Episode Transcript
[00:00:01] Speaker A: Velkommen til Bilpodcasten. Mit navn er Jakob. Nogle gange giver det mere mening at se vores episoder på YouTube, for der kan du se præcis hvad episoden handler om, og det er også meget nemmere at kommentere på det og få uddybet noget, hvis der er et eller andet, du ikke helt forstår.
Og husk, det koster ikke en krone, men til gengæld bliver vi klogere sammen.
[00:00:20] Speaker B: Jeg synes selv, at jeg har fået lavet en ret spændende episode i dag, så jeg håber virkelig, at du kan lide den.
Lige nu planlægger vi i Danmark at bruge over 85 milliarder kroner på en ret massiv opgradering af vores eltenet.
Det er jo et helt astronomisk beløb.
For lige at sætte det en lille smule i perspektiv for dig, der følger med her på Bilpodcasten, så svarer det rundt regnen til, at vi bygger to helt nye storbilsbroer. Men hvad nu, hvis jeg fortæller dig, at vi i gennemsnit kun bruger omkring 15 procent af den kapacitet, at vi allerede nu har på vores elnet?
Så hvorfor er der panik?
Hvorfor taler vi om kø til strøm? Og hvorfor ender regeringen med at lave akutplaner, som om vi er på en skadestue?
I dag skal vi afleve en af de mest sejlivede myter i elbilsdebatten.
Og til sidst kommer jeg ind med en vinkel, som næsten ingen taler om.
men som kan være den mest skræmmende af dem alle i forhold til den kommende teknologi i hvert fald. Mit navn er Jacob, og tusind tak fordi, at du har lyst til at blive klogere sammen med mig her på Bilpodcasten.
Det her er ikke en episode om, at Danmark er ved at løbe tør for strøm.
Det er en episode om noget mere præcist og meget mere afgørende. Nemlig forskellen på energi og effekt.
Hvorfor kl. 17 på en kold vinterdag er hele drama et dilemma, og hvorfor elbilen paradoxalt nok både kan være en belastning, men også en redning og en cyberrisiko. Men lad mig starte med den her helt klassiske overskrift, at vi efterhånden har set i mange medier.
Elnettet kollapser, fordi elbilerne de kommer.
Det lyder logisk.
Flere elbiler, mere strøm.
Men her er det altså vigtigt at skille mellem energi og effekt.
Energien er den samlede mængde strøm over et helt år, altså tære hvert timer i det helt store regnskab. Effekten af hvor meget strøm, vi trækker på et bestemt tidspunkt, er det, man også kalder for spidsbelastning. Og det er effekten, som kan knække elnettet.
Vi tager en tingsituation. Du kommer hjem, det er koldt udenfor, varmepumpen kører, maden skal tilberedes og varmes op, og bilen ryger direkte i laderen.
Heldigvis er der altså rigtig mange, som først lader senere på natten, når det er billigt.
Men jeg trækker lige skrækscenariet op her.
Og alle naboerne gør det samme på vejen. Det er ikke mængden over år, der gør ondt. Det er når alle bruger den maksimale mængde strøm, de overhovedet kan på én gang.
Og her er det, at Norge bliver interessant.
Norge er foran os. De er i princippet det laboratorie, at vi kan kigge ind i.
Når elbiler fylder næsten alt i nybilt salt, så burde Norge jo være kollapset, er det ikke rigtigt? Men billedet er meget mere nuanceret. Den årlige stigning i strømforbrug fra alle de norske endebiler ender på et niveau, der i det store billede ikke vælter hele systemet. Det sker bl.a.
[00:03:28] Speaker A: fordi
[00:03:28] Speaker B: elbilerne lader uden for de her spidsbelastningspunkter.
Vi gør allerede det samme i Danmark, da vi har elpriser, som varierer efter, hvor stort et overskud af strøm, der er på markedet. Og derfor tænker jeg heller ikke, at vi ender i en situation, hvor elnettet ikke kan følge med.
Men man sammenligner tit elnettet med en motorvej.
Problemet er ikke, at vi har de her 100.000 biler over et døgn på motorvejen.
Problemet er, hvis de 100.000 biler kører på den samme kilometer klokken fem.
Her kommer den vigtige forskel på motorvejen og elnettet ind i billedet. På motorvejen kommer du til at holde i kø. Det er træls, men du skal nok komme hjem på et tidspunkt.
I elnettet kan du i princippet ikke bare holde i kø, hvis det bliver overbelastet. Hvis spændingen falder, hvis komponenterne bliver for varme, så beskytter systemet sig selv. Det slår simpelthen fra. Du vil opleve det for det, man kalder for brownouts eller blackouts.
Et brownout er et delvis kontrolleret fald i strømmen, mens et blackout er fuldstændig strømsvigt på ubestemt tid. Så spørgsmålet er, om vi kan undgå spidsbelastningen, uden at vi kommer til at grave hele Danmark op. Og det er her, at vi virkelig skal træffe en kæmpe stor beslutning.
Skal vi gå den smarte vej, eller skal vi gå den dyre vej?
Det lyder umiddelbart som et let valg, men lad mig lige forklare de forskellige muligheder.
Den dyre vej.
Her dimensionerer vi elnettet efter, at folk lader ufleksibelt op, også når der er spidsbelastning. Det kan i visse områder betyde en voldsom udbygning af det her lavspændingsnet og kabler i villavegne, større transformatorstationer og gravearbejde overalt. Den smarte vej derimod. Her flytter vi selve opladningen væk fra spidsbelastningstidspunkterne.
Her tænker jeg ikke ved, at folk går manuelt rullet og slukker fra alt, men at teknologien faktisk gør det automatisk.
Og her er noget igen interessant. I praksis kan dynamiske nettarifer og smarte målesystemer få ladningen til at flytte sig til om natten, når elnettet er tomt og strømmen ofte er billigere.
Om sommeren er situationen ofte anderledes, i hvert fald her i Danmark, fordi her er strømmen ofte billigere midt på dagen eller i weekenderne midt på dagen i forhold til om natten.
Men for at komme tilbage til det, så flades kurven ud, og pludselig er problemet altså noget mindre. Og vi gør det i stor grad allerede i dag, fordi vi har den her variable pris på ellen, hvilket betyder, at langt de fleste elbilister lader op om natten. Eller når det er billigst om dagen.
Men okay Jacob, hvis den smarte vej den så findes, og hvis Norge allerede har vist, at det kan lade sig gøre, hvorfor er vi så stadig ved at gå i panik herhjemme i Danmark?
Og her tror jeg, at du bliver lidt overrasket over svaret. Det blev jeg i hvert fald. Det handler først og fremmest ikke om teknik. Det handler om lovgivning og så økonomiske incitamenter. For prøv at se det sådan her. Netselskaberne, altså dem, der ejer og driver kablerne og transformatorstationerne, de er ikke sat i verden for at opfinde den bedste løsning.
De er sat i verden til at drive elnettet inden for de regler, at politikerne har lavet. Og de regler er i praksis skruet sådan sammen, at de belønner én type løsning langt mere end en anden type løsning.
Det vil sige, at lige nu har du reelt to slags investeringer og to helt forskellige belønninger. Der er groft sagt to måder at løse det her kapacitetsproblem på. Vi har den første, som er den fysiske løsning, altså det med gravarbejde, kabler, transformatestationer, alt det skal udbygges. Det er den klassiske model. Hvis der er pres kl. 17, så lægger man tykkere kabler ud, bygger større stationer og udvider hele nettet.
Men så har vi også løsning 2.
Det er den digitale og mere fleksible løsning.
Altså styringen, softwaren, tariffer, automatisering.
Det er den smarte model. Her flytter man simpelthen forbruget væk fra spidsbelastningen. Man lager ladeboksen og varmepumper og alt muligt andet forbrug reagerer på prisen helt automatisk. Det var ikke så meget det, jeg blev overrasket over.
Men det kommer nu.
Lovgivningen og reguleringen gør, at netselskaberne typisk får lov til at tjene penge på det fysiske arbejde.
Men de gør det altså ikke på den digitale måde. Men det får de ikke lov til, hvis de investerer digitalt.
Hvorfor kan man så spørge sig selv? Fordi regnemodellen elsker simpelthen beton og byggearbejde. Når et netselskab bygger noget fysisk, f.eks. et kabel i jorden eller en transformatorstation, så bliver det til et aktiv i regnskabet.
Det er noget, man kan afskrive på, og noget, at regeringen kan give dem en stabil og godkendt indtjening på.
Så det bliver i praksis sådan her.
Bygger de mere fysisk net, altså den dyre løsning, så passer det ind i selve reguleringen og regnskabet, og de kan få økonomien til at hænge sammen.
Hvis netselskaberne derimod investerer i fleksibilitet, data, software, altså den billigere løsning for samfundet, så bliver det ofte behandlet som drift, og drift bliver mødt med et effektiviseringskrav.
Og det er virkelig dumt lige netop i den her situation.
Fordi det betyder, at netselskaber kan stå med en absurd situation, hvor den smarte løsning faktisk kan være dårligere for dem økonomisk, selvom det er genialt for selve samfundet. Og resultatet bliver, som du højst sandsynligt godt kan tænke dig til, at vi ender med at bygge os ud af et problem, vi ellers kunne have styrtet os ud af, og som ovenikøbet havde kostet os færre penge. Så når vi hører om kø til strøm og akutplaner, så er det fristende at pege på elbilen. Men den mere præcise forklaring er nok nærmere, at vi har et system, hvor reglerne gør det nemmere og mere sikkert at tjene penge på at grave end på at optimere. Og så bliver køen til strøm ikke bare et teknisk problem. Det bliver til et politisk og strukturelt problem for samfundet.
Derfor har vi et elnet, som vi kun udnytter med 15 i forhold til den kapacitet, at elnet kan klare, men som alligevel kræver milliarder, fordi vi mangler den rigtige styring og de rigtige incitamenter for at udnytte det, at vi allerede har.
Men nu kommer jeg til tvistet, som jeg elsker her på Bilpodcasten. Energinettet ser nemlig på vores elbiler og tænker, at de ikke kun er en belastning. De kan også være en ressource.
For når vi får mange elbiler, så får vi også rigtig mange batterier, der holder rundt ved de forskellige bygninger, huse, arbejdspladser og boliger i hele Danmark.
Batterier, som står stille det meste af døgnet.
Med Vehicle-to-Grid-teknologien kan elbilen i princippet aflade en lille smule fra batteriet tilbage på elnettet, når elnettet er presset i dit nære område. Det kræver bare, at man har styr på styringen.
Og så lader elbilen op igen senere, når strømmen er billig og der ikke længere er en spidsbelastning. På den måde kommer du til at tjene penge med din elbil.
Prøv at forestille dig klokken fem scenariet igen.
I stedet for at alt det bare kollapser, så kan en lille del af den her spidsbelastning blive dækket af de lokale elbiler i nærområdet.
Det er en genial løsning, som ender med at give lokal stabilitet, fleksibilitet og mindre behov for at grave alt op over alt omkring i hele Danmark.
Men nu vil jeg altså lige komme ind på den del, som næsten ingen tager sigehøjt, når vi snakker om alt det her.
Jo mere smart, at vi gør elnettet, jo mere digitalt sammenkoblet, gør vi altså også hele samfundet.
Og når en million ladebokse, biler, varmepumper, solceller, solcellebatterier eller husstandsbatterier taler sammen via software og en cloud server, så åbner vi for en ny type risiko.
Hvad nu, hvis der kommer noget udefra, som overtager kontrollen af hele det nye smarte system?
Det behøver ikke engang at være en filmskurk. Det kan være et massivt nedbryd eller et cyberangreb.
Og pludselig, så er spørgsmålet ikke så simpelt længere.
Så er spørgsmålet nemlig ikke, er det billigst?
Vi skal også have sikkerheden med.
Hvad er mest robust?
Den tunge, fysiske model med kabler og beton er ufleksibel og dyr, men den er også dum på den robuste måde.
Den er meget sværere at hakke.
Den smarte model kan spare milliarder, men den flytter altså også sårbarheden over i det her digitale rum, som jeg lige har talt om.
Og så står vi med et dilemma, der er større end elbiler.
så måske er nogle af de her milliarder, at vi kalder for spil, i virkeligheden en slags sikkerhedsomkostning. Og nu vil jeg virkelig gerne høre din holdning til det her.
Skal vi satse på den smarte, billige vej, eller betale ekstra for robustheden, også selv om det betyder flere kabler og større transformatorstationer osv. rundt omkring i Danmark?
Skriv eventuelt en kommentar til videoen på vores YouTube-kanal.
Og husk den gode tone, for der skal altså være plads til alle perspektiver her på Bilpodcasten. Det skaber en god dialog, når vi ikke alle sammen er enige. Men det er også det, der skal frem, før vi alle sammen kan blive klogere sammen.
Hvis du kender en, der stadig tror, at elbiler smelter elnettet, så del eventuelt denne episode med dem. For jo flere, der forstår forskellen på energi og effekt, jo bedre bliver debatten generelt. Så lad mig lige samle op på det her.
Elnettet kollapser ikke, fordi vi mangler strøm over hele året.
Udfordringen er spidsbelastningen, altså kl. 17 problemet, især en kold aften som f.eks. juleaften, hvor alle gerne vil have familien på besøg og lave store middag.
Den smarte løsning findes allerede.
Det er fleksibilitet, det er tarifer og det er automatisk styring af alt det her elforbrug.
Elbiler kan faktisk blive en del af løsningen igennem batterierne og deres vehicle-to-grid løsning.
Men hver smarte løsning har en pris, og prisen er altså digital sårbarhed.
Tak fordi du lyttede eller så med her på Bilpodcasten. Kan du have en knaldhammerende god dag.
Vi ses
[00:14:24] Speaker A: derude.
Tak fordi du lyttede med.
Hvis ikke du vil gå glip af den næste episode, så tryk på følg eller abonner.
Og fortæl endelig dine venner og bekendte om Bilpodcasten, når du hører en spændende episode.
Kør forsigtigt ud og ha en knaldhamrende god dag.
