi her, jo det gør den jo, fordi den skriver, at hvis man lader 80% hjemme,
og 20% ude, så er det omkring de der 14.000 km at skifte, det sker ved. Men kan du kun lade ude, jamen så kan det jo nærmest ikke svare sig andet end at købe det abonnement, vil jeg mene. Nej, og det er i hvert fald noget, man skal prøve at lave nogle målinger på over tid, så du kan tage det ud for din egen eksakte position. Så hvad er dit behov i forhold til, hvordan du skal lade, og hvorhenne? Ja. Altså det er jo bare sådan, at bor du til at lege i en lejlighed, så er det ikke sikkert, at du kan få lov til at stille din egen endeladestande op. Det kan du højst sandsynligt ikke. Så har lejligheden, altså udlejeren, han har måske muligheden for at sætte en op, men det bliver jo så ikke på dit abonnement, det bliver jo på en eller anden form for abonnementsløsning. Og hvis det så er sådan, at de måske sætter en klæberlade op, så giver det jo igen en god mening, at man går ind og så tager et klæberabonnement med frit forbrug.
Men det må være op til den enkelte og den situation, at han eller hun er i. Men for lige at skære det ud i pap, det her med, at nu sagde du før, at det var egentlig et fald. Det var et fald i elafgiftsreformationen, så det bevirker jo, at det rent faktisk er en stigning for den enkelte forbruger på de der 20 kroner. Og nu vil jeg så prøve at forklare det her med beregningen. Fordi som jeg sagde tidligere, så skal man altså lige tage det med et græns salt, det her med, om det er per kroner. 12.000 eller per 14.000 kilometer, at det kan svare sig at vælge et klæberabonnement. Nu de to biler, vi havde med tidligere, det var en Audi e-tron og en Tesla Model Y i long range. Det var dem, jeg brugte som eksempel. Og jeg har lavet en beregning ud fra det forbrug, at en Audi e-tron, den har altså den første udgave, der kom på markedet, jamen den kører altså kun i gennemsnit 4,71 kilometer per kilowatt time. Men med det tal, så skal du køre
1.630 km i måneden, og det svarer altså til et års forbrug på 19.558 km per måned, ud fra det her gennemsnitlige forbrugstal, at vi har fundet frem til. Det er altså et stykke over de 14.000, selvom du kører i en bil, der bor, eller som ikke kører ret mange kilometer på strømmen. Og hvis vi så laver den samme øvelse for en Tesla Model Y i Long Range-versionen, jamen den kan du køre i gennemsnit, 5,92 km pr. kWh. Og så skal du altså lige pludselig til at køre mere end 2.049 km pr. måned, før det kan svare sig at vælge et CleverOne abonnement til 899 kr. i måneden. Og det svarer vel at mærke til et års forbrug på 24.582 km pr. måned. Og de priser, jeg har gået ind med, det er det her CleverOne abonnement til 899 kr. Og
Clever ude på deres DC-ladning uden abonnement, der koster det 4,99 kr. pr. kWh. Og en gennemsnitlig ladepris derhjemme, hvis du ikke har elafgiftsrefusion, som jeg jo ikke har, fordi jeg har solceller, jamen den er ca. 2 kr. som mål over et helt år. Og de forudsætninger, jeg så har gjort mig, det er i forbindelse med den her beregning, jamen der har jeg sagt, at jeg lader 80% hjemme og 20% ude. Og den gennemsnitlige pris for ud- og hjemmeladning, når jeg laver den beregning, den giver så 2,60 kroner ved en 80-20 fordeling. Det svarer altså til, at jeg i hver evig eneste måned har 346 kWh til rådighed for Clever One Appartement, og jeg regner det om med de der 2,60 kroner. Men nu fik du altså en forklaring for, hvordan jeg mener, at beregningen skal være. Og det er jo klart, at det ændrer voldsomt meget på tallene, hvis du er i en situation, hvor du ikke kan lade derhjemme, men udelukkende bliver nødt til at lade ude. Og du har også mulighed for at tegne abonnement ved f.eks. Tesla, og så lade ved Teslas ladestandere, hvor det er noget billigere, end hvis du f.eks. lader ved Clever. Men det kan vi lave en længere episode om en anden gang, hvis I ønsker det. Men lad os komme tilbage til episoden.
Men da vi talte om solcellerne lige før, der glemte vi måske lige at komme ind på noget, som der også er i forbindelse med den her nyhed for Clever. Det er, at det også bliver dyrere for solcellerejerne fremadrettet. Fordi at når vi når frem til juni måned, altså 1. juni, jamen så kan solcellerejerne ikke længere få elafgiftsrefusion, som man har kunnet med Clever. Og jeg mener også, at det er lovet, at man har kunnet få elafgiftsrefusion til sin elbil, selvom man havde solceller. Men det er jo altså noget, at De firmaer betaler ud af egen lomme, fordi de troede på, at politikerne ville komme med den rigtige løsning. Men desværre er den ikke kommet endnu, og jeg er også spændt på, om den overhovedet kommer. Jeg tænker et eller andet sted på, at her snakker vi om en femårig årrække, og så tænker jeg ikke, at der kommer elafgiftsrevisionen til nogen som helst, der har elbil længere. Så tror jeg bare, at det er et overstået kapitel. Så betaler man den pris, at det er. Det kunne jeg forestille mig, at det er sådan, det går.
Ja, og det bliver jo også den måde, som de kommer til at få afgifter ind. Lad os læse, hvordan de laver deres bilafgifter fremadrettet også. Og der er jo ingen tvivl om, at der er nogle ting, som også bliver redigeret, og simpelthen på et tidspunkt kommer og siger, at så skal tingene også hænge sammen økonomisk for staten. Så der vil klart komme nogle ændringer hen ad det lange ende, og det er bare noget, man skal være bevidst om. Ja, og jeg tænker, at det er nok sådan, det går i forhold til strømmen i hvert fald. Måden ikke, at der også kommer en eller anden form for afgift på elbilerne, det tror jeg, at der gør. Især efterhånden, som staten får øjnene op for, at danskerne har virkelig taget imod elbilerne, og de er begyndt at købe dem frem for benzin- og dieselbiler. Og det tror jeg bare, vi kommer til at se i større og større omfang. Og så er det så spændende nu her, hvor det egentlig er meningen, at afgiften skal stige, når vi når frem til 2026. Hvad der kommer til at ske af ændringer, fordi...
Jeg tror ikke, at der er noget, der er fuldstændig fast i nu. Det tror jeg stadigvæk, at de arbejder på. Ja, de har været ude og sige, at de vil prøve at have en stadigvæk forlængende periode, så man ikke skal have afgift på elbiler, fordi det netop går så godt. Men Vismanden, som ikke ser på den almindelige dansker, men på økonomien for staten, han siger, at lad os endelig få noget afgift på, fordi det går jo bedre, end vi havde troet med at sælge de her elbiler uden afgift. Så det bliver en kamp mellem de to, der ligesom skal finde et fælles ende. Der vil på et tidspunkt komme afgift på elbiler, det kan ikke undgås. Det er et spørgsmål om tid, og det er et spørgsmål om, hvordan de har tænkt sig at gøre det, eller om vi går helt over i road pricing, som er noget helt andet. Så der er masser af muligheder fremadrettet til, hvordan det her bliver skruet sammen. Ja, road pricing kunne også være en mulighed, det har man i hvert fald set. Og så er der jo ikke noget, der kommer til gode for hverken elbiler eller fossilbiler, medmindre at der bliver differencieret i taksten på road pricing, alt efter om du kører på strøm, eller om du kører på diesel eller benzin.
Men det var lige en helt anden tangent, vi lige kom til. Jamen det var det, men det hænger alligevel lidt sammen. Ja, det gør det. Så jeg synes jo, det var godt lige at få det med. Men bortset fra det, så håber jeg, I har fundet ud af den her episode, hvor der lige var lidt korte nyheder her fra Bilpodcasten. Og jeg håber selvfølgelig, at I vil kigge med igen på næste søndag. Indtil videre, ha' det godt derude, og pas godt på hinanden. Vi ses.
