Episode Transcript
Velkommen til bilpodcasten, og i dagens episode, der vender jeg et emne, som kommer til at få helt enormt stor betydning for alle, også for brugere, men især også for bilproducenterne, både i Europa, men også i resten af verden, hvis de har planer om at sælge biler i Europa. Det kommer nemlig til at handle om CO2-straffen til bilproducenter, som bliver strammet væsentligt her fra 2025. Men for at få alle med, så lad os lige starte med at forklare lidt om, hvad den her CO2-straf egentlig er for noget. EU de har sat ambitioner for et mål om at reducere CO2-udledningen fra nye biler. Fra 2025 skal bilproducenterne betale bøder, hvis det er sådan, at deres gennemsnitlige udledning af CO2 fra deres solgte elbiler overstiger en bestemt grænse, og det er altså den samlede flåde af elbiler. Men jeg har valgt at dele dagens episode ind i følgende punkter. Det er først og fremmest baggrunden, altså forklaringen af, hvad CO2-straffen og EU's mål egentlig er. Hvordan fungerer straffen? Altså en detaljeret gennemgang af strafmekanismen.
Konsekvenser for bilindustrien, påvirkninger af bilproducenter og deres strategier, betydning for forbrugerne, hvordan CO2-straffen påvirker bilkøberne, argumenter for og imod CO2-straffen, fordele og ulemper ved deres politik, eksempler på CO2-strafberegningerne, altså konkrete beregninger med forskellige bilmodeller, her der kommer ind på tre forskellige populære bilmodeller, og så til sidst opfølgende spørgsmål til jer, som kigger med eller lytter med her til Bilpodcasten, og selvfølgelig allersidst en konklusion. Og vi ser det jo allerede nu med de forskellige bilproducenter, der er begyndt at sænke priserne på nogle af deres elbiler, simpelthen for at komme det her EU-krav i møde, eller komme længere ned på CO2-udslippet i forhold til kilometerne. For eksempel så har Renault lige sænket prisen på deres E-Tech-linje med henholdsvis 30.000 og 50.000, alt efter hvad det er for en model, at du går efter. Og det samme er sket for Kia EV9, som har fået et ordentligt skub nedad.
Så der er altså noget, at vi forbrugere i hvert fald kan bruge den her nye afgift til, fordi det bliver bare billigere for os. Traditionelle benzinbiler og dieselbiler kan derimod måske risikere at blive dyrere, og der kommer måske et mindre udvalg. Men der må vi simpelthen vente og se, hvad der sker til næste år. Der er markedet altså stadigvæk lidt for usikker. Men jeg synes jo, at vi ser dieselbilerne nærmest på vej ud af det danske marked. Det er efterhånden svært at opstøve det. Der er i hvert fald ikke et bredt udvalg. Det er en del af EU's større plan om at blive klimaneutral inden 2050. Nu skal vi så se på, hvordan den her strafmekanisme fungerer. Hver bilproducent har et specifikt mål eller får et specifikt mål for en gennemsnitlig CO2-udledning ud fra deres flåde af nye biler. Hvis en producent overskrider det her mål, så skal de betale en bøde for hvert gram CO2 per kørt kilometer, at de lægger over i forhold til den gennemsnitlige flåde. Bøden er på 95 euro per gram.
per CO2 per kilometer for hver ny registreret bil. Men lad os så se på, hvad det kommer til at betyde for bilindustrien. Hvad er konsekvenserne af det her? Bilproducenterne er under et kæmpe pres for at udvikle og sælge flere af de her lavemissionsbiler, især elbiler. Men der er også sådan noget som brintbiler, som jo også er med til at påvirke i en positiv retning. Det kræver bare lige, at der er nogle køber til bilerne. Mange af mærkerne investerer derfor massivt i elektrificering og andre grønne teknologier i forbindelse med alle deres biler. Nogle af producenterne danner partnerskaber eller køber for eksempel CO2-kreditter eller koder fra andre bilproducenter for at undgå bøder. En bilproducent som Tesla har jo for eksempel ikke det her problem, fordi de jo kun producerer lavemissionsbiler, altså elbiler, og derfor ikke bliver pålagt den her straf. Så de har mulighed for at sælge nogle af deres koder, og på den måde kan den mere beskidte del af industrien få lov til at svine lidt mere.
Og det synes jeg i det hele taget er underligt. Der mener jeg altså, at EU's politikere bør gå ind og sætte en stopper for det. Fordi så har den jo lige pludselig ikke den ønskede effekt, som EU-politikerne jo egentlig ønsker at få med den her straf, som de indfører. Og hvad kommer det så til at betyde for dig som forbruger? Jamen vi kan forvente, at der kommer et større udvalg af de her elektriske eller hybride biler, som vi ser på markedet i dag. Og jeg synes jo allerede nu, at vi er godt på vej. Nu har vi næsten lige været afsted på EK Expo, hvor det jo væltede ud af de forskellige bilproducenter med mange forskellige nye elbiler, som jeg ser rigtig meget frem til at komme til at teste her på Bilpodcasten. Men priserne på elbiler, de falder altså også i takt med den her øgede produktion og konkurrence. Det er i hvert fald min forventning. Senere i episoden, der prøver jeg at regne på tre forskellige biler, sådan at du også får en idé om, hvor meget det helt specifikt kommer til at betyde for bilproducenterne. Fordi
Det er jo ikke bare af småpenge, at vi snakker om her. Der er virkelig tale om stramning den her gang. Og så den sidste ting, det er jo EU, de kan jo godt lide at være den grønne dreng eller duksedrengen i klassen. Og her, der synes jeg jo virkelig, at de tager et skridt i den rigtige retning. Vi har alle sammen set de her klimaforandringer, der sker rundt omkring i verden med senest eller her på det sidste, den store, ja, man kan jo næsten kalde det for søndflåde, men i hvert fald de store oversvømmelser nede i Spanien, hvor at vi har... Massive ødelæggelser, fordi der kommer så meget vand, at man slet ikke kan styre det. Vi kan snart ikke komme på skiferie længere i Østrig og Schweiz, fordi der bare ikke kommer den mængde sne, som der plejer at gøre. Medmindre at det lige pludselig vender. Det er ikke til at blive klog på. Og så ser vi jo bare en vandstand, der lige så langsomt stiger rundt omkring i hele verden. Så derfor mener jeg også, at man skal gøre noget for det. Og EU viser altså vejen her i kamp mod klimaforandringer i transportsektoren med den her afgift, som vi taler om her.
Så det er altså de helt store briller, de har taget på, og prøver at kigge langt frem for at redde vores verden. Men jeg vil lige prøve at være lidt neutral her, og så har jeg let efter nogle argumenter på nettet, både for den her strafthold, men også imod straftholden. Nu starter jeg lige med de positive, altså de argumenter, der er for. En effektiv drivkraft for innovation ligger i straffen, fordi straffen er med til at motivere bilproducenterne til at investere kraftigere i den her grønne teknologi. Der er også en hurtigere reduktion af CO2-udledningen. Det her strenge mål kan være med til at accelerere overgangen til lige netop lavemissionskøretøjer. Og så er der forbrug og fordele, fordi den øgede fokus på elbiler kan føre til mange flere valgmuligheder og potentielt lavere priser på lang sigt. Det er det her med, at der lige pludselig kommer rigtig mange elbiler på markedet og dermed også større konkurrence og større valgmulighed. Så man har altså bare lige pludselig muligheden for at vælge en elbil og så
virkelig få en god pris på elbilen, fordi at der lige netop kommer mange flere biler på markedet. Men jeg skal selvfølgelig også kigge på nogle af de negative ting, der er i forhold til den her straf, fordi det er jo en økonomisk belastning. Altså de her høje bøder, det presser jo bilindustrien voldsomt økonomisk, og potentielt så kan det altså føre til, at der er folk, der taler job i branchen. Taler job i branchen? At der er folk, der taber job i branchen. Så er der også nogle teknologiske udfordringer. Der er nogen, der mener, at målene er for ambitiøse i forhold til den nuværende teknologiske udvikling. Det ved jeg ikke rigtigt, om de er ret i. Jeg synes ikke, de har det, hvis man udelukkende ser på elbiler. Men hvis man ser på nogle af de andre typer lave emissionsbiler, som kommer på markedet, eller der stadig er under udvikling, som for eksempel brintbilen, ja, så er der altså en udfordring. Så man bliver nok nødt til at kigge i elbilens retning her. Så er der også forbrugerbekymringerne, fordi
Potentielt høje priser på konventionelle biler, det er jo en bekymring, som der er rigtig mange af jer ser her på Bilpodcasten, men også af de ej-delere. Fordi der er jo altså bare nogle mennesker, som ikke kan klare sig med, hvad en elbil kan lige pt. Især hvis det er sådan, at du vælger at spænde noget bagefter din elbil, fordi så kan den altså bare ikke køre så langt på batteriet, som f.eks. en dieselbil den vil kunne klare. Dieselbilen bliver selvfølgelig også mere belastet og kommer også til at brænde mere brændstof af, men det er altså ingenting i forhold til elbilen. Men vi skal dog op og have en forbrænding eller et forbrug på elbilen, som er cirka fire gange større end dieselbilen, før det udligner sig selv i forhold til CO2-tarifferne. Og så bliver elbilen jo lige pludselig en større energisønder eller CO2-sønder end dieselbilen, fordi den jo så skal bruge væsentlig mere energi på at køre,
Stykket, når der hænger en tung træler omme bagved. Der er også det manglende helhedsyn. Kritikken er, at reglerne ikke tager højde for elbilernes fulde livscyklus. Her har jeg dog set flere og flere undersøgelser, som modbeviser det. Allerede før bilen har kørt omkring 100.000 km, så er den mere grøn end selv en moderne fossilbil. Det er altså vel at mærke kun i Danmark. Når du kommer ned sydpå, hvor energien, som bliver brugt til at lave strøm, ikke er grøn, Ligesom den hovedsagelige er ved at være i Danmark, eller er ved i hvert fald ret højt op. Jeg mener, det er omkring 50 procent, at vi begynder at runde nu her. Det kommer fra vedvarende energi, og på nogle dage, der har vi jo over 100 procent. Jamen, så er det klart en udfordring, når vi kommer sydpå, at der skal bilen op og køre. Det sidste tal, jeg har set, det er 140.000 eller 42.000 kilometer før, at elbilen bliver grønnere end en traditionel fossilbil. Moderne fossilbil, vil jeg mærke.
Det giver selvfølgelig lidt at tænke over, og jeg kunne godt tænke mig at skubbe det i den rigtige retning i forhold til den grønne omstilling. Men bliver vi ved med at have råd og vilje til at gøre det? Altså, hvad tænker du? Som jeg nævnte tidligere, så har jeg lavet tre forskellige beregninger i forbindelse med nogle bilmodeller, for at I lige kan få en idé om, hvor meget det egentlig kommer til at betyde for bilproducenterne, det her med den her EU-straf, som bliver hævet i 2025. Men inden vi kommer dertil, så er det vigtigt, at I lige forstår grundlaget for beregningen. EU's mål for gennemsnitlig CO2-udlægning indtil 31. december 2024 var 95 gram per kilometer. Mål på hele den gennemsnitlige flåde, at bilproducenten sælger i Europa. Fra 1. januar 2025, der sænkes det her mål til 81 gram per kilometer. Det betyder, at hvis bilproducenterne har en gennemsnitlig flåde, som måske udlægger 120 gram,
så kommer der en straf, og den straf er på 95 euro for hvert gram. Det er altså ca. 708 kroner i bøde per solgbil per gram. Det bliver altså nogle voldsomme beløb, at vi kommer til at rende igennem nu her. Bøden den beregnes så som bilens CO2-udledning minus EU's mål gange de her 708 kroner. Og nu for at tage et eksempel, så tager jeg lige og løber tallene igennem, Og mit første eksempel jeg har fundet, det er en Skoda Fabia, en hatchback Essence 1.0 TSI med en 5-trins manuel gearkasse. Antaget CO2-udlænding er 120 gram pr. km for den bil. Beregningen fra før 2025, det var så 120 gram minus 95 gram gange de her 708 kroner. Der var en straf på 17.700 kroner pr. bil.
Nu her, efter vi går ind i 2025, så bliver det så 120 gram minus 81 gram gange 708 kroner. Og det bliver altså til en straf på 27.612 kroner per bil. Så det er altså noget af en stigning. Det andet eksempel, jeg har fundet frem, det er en Kia Ceed SW 1.5 benziner. Den har en antaget CO2-udlænding på 130 gram per kilometer. I 2024, der vil det have kostet... 24.780 kroner. Men her fra type 25, så er det de 130 gram minus 81 gram gange 708 kroner. Det giver 34.692 kroner per bil. Og hvis du nu er en bilproducent, og du producerer, lad os bare sige, 100.000 af den type biler og sætter dem på markedet, så bliver det jo altså lige pludselig til rigtig mange penge, at de får som strafafgift. Jeg tager lige den sidste bil.
Prestige 30 TFSI 6-trins gearkasse. Og den har en antaget CO2-udlænding på 140 gram per kilometer. Før 2025, der var det 140 minus 95 gange 708 kroner. Det gav 31.860 kroner per bil. Nu her, efter 2025, der stiger det, fordi det er jo så 140 minus 81 gram gange 708 kroner. Det giver 41.000 772 kr. pr. bil. Så det er altså en væsentlig stigning. Og når man tænker på, at bilproducenterne jo producerer mange forskellige biler, så gør det lige pludselig ondt, når man sælger mange benzin- og dieselbiler i Europa. Og derfor antager jeg, at bilproducenterne i Europa vil begynde at skubbe de her elbiler ud og promovere dem og måske give dem lavere priser. Og jeg tror lidt, det er det, vi ser med Volkswagen eller Skoda, som kommer med deres Elrock til en utrolig skarp pris.
og det samme synes jeg egentlig også, at Kia gør med deres Kia EV3. Men vær nu opmærksom på, at de her bøder, de beregnes på gennemsnittet af alle solgte biler for hver producent, og ikke på de individuelle modeller, som jeg lige har gjort. Det er altså hele flåden, der er tale om, og det er gennemsnittet af den flåde, der kommer til at betyde noget for straffen. Elbiler og meget effektive hybridbiler, de er jo altså med til at sænke det her gennemsnit, og derfor så bliver bøden måske knap så voldsom, hvis man sørger for at få skubbet nogle af de her elbiler og hybridbiler ud på det europæiske marked. Det er også derfor, jeg tror, at vi kommer til at se enten et prisfald på dem eller en stigning for fossilbilerne. Producenterne arbejder så drønhårdt på at reducere udlændingen for at undgå de her bøder, men især også med henblik på det skærpede mål fra 2025. Og jeg synes jo lige netop, at de her beregninger, vi lige har været igennem, de viser, hvor tydelig eller hvor markant en ændring af det her det bliver for bilproducenterne,
i hele verden, hvis de vil blive ved med at sælge biler i Europa. Og det må man jo håbe, at de bliver ved med, for ellers har vi der virkelig et problem, synes jeg. Og man må jo bare sige, at den her måde, at EU's politikere skubber på producenterne, det er jo ikke kun de europæiske producenter, det er hele verdens producenter. Hvis de ønsker at sælge biler i Europa, så bliver de nødt til at rette ind, og så bliver de nødt til at gøre det på en måde, som gør, at vi alle sammen i fællesskab, sænker den her CO2-udledning, som vi har gang i, lige pt. Og det kan ikke gå for hurtigt, når man kigger ud af vinduet, og ser på, hvordan tingene bare forandrer sig lige nu. Så straffen skal altså ses som en mekanisme, som giver et endnu stærkere incitament for, at de her bilproducenter kommer til at investere og promovere lavemissionskøretøjer. Og det er jo det ultimative mål for EU's politik. Men hvad synes du om EU's tilgang til at reducere CO2-udledningen for biler? Er det en rigtig vej at gå? Eller har du andre ideer? Del eventuelt dine kommentarer og tanker i kommentarfeltet nedenfor. Og hvad er konklusionen så?
Jeg mener jo, at CO2-straffen i 2025 er et vigtigt skridt og en nødvendighed i EU's klimaindsats. Det er også en kompleks udfordring for bilindustrien, det er jeg med på. Og jeg er da også spændt på at se, hvad det kommer til at betyde for os som forbrugere i Danmark og resten af EU. Men jeg forventer helt sikkert, at der kommer til at ske kæmpe store ændringer inden for bilindustrien. Og jeg håber endelig, at det her kan være med til at skubbe os i den rigtige retning, så vi kan nedbringe CO2'en og så være med til at skabe et bedre miljø og en bedre fremtid for vores børn og børnebørn, fordi dem bliver vi også nødt til at tænke på et eller andet sted. Som altid, husk at like og kommentere på videoen. Del den endelig, hvis I synes, der er andre, der måske også kan bruge den her viden til noget. Om ikke andet, så tusind tak, fordi I så med her på Bilpodcasten eller lyttede med på podcasten. Vi ses derude. Ha' det godt.
