Episode Transcript
[00:00:01] Velkommen til Bilpodcasten. Mit navn er Jacob.
[00:00:04] Nogle gange giver det mere mening, at du ser vores episoder på vores YouTube-kanal.
[00:00:08] For der kan du se helt præcis, hvad episoden handler om.
[00:00:12] Og det er meget lettere at komme med en kommentar på episoden inde på BILD Podcastens YouTube-kanal, hvis der er noget, du gerne vil have uddybet.
[00:00:20] Det koster ikke en krone, men til gengæld bliver vi klogere sammen.
[00:00:24] I fremtiden bliver det ikke længere rækkebilen, batterislitagen eller råstofmangel, der sætter grænsen for elbiler, men kun din fantasi.
[00:00:33] Du kommer til at vælge mellem biler, hvor batteriet er billigere, det er sikrere og det holder længere. Og måske endda er bygget til at blive genbrugt 100%. Det er det næsten allerede i dag.
[00:00:46] Det store spørgsmål er altså bare, hvilke batteriteknologier kommer til at drive fremtidens elbiler, og hvornår kommer det til at ske?
[00:00:54] Det er det, jeg undersøger i dagens episode af Bilpodcasten, hvor jeg kigger på både de batterier, som findes i elbilerne i dag, og dem, som er lige på trapperne, og dem, der kun lever i forskernes laboratorier. Med andre ord, mit navn er Jacob, og her kommer Bilpodcastens komplette oversigt over elbilbatterier her i maj måned 2026, hvor jeg har læst og studeret utallige artikler, analyser og rapporter igennem, for at vi sammen kan blive klogere her på Bilpodcasten. Lad mig lige starte med at sætte scenen.
[00:01:31] Hvorfor er batterierne nøglen til hele den grønne omstilling?
[00:01:35] Det internationale energiagentur IEA har en Net Zero Roadmap agenda.
[00:01:43] Den prøver at vise verden, hvordan man kan nå ned på netto-null CO2-udledninger.
[00:01:48] I den plan, der spiller elbiler og solceller en helt afgørende rolle.
[00:01:54] Faktisk så skal solceller og elbiler alene stå for omkring en tredjedel af alle de globale emissionsreduktioner allerede inden 2030.
[00:02:05] Det betyder i praksis, hvis vi ikke får bedre batterier, billigere batterier, mere bæredygtige batterier, så går hele den elektriske revolution i stå. Så når vi taler om fremtidens elbiler, så taler vi i virkeligheden næsten mere om fremtidens batterier.
[00:02:23] Lad mig starte med fundamentet.
[00:02:25] Lithium-ion-batterier og NCM, altså nickel-cobalt-mangan-batterier, er de typer, som sidder i stort set alle de elbiler, vi kender fra markedet i dag.
[00:02:36] De har været igennem årtiers udvikling, de er relativt sikre, energitætte, kan lades forholdsvis hurtigt, og vigtigst af alt, de kan masse produceres billigt nok til, at det giver mening at komme dem i en elbil.
[00:02:51] Det er også derfor, at alle de nye teknologier bliver målt op imod lithium-ion.
[00:02:56] Når forskere eller producenter taler om post-lithium-ion, er det i virkeligheden en indrymmelse af, hvor stærkt lithium-ion-teknologien dominerer markedet i dag.
[00:03:08] Men, og der er altså et men, lithium-ion-batterier har nogle indbyggede begrænsninger.
[00:03:15] Råstofferne litium, kobold og mangan er forbundet med begrænsede mængder.
[00:03:22] Der er også en ensidig prispolitik og geopolitik, når man skal udvinde de her materialer.
[00:03:28] Der er stadig risiko for termisk runway og dermed også brand.
[00:03:32] Og så nærmer vi os efterhånden grænsen for, hvor meget mere energi vi kan presse ind i den samme kemi.
[00:03:38] Der er dog en helt ny type LFP-batteri på vej, og det hedder LMFP.
[00:03:44] Den hæver den her mængde af watt-timer pr. kilo med ca. 40-50 watt-timer pr. kilo i forhold til de mængder, man kan proppe i batterierne i dag.
[00:03:55] Det er netop de begrænsninger, som åbner dørene for de næste teknologier inden for batterier.
[00:04:01] Nu kommer jeg til de teknologier, der ikke bare er i laboratoriet, men allerede er på vej ud i rigtige elbiler.
[00:04:08] Den første udfordrer er sodium-ion-batterierne, altså batterier, der er baseret på natrium i stedet for litium.
[00:04:16] Grunden til, at man ofte omtaler dem som sodium-ion-batterier, er fordi, at man henviser til det engelske ord for natrium, som stammer fra latin og som vi bruger i Danmark.
[00:04:28] Her sker der virkelig noget nu.
[00:04:31] I Kina er produktionen af sodium-ion-batterier til elbiler allerede gået i gang helt tilbage i 2023.
[00:04:39] Men hvorfor er det særlig interessant i Danmark og andre nordlige og kølige lande?
[00:04:45] Det er det, fordi natrium er langt mere udbredt end litium.
[00:04:49] Det er dermed billigere, og det mindsker afhængigheden af litium- og koboldforsyningskæderne.
[00:04:56] Og de nye sodium-ion batterier er mindre kuldefølsomme, men pt. så kan man desværre ikke pakke dem så hårdt energimæssigt, som man kan med de kommende LMFP-batterier.
[00:05:08] Status lige pt på de her natriumbatterier er, at du kan komme omkring 175 watt-timer per kilo strøm ind i batteriet.
[00:05:18] Det betyder, at sodium-ion ikke nødvendigvis skal vinde på ydeevnen, men på pris, tilgængelighed og miljøbelastning af kloden.
[00:05:26] Man kan på den måde se dem som et værktøj til billigere elbiler i entry-level segmentet, Mindre bybiler, varevogne og kortdistanskørsel.
[00:05:36] Markeder, hvor pris er vigtigere end maksimale rækkevidde. Eller hvor infrastrukturen er så god, som den f.eks. er i Danmark, hvor du mere eller mindre kan finde en ladestander på hvert gadejørn.
[00:05:48] Udfordringen er primært industriel.
[00:05:52] Kan man skalere produktionen op og så få en helt ny forsynings- og genanvendelseskede op at stå?
[00:05:59] så den kommer i nærheden af den enorme lithium-ion-infrastruktur, som vi kender fra vores markeder i dag.
[00:06:06] Der er flere producenter, som tror på det, og allerede nu er i gang med produktionen. Tag for eksempel kinesiske CATL, som er verdens største batterifirma.
[00:06:18] De har allerede nu et batteri, som masse produceres, og ligger i den første elbil, en Changgang Nevo A06 Lino.
[00:06:28] Det betyder, at vi kan forvente at se de her natriumbatterier i de første elbiler allerede i løbet af 2027 her i Europa.
[00:06:39] CATL kalder deres batteri for Naxxtra, og det har jeg lavet en helt episode om tidligere her på Bilpodkasten.
[00:06:47] Jeg sætter lige et link ind i episodebeskrivelsen, hvis du vil se eller høre den efter den her episode.
[00:06:53] Så har vi solid-state-batteriet med løftet om højere sikkerhed og mere energi.
[00:06:58] Den teknologi, som de fleste entusiaster drømmer om lige nu, det er altså sol-estate-batterierne.
[00:07:05] Her erstatter man den her flydende elektrolyt, som er i batterierne, med et fast materiale.
[00:07:11] I teorien burde det give to kæmpe fordele.
[00:07:15] Markant bedre sikkerhed og så højere energitæthed.
[00:07:19] Det vil sige mere rækkevidde for den samme vægt eller mindre vægt for den samme rækkevidde.
[00:07:26] Det er jeg dog efterhånden ikke så sikker på, som jeg var tidligere, fordi når jeg ser på de første større batterier, som testes lige i PT, så er det altså ikke de tal, at jeg kigger ind i. Den største tekniske udfordring ved de batterier, det er grænsefladen imellem de faste materialer.
[00:07:42] Der skal være ekstremt præcis kontrol over, hvordan metalet, altså hvordan lithium, aflæres og fjernes igen, og på den måde undgår man dendriter og nedbrydning og tidligere død af batteriet.
[00:07:55] Og dendritter, hvad er det lige for noget?
[00:07:58] Dendritter er små, nåleformede eller trælignende kustaludvækster, som kan vokse inde i maven på et batteri.
[00:08:07] Især lithiumbaserede batterier.
[00:08:10] Når batteriet lades og aflades, så sker den her voksning eller bevoksning af dendritter, og de er derfor farlige for elbilsbatterier, da de kan skabe problemer.
[00:08:21] Og hvordan opstår de så?
[00:08:23] Når der er opladning, kan der aflæres litium, eller metal, ujevnt på elektroden i dit batteri.
[00:08:31] I stedet for et jævnt lag vokser det som nogle spidsestrukturer, de her trælignende strukturer, som jeg var inde på lige før, og det kalder man for dendritter.
[00:08:40] Og hvorfor er de så farlige?
[00:08:42] Dendritter er farlige, fordi de kan stikke igennem separatoren, som er imellem plus og minus i batteriet, og på den måde kan de være med til at skabe en kortslutning.
[00:08:53] Det giver en hurtigere slitage og tab af kapacitet og i værste fald brand eller det her termisk runaway, som man kalder det.
[00:09:01] Alt afhængig af kemi og batteridesign.
[00:09:05] Solid State befinder sig i dag i det, man kalder for demonstrationsfasen.
[00:09:09] Den grundlæggende viden er på plads, men nu handler det om at bevise, at teknologien også kan holde i virkeligheden og efterfølgende produceres i stor skala.
[00:09:20] Ifølge IAA taler vi om tidlig kommersiel udrulling sidst i 20'erne.
[00:09:26] Der er flere nyheder på nettet, som indikerer, at det might vel kan komme til at holde.
[00:09:30] Men jeg tror altså ikke, at du skal forvente et kvantespring i forhold til energitætheden i de første solid-state batterier, som kommer på markedet.
[00:09:37] Det mest sandsynlige scenarie, at jeg ser, det er, at først har vi de her solid-state batterier i premium elbiler.
[00:09:45] De får en høj pris, men giver en højere ydelse og måske længere rækkevidde og hurtigere opladning.
[00:09:52] Jeg er dog ikke helt så sikker på det længere nu, hvor LFP-batterier lader hurtigt på et 800-voltsystem, og de opdaterede LMFP-batterier er lige om hjørnet.
[00:10:04] Derefter, hvis omkostningerne falder, kan teknologien brede sig ned i de mere almindelige bilklasser og langtursvarevogne samt lastbiler.
[00:10:14] Hvis Solestate-teknologien den lykkes, så er det altså en af de teknologier, der virkelig kan lukke det her sidste følelsesmæssige hul, som er imellem elbiler og de klassiske benzin- og dieselbilejere.
[00:10:28] Det var de mest kendte typer af batterier.
[00:10:32] Men ser jeg længere ud i fremtiden eller på andre mindre kendte batterityper, så får du altså lige her et hurtigt overblik over dem.
[00:10:40] Semisolidstate-batteriet er den næste mindre spring, der sker inden for batterierne.
[00:10:46] Vi har allerede begyndt at se nogle af batterierne udkomme i MG's bilmodeller her fra 2026.
[00:10:53] Det er en hybridteknologi mellem flydende og faststofbatterier, der ses som mere eller mindre en overgangsteknologi, som skal bane vejen for rene faststofbatterier.
[00:11:06] Silikoneanodebatterier er de næste 4 år, altså fra 2026 til 2030. Det er en videreudvikling af lithium-ion-batteriet, hvor grafitten erstattes med silicium for hurtigere opladning og højere kapacitet.
[00:11:20] Så har vi faststofbatterierne baseret på lithium.
[00:11:24] De er næsten udviklet her i 2027-2030, og man forventer dem på gaden fra 2029 og frem efter.
[00:11:33] Med massefremstilling fra 2030, så bør det altså give ultra hurtig opladning og over 1000 km rækkevidde. Men teknologien er altså ved at blive overhalet af de billigere.
[00:11:46] LFP-batterier eller LMFP-batterier.
[00:11:49] Så har vi grafenbatterier inden for det næste år 10, altså fra 2033 hver fremmefter.
[00:11:55] Der lover de ekstremt hurtig opladning og forventes først i luksusbiler og derefter med bredere udbredelse i takt med, at omkostningerne falder i pris.
[00:12:07] Faststofbatteriet, som er baseret på stensilikater, ser vi først om ca. 10 år, altså fra 2034, og fremmefter vil jeg vurdere miljøvenlig teknologi baseret på kalium og natursilikater, altså sten.
[00:12:21] Prototyperne forventes allerede om 2-3 år.
[00:12:24] Fluoridionbatterier.
[00:12:27] Det er efter 2035.
[00:12:29] Det er et faststofbatteri med potentiale for tre dobbelt kapacitet. Test i elbiler planlægges først efter 2035.
[00:12:38] Så har vi anodefri lithium-batterier, som man forventer at se efter 2035.
[00:12:43] Det fjerner den klassiske anode, og det giver altså en højere energitid til tyndere celler og potentielt mere enkeltproduktion.
[00:12:52] Sidst, men ikke mindst, så har vi metalluft eller aluminium-ær, lithium-ær.
[00:12:57] Det er langsigtede teknologier.
[00:12:59] Tidsestimatet er ukendt for den her teknologi. Den har en høj, altså ekstremt høj, teoretisk energitæthed, men kæmper med stabiliteten og korrosion. Primært er det lige nu i forskningsstadiet.
[00:13:14] Nu hopper jeg altså lidt længere ud i fremtiden og kigger på de her spændende ting, at man ser efter 2035, hvor teknologierne stadigvæk kæmper med helt grundlæggende videnskabelige udfordringer.
[00:13:26] Det første, jeg lige vil lette ind på, er, at det er anodefri litiumsbatteri, hvor vi har mere energi i den samme vægt.
[00:13:34] Anodefri litiumbatterier lyder næsten som snyd. Man fjerner den klassiske anode, og det giver højere energitæthed, altså mere energi pr. kilo, tyndere og lettere celler, og potentielt er de mere enkle og mere bæredygtige i forhold til selve produktionen.
[00:13:52] Men igen er det metalaflejringsprocesserne, der driller.
[00:13:57] Man skal styre, hvordan et legium aflejres og fjernes ekstremt præcis.
[00:14:04] Hvis ikke, så opstår de her dendritter, som ødelægger batteriet og skaber sikkerhedsmæssige problemer. Der er ikke nogen klar kommersiel tidsplan endnu, så det mest realistiske er, at det her er nogetfri batteri. Hvis de altså overhovedet lykkes, de først bliver relevante i stor skala efter år 2038.
[00:14:25] Et andet batteri, som jeg ikke fik nævnt tidligere, det er metalsvogl, altså især lithiumsvogl.
[00:14:31] som også er baseret på batterier med høj kapacitet til lav pris.
[00:14:35] Litiumsvogl og andre metalsvoglsystemer ser på papiret fantastiske ud.
[00:14:41] Svogl er billigt, og der er rigeligt af det her grundstof.
[00:14:46] Man kan potentielt få meget høj kapacitet til en virkelig lav pris.
[00:14:51] Men hvad er problemet så?
[00:14:53] En velkendt og stedig nedbrydningsmekanisme kaldt polysulfid shuttling, hvilket betyder, at de aktive svovleforbindelser opløses i elektrolytten, og de vandrer frem og tilbage imellem elektroderne, og batteriet mister så hurtigt sin kapacitet og levetid på den bekostning.
[00:15:15] Derfor er ligesom Svovl i dag teknologi med middelpotentiale, og det er kun, hvis man løser netop den her fundamentale stabilitetsfejl, at det overhovedet kan lade sig gøre at lave den.
[00:15:28] Men lykkes det, så kan det altså virkelig rykke ved prisen og ydelseskurven i forhold til elbiler, som vi kender på markedet i dag.
[00:15:37] Den sidste type af de her batterier, som jeg lige vil komme ind på, det er metalluftbatteriet med ekstrem teoretisk energitæthed.
[00:15:45] Metalluftbatterier, for eksempel aluminium til luft, er nok de mest futuristiske batterier i min analyse her i dag.
[00:15:54] Ideen er enkel, men fuldstændig vild. Det er helt vanvittigt det her.
[00:16:00] Katoden, altså ilten, kommer fra luften omkring os, så den skal ikke lære os inde i batteriet længere.
[00:16:07] Det giver til gengæld en ekstrem teoretisk energitæthed og en hel buffet af problemer.
[00:16:16] Batteriet bliver mere passivt over tid, fordi der dannes et inaktivt lag på metalanoden.
[00:16:23] Det giver dårlige tilbagestrømninger i forhold til ildreaktionerne, der er katalysatorer, som nedbrydes, og så har det PT en lav effektivitet, når man lader og aflader batteriet. Metallluft er derfor en af de mere langsigtede i forhold til forskningen, og noget, som industrien, i hvert fald ikke lige PT, satte sig specielt hårdt på i den nærmeste fremtid.
[00:16:48] Men jeg tør godt sige, at dem, der løser knuden her, og kommer i mål med sådan en batteri, de kommer altså til at tjene styrtende med penge.
[00:16:57] Indtil nu har jeg talt meget om kemi, men fremtiden for batterier bliver altså afgjort af noget mere usynligt.
[00:17:04] Nemlig hvordan vi forsker i batterierne, hvordan vi finansierer dem, og hvordan vi designer nye materialer til batterierne.
[00:17:13] Rapporter peger på, at lovende teknologier, som alle har deres udfordringer at kæmpe med, også har udfordringer, som ikke har noget specifikt med produktionen at gøre.
[00:17:24] Her kan blandt andet nævnes fragmenterede forskningsmiljøer i stedet for et stort fællesprojekt.
[00:17:32] Lav producentinteresse i højrisiko- og højgevinsprojekter.
[00:17:37] Så har vi tunge og langsomme bevillingssystemer.
[00:17:41] En stor kløft mellem laboratorieforsøg og masseproduktion.
[00:17:46] Men for at løse det, sker der i PT to spændende ting.
[00:17:50] 1. Vi har mere agile finansierings- og samarbejdsmodeller på vej.
[00:17:55] Det giver kortere projekter, hurtigere fejl og vidensdeling herfra.
[00:18:00] hvilket giver bedre muligheder for andre, som også er ved at forske i batterierne. Og så kan man på den måde hurtigere skifte retning, når der er noget, der ikke virker fra et andet forskningsprojekt.
[00:18:13] To AI-drevne forskningsplatforme, eller kunstig intelligens, som driver de her forskningsplatforme.
[00:18:21] Ting som for eksempel Materials Accelerations Platforms, MAPS, og Battery Interface Genome, BIC.
[00:18:29] De kombinerer altså automatiserede eksperimenter, computersimuleringer og machine learning.
[00:18:38] Og det betyder, at man kan teste tusindvis af materialekombinationer hurtigere, man kan lære på tværs af de her forskellige batterikemier og dermed få kortet vejen fra idé til en fungerende prototype dramatisk.
[00:18:52] Med andre ord, kunstig intelligens bliver ikke kun brugt til at optimere rækkevidden på dine daglige køreture, men også til at opdage og udvikle selve batterierne, som sidder i bilen.
[00:19:03] Hvis jeg skal prøve at samle hele, peger analysen på én klar ting.
[00:19:09] Der kommer ikke til at være én batterivinder lige nu og her.
[00:19:13] I stedet får vi altså et differencieret batterilandskab, hvor forskellige teknologier bruges til forskellige formål. Det betyder, at man på kort sigt kan sige, at lithium-ion bliver ved med at være dominerende, Sodium-ion kommer ind som et billigt prisalternativ i de her prisfølsomme segmenter af biler.
[00:19:35] På mellemlang sigt har vi solid state, som kan få sit gennembrud sidst her i 2020'erne, sandsynligvis først i premium elbiler.
[00:19:45] Og på lang sigt har vi de her metalsvogle, metalluft eller anodefri systemer, som kan få en rolle, hvis de her videnskabelige gennembrud lykkes.
[00:19:55] Og så er det alt det rundt om batteriet.
[00:19:58] Vi har sensorerne i cellerne. Vi har cellhelende mekanismer.
[00:20:02] Vi har design for genbrug, og vi har digitale produktionslinjer.
[00:20:07] Dem, der ender som vinder, bliver ikke nødvendigvis dem med den eneste rigtige kemi, men dem, der kan få det til at lykkes.
[00:20:15] Dem, som kan kombinere god kemi med skalerbar og digitaliseret produktion, samtidig med en cirkulær økonomi, hvor batteriet bliver designet til genbrug helt fra starten. Der skal altså en del midler til at løfte den her opgave.
[00:20:31] Vi står, som jeg ser det, midt i et teknologisk kapløb, hvor alt fra natrum, sten, svogel til luft og kunstig intelligens kan være med til at forme fremtidens batterimarked.
[00:20:44] Hvad tænker du selv?
[00:20:47] Tror du, at vi her om 15-20 år stadig primært kører rundt på lithium-ion-batteriteknologi, eller kommer vi til at se et kæmpe skifte til helt nye batteriteknologier?
[00:21:00] Del meget gerne dine tanker, og hvis du kender nogen, der nørder i elbiler, eller batterierne dertil, eller bare i fremtidens mobilitet generelt, så send endelig den her episode videre til dem.
[00:21:13] Fordi jo flere perspektiver vi får i spil, jo klogere bliver vi sammen her på Bilpodcasten.
[00:21:20] Kan du have en knaldhammerende god dag derude.
[00:21:23] Vi ses.
[00:21:24] Tak fordi du lyttede med.
[00:21:26] Hvis du ikke vil kunne glippe den næste episode, så tryk på følg eller abonner og fortæl endelig dine venner og bekendte om Bilpodcasten, når du har hørt en spændende episode.
[00:21:35] Kør forsigtigt ud og ha en knaldhammerende god dag.
