Episode Transcript
I sidste uge havde vi en duel imellem Danmarks måske mest populære elbil lige nu, nemlig en Skoda Elrock. Og så en værdig, men undervurderet konkurrent, Kia EV3 i prestige-versionen. Hvis du ikke har set den, så kan du eventuelt prøve at give videoerne kig her efter dagens episode af Bilpodcasten. For i dag, der åbner jeg nemlig dørene til en helt ny virkelighed. Kia er nemlig klar med nyheden om en helt ny batteriteknologi, Og ja, der går altså næsten ikke en uge, før der er nyheder om nye teknologier. Men netop den her nyhed fra Kia, synes jeg er særlig spændende, og derfor vil jeg dele den med dig. Jeg sætter lige scenen. Du står i din garage, du åbner døren til din elbil, du sætter dig ind, og så på skærmen foran dig, der kan du se præcis, altså helt præcis, ned til hver eneste lille celle i dit batteri, hvordan dit batteri har det. Og så er det endda live.
altså som i lige nu. Det er som om, at du kan kigge direkte ind i dit batteris DNA, altså på din elbil. Det lyder vildt og enormt spændende af flere grunde, især når man er glad for data, og det er jeg jo. Men det er en ny virkelighed. Kia er nemlig i gang med at teste præcis det her, og ingen andre bilproducenter har arrangeret noget lignende offentligt endnu i hvert fald. Du tænker måske, hvad betyder det for dig, Og hvorfor er det her så vanvittigt vigtigt? Det kommer jeg med en forklaring på i bilpodcasten i dag, for det her kan være med til at fjerne den største bekymring, sådan som jeg ser det ved de fleste elbiler. Velkommen til bilpodcasten. Mit navn er Jacob, og i dag skal vi snakke om noget, som jeg er sikker på kommer til at ændre alt inden for elbiler, nemlig den her nyhed fra Kia. Lad mig være helt ærlig. Når folk tøver med at købe en elbil, hvad er det så typisk, at de bekymrer sig om? Jo,
Det er helt klart batteriet. Holder det? Hvad er det værd om fem år? Hvad nu, hvis jeg køber en brugt elbil? Er batteriet så fuldstændig ødelagt, eller hvordan har det det i det hele taget? Og ja, det er jo altså det helt store sorte hul. Det er den usynlige risiko og den største frygt. Og indtil nu har det næsten været umuligt at få et ordentligt svar. Jo, du kunne godt køre den til en batteritester, men hvor præcist er svaret nu egentlig? Hvad nu hvis jeg fortalte dig, at Kia er ved lige netop at gøre det her sort hul fuldstændig kristallklar? Lad mig forklare dig, hvad Kia har arbejdet intens på. Normalt måler dit elbilsystem, det man kalder for Battery Management System, altså BMS'en, i din bil på batteriet i forhold til et overordnet niveau. Det er lidt som når du kommer ind til din læge, og din læge måler dit blodtryk og siger, jamen,
Du er generelt rask. Men forestil dig nu, at lægen kunne se ind i hver eneste celle i din krop, og så fortælle dig, at din lever har det godt. Men se her. Den her ene nyre, den begynder at blive lidt træt. Lad os lige holde øje med den. Det er den helt store forskel. Kirs system går ikke bare ind og måler hele batteripakken, eller store blokke af celler. Nej, de går altså helt ned i hver eneste lille celle. Og i et batteri i en moderne elbil, Jamen, der kan altså være hundredvis af de her celler. Nogle gange tusindvis. Jeg kan lige prøve at give dig en anden analogi, som du måske bedre kan sætte dig ind i. Forestil dig, at du er træner for et fodboldhold. I gamle dage fik du en rapport, som sagde, at hold har en gennemsnitlig form på 8 ud af 10. Det ser godt ud. Fint. Men hvad rapporten ikke fortæller dig, det er, at din stjerneangriber, altså ham her, der er helt oppe at ringe, han begynder at udvikle en skade.
Han kan stadigvæk spille lige nu, men om tre kampe, så ender det måske fuldstændig galt, og pludselig har du bare et kæmpe problem på dit fodboldhold. Men med det her nye system fra Kia, så får du altså ikke bare den her gennemsnitlige rapport. Du får data på hver eneste spiller, altså hver eneste celle, at du kan se. Okay, celle nummer 247, den begynder at blive lidt svag. Lad os lige holde øje med den. Og det er præcis den forskel, der kan betyde, Alt? Ja ja, tænker du. Det lyder da rimelig smart, Jacob. Men hvordan fungerer det rent praktisk? Og det er et godt spørgsmål, fordi når vi taler om batteripakker og batteriteknologi i elbiler, så er der ikke noget, der er let. Kia samarbejder med et firma, der hedder Ducosis. Jeg ved ikke, om jeg siger det rigtigt, men det er cirka sådan, det staves. De har udviklet nogle små chip, faktisk helt mikroskopiske chip, så du næsten ikke kan se dem. Og de sidder altså og monterer direkte på hver battericelle.
eller i små grupper af celler. De her chips måler konstant på cellens spænding, dens temperatur, og så en masse andre parametre. Og det, der så er helt vildt, det er, at de sender alle dataerne trødløst inde i selve batteripakken, så der er altså ingen kabler eller ledninger, som kan gå i stykker. Det er ren trødløs kommunikation. Den enkelte chip kan selvfølgelig gå i stykker. Dataerne sendes ud af bilen til et system fra TNO, som er en kæmpe hollandsk forsikringsorganisation, og så samles de i et digitalt batteripas. Og resultatet fra de her målinger og det her pas, det kan du altså se direkte på skærmen i din kommende Kia. Forestil dig, at du sidder inde i bilen, du trykker på en menu, og i stedet for bare at se batterisundhed 94%, som ikke rigtig fortæller dig noget, så får du altså måske en grafik, altså en mere detaljeret grafik, som viser hver del af dit batteri og hvordan det har det.
Måske er der en lille gul markering ved en bestemt sektion af den her, eller af det her batteri. En advarsel. Den her gruppe af celler er begyndt at opføre sig lidt anderledes end resten af batteriet. Der er ikke noget, der er kritisk lige nu, men vi holder øje. Og hvis du senere får lavet en reparation, eller måske skiftet en enkelt celle i dit batteri, så bliver det registreret i det her batteripas, som jeg talte om lige før. Du får altså en komplet historik i forhold til dit batteri. Det er lidt som en sygejournal for dit batteri, eller ligesom vi kender det fra vores egen sygejournaler. Men er det her bare teori, eller er det noget, at Kia kun har på tegnebrættet? Nej, de tester det faktisk allerede. I februar i år sendte Kia en Kia EV3, som vi lige havde i duel med Skoda Elrock i sidste uge, fra Korea til Tyskland. Den her bil har det her Ducosys-system installeret.
og de kører allerede nu under rigtige europæiske forhold for at se, om teknologien virker i den virkelige verden. Det er altså ikke i et laboratorium, at det her sker. Ikke i et testcenter, men ude på vejene, i kulden, i varmen, på lange og på korte ture. Og her er det interessante, at selv om de tester i en Kia EV3, så kan systemet bruges i alle modeller fra Kia og fra andre mærker. Det er ikke låst til en bestemt bil endnu i hvert fald. men klart, så vil Kia selvfølgelig tjene penge på det her. Det kan endda bruges i helt andre brancher, som for eksempel stationær energilæring til huse og til virksomheder, eller de her store batteripakker, man kommer til at se ved vindmøllerne. Men nu tænker du måske, okay, det her er en virkelig spændende teknologi, men hvad betyder det egentlig for mig? Fordelen nummer et er, at dit batteri kommer med garanti til at leve længere, fordi du nemmere kan justere de her
områder af batteriet, som er ved at blive syg, og så komme udenom det. Tænk på det som at gå til lægen. Hvis du venter til, at du er så syg, at du ikke kan rejse dig fra sengen, så er problemet måske blevet så alvorligt, at du ikke kan gøre noget ved det. Men hvis lægen opdager en forhøjt værdi i din blodprøve tidligt, så kan du gøre noget ved det, og så bliver det måske ikke så stort et problem. Det samme gælder altså for de her batterier i elbilerne. Cellerne i et batteri, de eldes ikke på samme måde, altså de eldes ikke ens. Der kommer hele tiden små ubalancer. En celle kan begynde at fejle bare en lille smule, uden at du mærker det på rækkeviden, fordi den mere eller mindre er det samme. Med en traditionel overvågning opdager man det først, når problemet er blevet så stort, at det trækker hele modulet ned, ikke kun den enkelte celle. Men på celleniveau kan dataen i systemet være med til at spotte den her svage celle meget tidligere,
måske måneder eller år før, at det reelt bliver et problem for hele den her batteripakke eller batterimodul. Hvad kan man så gøre? Ja, man kan justere på, hvordan batteriet bruges. Måske kan man aflåse de her svage celler en smule for at optimere på opladning for eksempel, og forhindre, at de svage celler bliver stressede eller stresser nabocellerne. Over tid betyder det, at hele batteripakken holder sin kapacitet meget bedre, Dels stadig, som det altid har gjort, men det bliver håndteret smartere, og det giver friske celler bedre vilkår for at leve længere. Fordelen nummer to er reparationer. Det bliver langt billigere i fremtiden. Her bliver det interessant, fordi her er virkelig mange penge at spare. Forestil dig scenariet, at din elbil melder fejl på batteriet. Rækkevidden falder pludselig, og du kører til værkstedet. De scanner bilen og finder en fejl i et af modulerne.
Hvad er løsningen i dag? Ofte skifter man altså hele modulet. I sådan et modul er der måske 20-50 celler, og prisen er måske 50.000. Nogle af de vildeste priser, jeg har hørt om, er 100.000 kr. for sådan et modul. Det varierer ret meget. Men hvad nu, hvis det kun er to celler i det ene modul, der rent faktisk er problemet? Med data på celleniveau kan værkstedet stille en meget mere præcis diagnose. og de kan pege på, at det fx er cellenummer 17 og 18, og sige, at det er lige præcis dem. De andre 28 celler inde i modulen har det super fint. Så i stedet for at skifte hele modulen til 50.000 kr., så kan de måske skifte to af cellerne til 5.000 kr. Klart nok kræver det selvfølgelig også, at batterierne bliver bygget, så det bliver let at gøre det, i stedet for at man skal til at skille det hele ad på den måde, man gør i dag, og det er altså lidt bøvlet.
Og så kræver det selvfølgelig, at værkstederne har kompetencerne til at gøre det. Men potentialet, det synes jeg bare er helt enormt. Derfor er den her nyhed for Kia vildt spændende. Det er lidt som at skulle skifte en enkelt sikring i dit hus, i stedet for at skifte hele el-tavlen. Hvad vil du selv vælge? Fordel nummer tre, det er brugtvognsmarkedet. Det bliver altså meget mere trygt at handle i en brugt elbil. Nu kommer vi måske til noget, der virkelig ændrer spillet her. Fordi hvis du i dag køber en brugt benzin- og dieselbil, jamen hvad gør du så? Jamen du lytter til motoren, tjekker servicebogen, får lavet måske en brugtvognstest, og så er der en hel masse andre måder at vurdere tilstanden af bilen på. Du kan også køre den ud til en lokalmekaniker. Men hvad med den brugte elbil? Jamen der sidder du ofte med en følelse af usikkerhed. Sælgeren siger, at den kører superfint, men hvad betyder det? Hvordan har batteriet det? Hvordan er batteriet blevet behandlet?
Har det stået ude i kulden hele vinteren og blevet afladet flere gange? Er det blevet ladet hurtigt tre gange om ugen på to år, eller er det blevet ladet hurtigt tre gange i løbet af de to år? Du ved simpelthen ikke noget som helst om det batteri, og usikkerheden er det her store sorte hul, som jeg fortalte om tidligere. Og det presser prisen ned og gør rigtig mange købere nervøse for at købe en elbil. Også selvom de holder meget bedre, end hvad man egentlig forestillede sig tidligere. Men forestil dig nu det her scenarie. Du står og kigger på en brugt elbil. Sælgeren åbner bilen, trykker på skærmen, og der kan du se et live opdateret batteripas, som der kommer et krav om i Europa. Ikke nødvendigvis, at det skal være live, men der kommer et batteripas. Det er ikke bare et tal, som siger, at batterisåndheden er 89%, som ikke fortæller dig særlig meget, enten at kapaciteten er 89% i forhold til de 100% fra start. Nej, du kan nu se den fulde historik, hvordan batteriet har udviklet sig over tid,
om der er sælger, der har haft problemer, og om der er blevet lavet reparationer på dit batteri, eller på dit kommende batteri, hvis du køber elbilen. Pludselig er alle de her gætterier væk, og du ved præcis, hvad det er, du køber. Og for sælgeren, hvis han har passet godt på sin bil, og batteriet er i topform, så kan han også dokumentere det, og så dermed få en højere pris for sin brugte elbil. Som jeg ser det, er det en win-win situation. Der er større tryghed for køberen, og der er bedre værdi for sælgeren. Vi er nu nået til fordel nummer 4, og det er bæredygtigheden. Den bliver altså meget bedre, og i hvert fald lettere overskuelig. Nu skal vi snakke om noget, som måske ikke påvirker dig direkte i morgen, men på lang sigt er det bare vanvittigt vigtigt. Hvad sker der med et elbilsbatteri, når det ikke længere er godt nok til en elbil? Ja, altså i dag bliver rigtig mange batteripakker bare behandlet som én stor klump. Og så går de til genanvendelse, hvor man knuser dem,
og udvinder materialerne. Her taler vi om kor, nickel, lithium og de andre dyre materialer, der er i sådan et elbilsbatteri. Du kan faktisk udvinde helt op til 98% af dem, så det er jo ikke fordi, der er meget, der går tabt, men det er en omkostelig proces. Men her er trækket, at ikke alle celler i et batteri er lige nedslidte, og det kan den her opfindelse fra Kia jo netop være med til at eftervise. Tænk på det som at sætte dæk til din bil. Måske er to af dækkene fuldstændig færdige. Det er der, hvor bilen trækker, og de andre to, der er stadigvæk masser af mønstre. Med den gamle metode, så smider du alle fire dæk ud, fordi systemen simpelthen behandler dem som én enhed. Med data på celleniveau, så har du lige pludselig mulighed for at sortere, og det er jo det, at den her opfølgelse netop giver mulighed for. Nogle af cellerne er fuldstændig færdige og skal genanvendes. Andre har måske 70-80% kapacitet tilbage. Det er ikke helt godt nok til en elbil længere,
men de kan få et nyt liv i mindre krævende opgaver. De kan fx bruges til stationær energilæring, til et hus med solceller, til en virksomhed, eller til noget, som ikke kræver den samme ydeevne som i en elbil, eller hvor batteriet må fylde lidt mere, end det gør i en elbil. Og præcis den sortering er det, der er muligt med celledata. Det betyder, at vi kan udnytte ressourcerne langt bedre, vi får mindre spild, vi får mere genbrug, Vi får i det hele taget en grønnere livscyklus for hele batteriet. Og iEarn i Holland, som arbejder med ansvarlig håndtering af udtjente biler og batterier, de er i gang med Kias testprojekt. Så det her aspekt er helt klart tænkt ind i hele den her cyklus, der er for genanvendelse af et elbilsbatteri. Nu kunne du måske tænke, at det er et spændende forsøg, men er det ikke bare et lille forskningsprojekt,
at Kia de leger med her. Ej, det er det bare absolut ikke. Kia har stablet en dedikeret organisation på benene internt. Folk fra hele virksomheden. Og de arbejder altså sammen med partnere igennem hele værdikæden. Så det er ikke bare et lille forskningsprojekt, det er altså en strategisk satsning på lang sigt. Og de er ret ambitiøse med den her plan. Kia siger nemlig, at de vil gå længere end de kommende Minions-krav i EU's batteriforordning. EU kommer nemlig til at kræve det her batteripas, som jeg lige kort berørte tidligere i episoden, med en masse standardiserede data. Men Kia vil inkludere mere, især omkring sikkerheden. Deres mål er, og jeg citerer sådan nogenlunde her, at sætte en ny standard for branchen for, hvad kunderne kan forvente af information omkring batteri. Og det vil de gøre med blandt andet at være førende på gennemsigtighed.
Deadline, den er sat. Kia planlægger at tilbyde deres batteripas for alle nye elbiler og plug-in-hybrider solgt i Europa senest i februar 2027. Så det er altså om godt et års tid, og det viser, at de mener det her alvorligt. Og timingen passer jo så perfekt i forhold til EU's kommende regelsæt. EU's batteriforordning træder nemlig i kraft i 2027, og Kias testprojekt er faktisk en del af et større EU-finansieret projekt, der hedder DataPipe. Formålet med DataPipe er, at man undersøger de her praktiske muligheder og udfordringer, der er ved det her kommende EU-batteripas, og for at få det til at virke i virkeligheden. EU-batteripasset skal potentielt indeholde informationer fra over 100 forskellige datakategorier. Det er altså ikke så let. Til at starte med var det meningen, at man bare skulle følge batteriet, hvor det kom fra, hvordan det var blevet produceret osv. Men der er vi bare ikke længere. 100 datakategorier. Det lyder fuldstændig voldsomt. Lad mig lige give dig et kort overblik over nogle af de her kategorier og data, at de har behov for at få indsamlet og bringe ind i det her batteripas. Det dækker altså alt fra basisinfo om batteriet. Her tænker vi på producent, model og kemi. Så er det råmaterialeens oprindelse. Hvor kommer de fra?
lithium, altså at det er udvundet fra en eller anden mine, som man ikke bryder sig om, CO2-aftrykket fra produktionen, hvor grønt er batterien egentlig, data om ydeevne og holdbarhed, så har vi sundhedstilstand og forventet levetid, der er informationer til reparation, genbrug og genanvendelse. Det er altså et forsøg på at skabe den her fuld gennemsigtighed igennem hele vejen, altså fra vugge til grav, som man siger, i forhold til batteriet i hvert fald. Og det forklarer, hvorfor Kia samarbejder så bredt. Teknologifolk fra Ducosis, forskere fra Delft University, forsikringsbranchen og iEarn, som ved alt om end of life på batterierne. Og hvad kan du så tage med herfra? Lad mig lige samle lidt op, bare for at fortælle dig lidt om, hvad jeg synes, der er særlig vigtigt at tage med fra den her episode. Kias batteripas med celledata er et kæmpe skridt imod mere gennemsigtighed. Og med det, der følger der mere tryghed
og kontrol for dig som elbilsejer. Det har ikke tidligere været meningen, at batteripasset skulle opdateres live, men det er altså det, at Kia satte sig på her. Så derfor vil jeg lige opsummere det med 5 store fordele. 1. Formentlig længere batterilivetid, fordi at problemerne opdages tidligere og håndteres tidligere. 2. Billigere reparationer, fordi du måske kun skal skide. 2. Billigere reparationer, fordi du måske kun skal skifte den enkelte celle og ikke hele moduler. 3. Der er større tryghed på brugtårnsmarkedet, fordi gennemsigtigheden fjerner usikkerheden. 4. Der er en bedre bæredygtighed, fordi man kan genbruge og genanvende meget mere effektivt, end man kunne tidligere. 5. En ny standard inden for branchen. Hvis Kias ambitioner holder her, så kan det altså presse alle andre til at følge med.
Bilproducenten Kia prøver altså ikke bare på at overholde reglerne. De prøver på at bruge dem til at skabe en fordel, der er bygget på tillid til kunden. Og som de selv siger, det handler ikke bare om teknik og kroner. Det handler om at bygge et stærkere bånd til vores kunder ved at afmystificere de store dyre, eller den her store dyre boks, der er nede under bilen, altså batteriet. Og så vil jeg efterlade dig med en tanke. Hvis Kia får succes med det her, og kunderne elsker den gennemsigtighed, at det medfører. Hvor lang tid vil der så gå, før vi ser et kapløb blandt de andre bilproducenter? Jeg tænker bare BMW, Mercedes, Tesla, Volkswagen, dem alle sammen. Kan vi forestille os en fremtid, hvor sådan et detaljeret, live-opdateret batteripas på celleniveau er lige så standard i en elbil som et bakkamera er i dag? Fordi at man lige netop vil have det her,
for det øger gensaldsværdien af din brugtvognsbil. Hvad vil det betyde for innovationen, for konkurrencen og måske endda for priserne på elbiler i de kommende år? Det bliver fuldstændig vanvittigt interessant at følge med i, synes jeg. Hvis du synes, det her er spændende, og du kender nogen, der tøver med at købe en elbil, lige netop på grund af bekymringerne omkring elbilsbatteriet, så del endelig episoden med dem. Det er godt nok først i 2027, men det viser bare, at der er nyheder på vej, som kan være med til og hjælpe dem med beslutningen, så de er mere trygge. For det her, det kan rent faktisk være den ting, der fjerner den sidste tvivl, når det handler om at komme over i en elbil. Og hvis du har tanker om batteripas, celledata, fremtidens bilisme, jamen så skriv endelig nede i kommentarsporet, men husk den gode tone, fordi her på Bilpodcasten, der skal der være plads til alle holdninger, så længe at vi respekterer hinanden. Jeg sorterer selvfølgelig folk fra, der ikke kan finde ud af at tale pænt. Rigtig god dag til dig, og vi ses på Bilpodcasten.
Ha' det godt så længe.
